Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: MSI
DK distributør: n/a

Chipset



Nedenstående er udvalgte dele fra Klavs S' artikel om nForce 4, som kan læse om lige her.

NVIDIA har i allerhøjeste grad formået at udnytte sin ekspertise fra grafikchip-udviklingen til også at indbefatte chipset. Da virksomheden i sin tid introducerede nForce var det med en særdeles skeptisk attitude det nye tiltag blev mødt. I dag er nForce næsten lige så kendt som GeForce blandt entusiasterne og en vaskeægte succes.

Da NVIDIA præsenterede nForce3 - med betegnelsen nForce3 150 - var skuffelsen stor. Der var ingen SoundStorm 2 og værre endnu - ikke engang SoundStorm. NVIDIA havde droppet lydsupporten og resten af Southbridgen lignede et licenskøb fra sidste årtusinde. Når brugerne ikke kunne finde features håbede de på ydelse, men også her var der mangler. NVIDIA havde ikke kunnet få deres chipset til at spille med AMD's HyperTransport teknologi og i stedet for de 800MHz HT-bus, som AMD havde specificeret måttet nForce3 150-købere nøjes med 600MHz HT. Lavede end forventet og hvad værre var - lavere end VIA's nye K8T800 chipset. For at gøre tingene endnu værre virkede PCI- og AGP-locken ikke på produktionsbundkort selvom NVIDIA's reference-kort sagtens kunne låse disse frekvenser. Nforce3 150 var og blev en skuffelse.

NVIDIA var med andre ord ramt og efter nogle måneder kom nForce3 250 som et plaster på såret. Her var der flere nyheder og blandt andet support for op til 16 processorer og 800MHz HT. Nyere udgaver havde endda support for 1GHz HT og der var mulighed for hardware Firewall og indbygget Gbit netkort kunne også fås. S-ATA support og mulighed for RAID 0, RAID 1 og RAID 0+1 var også klar, men lyden var desværre stadigvæk en AC'97 løsning. Til gengæld virkede PCI- og AGP-locken og NVIDIA reddede lidt af æren med nForce3 250.

Men 2005 byder på en ny teknologi, der breder sig med lynets hast - PCI Express. Denne feature kræver enten et redesign af det eksisterende chipset eller et helt nyt. NVIDIA har valgt det sidste og vil nu vaske nForce3 fiaskoen af sig. Navnet er...nForce4...


NVIDIA har internt kaldet nForce4 for CK8, men at navnet blev nForce4 overrasker nok de færreste. Mere overraskende er det at CK8 allerede blev vist til udvalgte på Computex i Juni sidste år. Chipsettet har altså mere eller mindre været klar i lang tid og det viser også at NVIDIA uden tvivl har valgt at bakke enormt op bag PCI Express, som er den helt store feature på nForce4.

nForce4 tager dog sin opbygning fra nForce3 250 og man kan med rette sige at der er tale om en forbedret udgave af dette chipset. nForce4 kommer i tre forskellige versioner, men inden vi kigger på disse skal vi da lige gennemgå de fælles træk.

Alle nForce4 chipset supporterer PCI Express og det er med 20 lanes. Det vil i praksis sige at vi kan forvente bundkort med et PCI Express x16 slot og 4 PCI Express x1 slots. Således er de 20 lanes brugt.

Alle chipset har også NVIDIA's native Gbit LAN, som har vist sig meget populær. Fordelen med at have Gbit LAN indbygget i chipsettet er naturligvis en forbedret ydelse og NVIDIA's Gbit LAN er én af de allerhurtigste løsninger, hvis man er på udkig efter Gbit LAN.

Samtidig med at NVIDIA introducerede sin indbyggede Gbit LAN fik man også tilknyttet en Firewall. Den er nu oppe i version 2.0 og NVIDIA har denne gang taget endnu et skridt inden for sikkerhed på nettet. Den nye feature hedder ActiveArmor og findes i både nForce4 Ultra og nForce4 SLI, men desværre ikke i det almindelige nForce4 chipset.

ActiveArmor er en forbedring af Firewall'en og kører i en ren hardware engine. NVIDIA fortæller selv om specielle features, der skal beskytte mod hackere og det bruger-venlige interface, men det handler vigtigst af alt om performance. Ved at lægge disse features ned i hardware vil man ifølge NVIDIA's beregninger kun bruge omkring 10% af CPU'ens ydelse på at holde Firewall'en kørende! Dette skal ses i lyset af at mange software-løsninger kan bruge op til 75% af CPU-kraften! Det er godt nok NVIDIA's beregninger og de skal tages med et gran salt, men det virker lovende.

Tilbage i chipsettet finder vi 10 USB 2.0 porte og det gælder alle nForce4 løsninger. Der er også fuld support for NVIDIA RAID i alle chipsets, hvilket er lidt overraskende - man kunne godt tro at NVIDIA ville have droppet dette i deres entry-level nForce4 chipset.


NVIDIA sender indtil videre tre udgaver af nForce4 på gaden. Det drejr sig om nForce4, nForce4 Ultra og endelig nForce4 SLI. Lad os se lidt på disse tre hver for sig.



nForce4 er basisudgaven og supporter både socket 754 og 939. Her er basis-ingredienserne, men ikke support for S-ATA 2 eller ActiveArmor teknologien. Endnu værre er dog at HyperTransport er begrænset til 800MHz og ikke de 1000MHz, som socket 939 bringer med sig. For virkelig at komme salt i såret er der ikke mulighed for at ændre på multiplieren på HT-bussen. Mange Athlon 64 overclockere har sikkert allerede oplevet at når man hæver FSB'en vil man være nød til at sænke multiplieren for kommer den over 1000MHz for HT-bussen ryger stabiliteten. Derfor er nForce4 ikke valget til entusiasten eller overclockeren - der skal et suffix på.



Et suffix finder vi på næste chipset - nForce4 Ultra. Her har vi samme features som på nForce4, men med 1GHz HyperTransport og mulighed for at neddrosle multiplieren på HT-bussen. Derudover support for native S-ATA 2 og Active Armor så firewall'en styres i hardware.



Sidste chipset er det virkelig spændende nForce4 SLI. Chipsettet er en udvikling af nForce4 Ultra, men her med programmerbare PCI Express lanes. Det vil sige at man får to PCI Express slots til grafikkort. De er begge PCI Express x16, hvis man kun benytter det ene slot, men sætter man to GeForce SLI-kort i systemet deles de to slots om de 16 lanes og bliver hver PCI Express x8 slots. SLI (står for Scalable Link Interface) er en særdeles spændende teknologi, der går ud på at koble to grafikkort sammen og lade disse deles om strabadserne. At gå nærmeres ind i SLI kræver en selvstændig artikel, men interessede kan finde mere hos NVIDIA på http://www.nvidia.com/page/sli.html og vi vil naturligvis også i fremtiden berette mere om SLI her på siden.

Update:

nForce4 SLI x16

Med nForce4 SLI x16 er NVIDIA gået et skridt videre og har gjort det muligt, at køre SLI med fuld båndbredde på de to PCI Express x16 slots, frem for at halvere denne til PCI Express x8. Dette gøres ganske simpelt ved at bruge ikke 1, men hele 2 chipsæt med i alt 40 tilgængelige PCI Express lanes (38 for bundkort til AMD processorer). Den sædvanlige nForce 4 SLI chip vil da blive brugt som South Bridge og en næsten identisk chip vil blive brugt som North Bridge, dog uden I/O enhederne som USB- og SATA controllere osv. Til at varetage kommunikationen imellem de to chipsæt har NVIDIA valgt at bruge et HyperTransport link.

Løsningen er faktisk ikke ny, da det i lang tid har været meget normalt med to chipsæt på serverbundkort til Opterons. Serverbundkort har dog en fordel, idet de typisk har 2 CPU'er og dermed kan de to chipsæt forbindes til hver sin CPU, frem for at data fra South Bridge først skal igennem North Bridge for at komme til CPU'en og RAM.
Chromatoner
 
Overclocker
Tilføjet:
15-05-2006 19:46:31
Svar/Indlæg:
16/2
Jeg mener, det er en mangel i reviewet, at læseren ikke får svar på, hvad den særlige lydchip betyder for bundkortet? Er lydchippen anbefalelsesværdig, og er den bedre, end hvad markedets øvrige udvalg af nForce4-chipset kan byde på? Triste AC'97-løsninger har jo hidtil præget nForce4/SLI-chipset... :x

Ydermere kommer anmelderen i det teoretiske afsnit ikke ind på, hvad den anderledes opbygning (med en egentlig nordbro og sydbro - hvorimod øvrige nForce4/SLI "chipset" har været single-chip-løsninger) har af komplikationer... Jeg er heller ikke helt glad for, nForce4 SLI X16-chipsettet beskrives som værende hele to chipset - dette er decideret forkert! Der er tale om et chipset, hvorimod tidligere nForce4/SLI-baserede bundkort har været enkelt-chip-løsninger - det er dog blot en dårlig vane, at enkelte hardwaresider har benyttet begrebet "chipset".

Jeg håber, I kunne bruge min trods alt konstruktive kritik! ;)



flecks1
 
Overclocker
Tilføjet:
15-05-2006 19:58:55
Svar/Indlæg:
3/0
noget af det syntes jeg lyder fair nok, men om den korrekte betegnelse er chip eller chipsæt......det syntes jeg ikke er andet end ordkløvere.

syntes størstedelen af artiklen er udemærket ;)



Stensgaard
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-05-2006 21:43:18
Svar/Indlæg:
2620/327
#1 Jo tak, det kan jeg da - konstruktiv kritik er altid velkommen :)

Hvad chipset-afsnittet angår, er det ikke mig, der har skrevet det - som det fremgår øverst, er det hugget fra en anden - men du har nok ret.

Hvad lydkortet angår, så beklager jeg, hvis det ikke er gjort klart nok. Men som jeg har skrevet under specifikationer, er det et Sound Blaster Audigy SE, der er indbygget. Og det er ikke AC'97. Hvordan et Audigy SE så yder, ved jeg ikke - jeg har ikke prøvet det, og jeg har ikke andre nyere lydkort at sætte det op imod. Men det er altså et "rigtigt" lydkort, der er indbygget, ikke det sædvanlige bambus.



Nautious
 
Overclocker
Tilføjet:
23-05-2006 21:02:52
Svar/Indlæg:
37/14
Hey... kan se at der bliver skrevet at der muligvis kan blive prob med cpu kølere... nogen som har dette bundkort, som kan be- / afkræfte om NorthQ's store UFO køler kan sidde på dette bundkort??