Test: NVIDIA nForce 5 - del 3

HT Exclusive d.  25. maj. 2006, skrevet af Klavs S 5 Kommentarer.  Vist: 9386 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: NVIDIA
DK distributør: Sd-Data A/S
Men et stort skridt for NVIDIA har været at flytte mange af BIOS-indstillingerne ind i Windows, hvilket har givet debut til endnu en version af nTune, der nu rammer version 5.0



nTune 5.0 er fuldstændig redesignet i samarbejde med Microsoft og det har givet programmet et meget mere clean look og Microsoft's typiske gruppeinddeling af undermenuer. NVIDIA fortæller samtidig at nTune 5.0 er startskuddet til et komplet redesign af al deres software, som vil få samme nye udseende.

Der er mulighed for at indstille blandt andet EPP indstillinger og stort set alle RAM-timings med videre kan indstilles fra nTune uden reboots kræves. Der er dertil indbyggede stabilitets-test og ydelses-tests så man straks kan se om indstillingerne reelt giver en ydelsesforbedring.

Som man kender det fra SLI, hvor et spil eller en anden applikation har en profil for optimal ydelse, kan man således via nyeste nTune gemme hardware-profiler til applikationer. Ønsker man således et ekstra boost i sine spil, men standard-indstillinger til kontorbrug er dette nemt og bekvemt at få lavet. Der er via nTune desuden plads til et ubegrænset antal profiler.

nTune 5.0 byder også på indbygget blæserstyring af chipsetblæseren og for ejere af nye GeForce grafikkort er der også mulighed for at styre blæserhastigheden via nTune.

NVIDIA har også opdateret deres NVMonitor, så den nu viser blæserhastigheder, alle bus-hastigheder på bundkortet og alle spændinger på bundkortet. En rigtig positiv ting ved nTune 5.0 er desuden at den understøtter fra nForce 2 baserede bundkort og frem, så dette er altså ikke nForce 590 SLI only, selvom noget af funktionaliteten vil mangle på ældre bundkort.
xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-05-2006 08:35:01
Svar/Indlæg:
2587/91
"og stort set alle RAM-timings med videre kan indstilles fra nTune uden reboots kræves"

"Dual RAID 5"

"Og man kan skifte direkte mellem RAID-konfigs direkte i Windows"

Niceeeey :D :f



Evers
 
Superbruger
Tilføjet:
25-05-2006 12:38:45
Svar/Indlæg:
226/21
Virkelig lækker artikel! 8)
Bliver spændende at se, hvor god lyd-delen er i tests i forhold til f.eks. Creatives kort.



Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
25-05-2006 14:10:10
Svar/Indlæg:
14079/622
Virkelig velskrevede artikler, Klavs S :)

nTune er spændende.. har bare aldrig været glad for deres tidligere versioner. Men måske virker det ordentligt nu ;)



Coctail
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-05-2006 00:53:38
Svar/Indlæg:
2353/24
Dejligt med nogle velskrevne og dybdegående artikler :)

I del 2 skriver du noget om en "JEDEC godkendelse", hvad er det?

OT:
Var din tur til californien iøverigt god?



Klavs
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-05-2006 10:14:09
Svar/Indlæg:
437/341
Takker for roserner. :)

Havde en super tur til Californien - NVIDIA sørger helt bestemt godt for pressen. :)

JEDEC står for "Joint Electron Device Engineering Council" og er en slags standardiseringsråd, som arbejder under "Electronic Industries Alliance", der er en handels- og brancheorganisation for elektronikbranchen.

Idéen med JEDEC er at de har som rolle at skære igennem når der er krig om standarder - indtil videre har JEDEC gjort det indenfor standarder for RAM og jeg mener også at de har noget at gøre med chip-packaging, men det er jeg ikke 100% sikker på. Mere konkret handler det bare om at man fastsætter hvad standarden er for at f.eks DDR400 RAM kan blive certificeret, således at alle producenter opfylder nogle minimumskrav og dermed sikrer forbrugeren at DDR400 RAM også kan køre DDR400.

Det som NVIDIA og Corsair mener er bare at JEDEC måske burde være lidt mere progressive og sætte standarder for RAM-timings, RAM-spænding og så videre. Det er måske lige at indskrænke producenternes muligheder en tand for meget, men både NVIDIA og Corsair har jo en fin pointe fordi navnet "DDR400" og standarden intet siger om hvilke timings der skal bruges som minimum. Ikke et enormt stort problem med DDR, men med DDR2 RAM bliver der på AMD-siden ret stor forskel på hvilke timings man kører med ved f.eks DDR2-800 og her kan jeg sagtens se at en minimumsstandard for hvor dårlige timings der køres, bør være inde i overvejelserne for at beskytte forbrugerne.

(det blev et langt svar... ;) )