Test: Gecube X1600Pro

Grafikkort, AMD/ATI d.  06. december. 2006, skrevet af sko 5 Kommentarer.  Vist: 9701 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Innovation/Teknologi



Venligst udlånt af red_martians:

X1600Pro kortet er, som vi tidligere har været inde på, et forsøg fra ATI side på at ramme Nvidias 7600GT chip. Dette er noget ATI generelt har haft svært ved. 7600GT chippen har været god ydelse for pengene. Samtidig hjælper ATI heller ikke i forvirringen omkring styrken af deres enkelte grafikkort. Som vi har set tidligere, så er nogle X1300XT chips baseret på samme kerne som X1600 serien. Dette er bl.a. tilfældet med Gecubes egen X1300XT.



RV530/RV535 kan beregne 4pixels ad gangen og lave op til 12shader-beregninger. Det sidste beskriver at den kan lave avancerede effekter på samme pixels 3gange. Noget der er vigtigt for at vi får mere realistiske computerspil som stadig kører flydende.



Det vi ser på fillrate skemaet bekræfter vores postulat. Nemlig at nogle X1300XT og X1600 serien er bygget på samme chip, nemlig RV530. Rent ydelsesmæssigt bliver X1600Pro faktisk slået af "lillebror"

Yderligere egenskaber




AVIVO er ATi's ord for video-dekodning. X1600-serien har selvfølgelig AVIVO-egenskaber der giver den bedst mulige TV-oplevelse. AVIVO beskriver bl.a. muligheden for HD-dekodning der med det nye Digitale TV, HD-DVD'er og BluRay-Diske'er er muligt.
  • CrossFire Alle nyere ATi grafikkort understøtter CrossFire. Kort fortalt betyder det, at hvis man har et bundkort der er CrossFire-mærket kan man bruge to ens ATi-grafikkort, og udnytte deres samlede kræfter på en skærm



    FSAA står for Full Scene Anti Aliasing, og er med til at give en fiktiv højere opløsning end det ellers ville være muligt. En egenskab der især er en fordel på fladskærme der kun har en til to ægte-opløsninger. 4x, står for 4x så mange pixels, og det giver sig til syne på skærmen som få eller ingen blinkende pixels, og ingen ujævne og hakkede kanter. X1000-serien har derudover flere typer. Den nyeste er Adaptiv-FSAA der skal kombineres med den almindelige. Her får glas og hegn der er usynlig for den normale FSAA-metode også en omgang.


    Texture-Filtrering er en egenskab der er på næsten alle grafikkort. Idéen er at man oprindeligt har opbygget computerspillene for den bedste ydelse. For at grafikkortet får mindst muligt at lave, er detaljerne ikke så fine dybt i billedet som forrest. Det gør at overgangene mellem de dele med færre detaljer op til dem med mange, bliver meget tydelig. Og problemet løses med filtrering. Det nyeste hedder Anisotrofisk Filtrering og kan bruges af praktisktaget alle grafikkort efter år 2000. ATi har to muligheder. En kvalitet og en ydelse. Forskellen kan være svær at se, da ydelses-udgaven kun fokusere på de mest synlige steder i billedet, hvor kvalitet tager det hele.


    HDMI - Hvis man har lyst, så kan man besøge www.hdmi.org. Det er en side der fortæller lidt om selve tanken bag HDMI. HDMI er en forkortelse for High-Definition Multimedia Interface. Som man kan læse, så er ideen bag, altså at skabe et interface, som er istand til at levere multimedia i høj opløsning og kvalitet. Hvis man skal forsøge at forklare det kort, så er det et forsøg på at gøre det lettere at anvende multimedia, samtidig med at man får High Definition kvalitet. Typisk vil det betyde at lyd og billed vil kunne sendes gennem samme kabel. Igennem selve processen gennem kablet, så bliver det ikke komprimeret, og det gør selvfølgelig at kvaliteten ikke forringes gennem kompression. HDMI vil sikkert finde større og større anvendelse i takt med plasma og LCD skærmen overtager fjernsynsmarkedet fra billedrørs TV.

    På et Gecube X1600Pro, så betyder det, at bundlen udvides med følgende genstande:



    Dette kabel kan så anvendes i dit grafikkort, og hvis du har et apparat som er HDMI klar, så kan du altså sende lyd og billede gennem kablet. Eller det vil sige, at det kan du ikke ved dette kort. Der er stadig kun billede igennem, så selve ideen i HDMI forsvinder lidt. Det er altså ikke anderledes end hvis du havde brugt de "gamle" løsninger. Lidt mærkeligt at der ikke sendes lyd igennem kablet. Det er begrænser jo lidt nytteeffekten af HDMI.

    Jeg har desværre ingen test jeg kan vise af HDMI, da jeg ikke er udstyret med plasma eller LCD fjernsyn. Det med den manglende lyd, har jeg fundet ud af ved at researche lidt.

    Der er dog ingen tvivl om, at det nok skal vinde frem. Hvis man ellers kan blive enig om en standard. Allesammen!. Derfor vil det sikkert også være noget vi skal vende tilbage til i test, men for denne gang må i have det til gode.


    Hypermemory er ATI's modsvar til Nvidia Turbocache. Kort fortalt er det en teknologi hvor man bruger systemram som grafikram. Derfor har dette har selvfølgelig fordele og ulemper. En vigtig faktor omkring dette, er selvfølgelig prisen. Grafik ram, er typisk dyrere end system ram. Det er der flere årsager til, men bla. det faktum at der ikke bruges så meget ram til grakkort til maskiner. Samtidig så har grafikram også typisk en lavere latency, og er derfor ret så hurtige. For ligesom at få det bedste af begge verdener, så har ATI og Nvidia altså lavet en ting midt imellem. Dette kort har 512 MB ram. Det er fordelt med 256 MB DDR2, og så 256 Hypermemory. Altså hvor der tildeles overskydende systemram til brug for grafikkortet.
    Dette er faktisk noget der har været anvendt i lang tid. Siden starten af AGP interfacet har man arbejdet ud fra dette koncept. Men da AGP har en begrænset båndbredde, har man måske ikke gjort det helt store ved det. Men med udviklingen og anvendelsen af PCI-E, og deraf øgede båndbredder, så har man øget fokus på det. Samtidig vil f.eks. Windows Vista, jo reelt set også afvikle 3D applikationer, bare i "almindelig" Windows. Så folk der ikke af afhængige af grafikkortets rå ydelse, vil sikkert finde Hypermemory anvendelig. Om det kan anvendes til "gaming" er nok mere tvivlsomt.
  • [G.N.U.]
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    06-12-2006 06:52:30
    Svar/Indlæg:
    2175/21
    utroligt hvad gfx ydelse man kan få til små penge efterhånden...det kort kan jo spille alle nye spil i rimelig eller god kvalitet, sålænge man holder det til 1280*1024 eller lavere.



    DTU_XaVier
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    07-12-2006 09:54:14
    Svar/Indlæg:
    2786/120
    #1 Så ville jeg hellere tage X1300XT ;)

    MVH.
    Toke :)



    Clintin
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    07-12-2006 11:15:22
    Svar/Indlæg:
    1317/46
    Hvordan kan du mene at teknologi og innovation fortjener 5, når nvidia lige er kommet med det første DX10 kort. For mig at se må dette vel være referencen, og dermed kan x1600pro vel højest få fire.

    Jeg er enig i at man får meget for pengene. På edbpriser findes x1600pro til priser under 700kr.



    Kirsby
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    07-12-2006 18:05:16
    Svar/Indlæg:
    1214/62
    Hvordan kan et X1300 være bedre?



    red_martians
     
    Moderator
    Tilføjet:
    08-12-2006 14:49:25
    Svar/Indlæg:
    7881/1165
    #4: Det er det heller ikke, men X1300XT er bedre. Det er samme grafikchip som X1600 og X1650 der ligger på 1300XT'et. Alle andre X1300-kort har en chip der er noget dårligere.
    Samtidig med hører X1300XT til nogle af de nyeste grafikkort fra ATi, og derfor er dens ydelse faktisk bedre end X1600pro, og næsten ligeså god som X1650pro.
    ATi's markedsføring er virkelig forvirende for tiden bare se herunder:

    X1300 = RV515
    X1300XT = RV530
    X1600-serien = RV530
    X1650pro = RV530
    X1650XT = RV570 (kaldet RV560)
    X1950pro = RV570
    X1950XT = RV580

    Snart kommer:
    X1050-serien = RV370 = Radeon X300 og X550
    X1550-serien = RV515 og RV505

    Der er altså ingen sammenhæng mellem hvilken chip der ligger under køleren, og det navn der står på kassen.