Test: MSI NX8800GTX-T2D768E

Grafikkort, NVIDIA  d.  29. november. 2006, skrevet af red_martians 16 Kommentarer.  Vist: 13433 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: MSI
DK distributør: n/a

Ydelse



Model Hastighed/Driver
Processor Intel Core2Duo E6700 2667Mhz 4MB cache
Ram Corsair 2x512MB DDR2 667
Bundkort ASRock COnRoe945G-DVI (Intel 945G) 266Mhz Quad-fsb(1066Mhz)
Grafikkort MSI 8800GTX Forceware 97.02
Sammenligning BFG 7950GX2 Forceware 91.47
Club3D 6600GT Forceware 93.71
Inno3D Geforce 7950GT Forceware 93.71
ASUS 8800GTX/td> Forceware 96.96


Ny testbænk betyder få resultater. Vi har fået samlet en ny testbænk til den nye geforce8-serie og det betyder at vi indtil nu har meget få resultater. Der vil dog helt sikkert komme flere i fremtiden. Da dette kort er tæt på at være 100% identisk med ASUS, er det jo oplagt at vi ser på forskellen mellem den gamle driver, og den nyeste der kan hentes hos nvidia.

Kort forklaring:
800x600, 1024x1280, 1600x1200 = Opløsningen
4x/16x = 4x antialiasing og 16x anisotrofisk filtrering. (Antialiasing først/filtrering sidst)
MQ = Medium Quality
UQ = Ultra/Highest Quality
8x = 8x Super eller Quality-FSAA (Tung antialiasing egenskab, kun brugt af nvidia-chips)
I alle tilfælde, jo højere jo tungere.



Geforce7950GX2 er en underlig sag da den har to grafikchip i en slags intern SLi. Selvfølgelig er den en direkte konkurrent, men i virkeligheden er det jo kun halvdelen af det der repræsenterer den gamle generation. Men alligvel formår 8800GTX faktisk at rende fra det. Der er ikke den store forskel, men vi må da indrømme at det er vildt at se et grafikkort runde 10000point i 3Dmark06. I 3Dmark03 er 7950GX2 dog hurtigst.



GLXS som repræsenterer det professionelle OpenGL, ser vi at kortet igen trækker fra. Ikke meget men er dog hurtigst over hele linien. Samtidig skal det påpeges at jeg med 7950GX2 var nød til at tvinge driveren til at arbejde med begge chips. Et problem jeg kun har haft med 93.71-driveren.



I Prey viser kortet virkelig sin styrke. Når vi presser kortet kraftigt render det virkelig fra 7950GX2, hvilket må betyde at det også vil kunne rende fra kortet i Quad-SLi. Jeg har medtaget et ekstra skema for at vise hvor styrken ligger hos kortet. Jeg skal samtidig sige, at jeg under alle 16xFSAA-testene har brugt deres Quality-løsning. Non-Quality gav ca. 20-50% ekstra ydelse.



Quake 4, ja styrken ses først ved 16xFSAA i højeste opløsning, til gengæld er den ganske tydelig, og 7950GX2 i Quad-SLi vil have problemer med at følge med. Ydelsen er dog minimalt dårligere over resten af linien. 96.96-driveren ser ud til at give en tand ekstra her.



Her stikker kortet virkelig af. Det skyldes først og fremmest, at jeg ikke kunne få Need For Speed Carbon til at virke i SLi. Selv når jeg tvang 7950GX2, blev ydelsen enten dårligere, eller også skete der ikke noget. Her ser man endnu en gang en klar fordel ved en chip frem for to. Det virker bare. High-details er med højeste detaljer over hele linien og 4xFSAA i 1280x1024. Medium-details, er med medium-details hvor det er muligt, ellers low-details i 1024x768 uden antialiasing. Motion-blur og anisotrofisk filtrering er slået til i begge test. ASUS kortet virker begrænset i lave detaljer, hvor MSI-kortet virkelig stikker af. Men det skyldes 100% en nyere og bedre driver. ASUS-kortet vil helt sikkert yde det samme med samme driver.


I X3 er kortets største force som altid med højeste detaljer i højeste opløsning. Tjek bl.a. at i 1280x1024 med 8xQ-FSAA render det fra sig selv i 1600x1200 4xFSAA. Ganske imponerende.
Med 16xQ-FSAA mod 16xS-FSAA hos 7950GX2 er Geforce8800GTX ca. 100% hurtigere.




Overclocking





Kortet er ikke den vilde overclocker. G80-chippen er virkelig stor og derfor vil kvaliteten virkelig kunne svinge meget, hvilket dette MSI-kort er bevis på. Allerede ved 635Mhz begyndte grafikkortet at fryse, hvor at ASUS nåede 665Mhz. Det viser at man ikke kan være sikker på hvad man får. Nogle chips vil muligvis ikke kunne overclockes mere end 5-10Mhz hvor andre måske kan tage over 100. Jeg tror desværre ikke at dette fortæller noget om at ASUS er bedre til at overclocke end MSI.



I forhold til den driver vi brugte med ASUS-kortet synes jeg at se en forbedring på 0-10% med 16xFSAA, men ellers ligger ydelsen generelt som den skal. Need For Speed Carbon virker heller ikke så begrænset som med den gamle driver. Men det beskriver jo ikke at MSI-kortet er hurtigere, for det er det ikke. ASUS ville have haft samme fordele med den nye driver. Ydelsen er det vildeste man kan opnå i dag. Og hastigheden kan næsten forsvare kortets dyre pris, for det er næsten ydelse som Quad-SLi eller Dyrt CrossFire men på single grafikkort. 5point.

Driverproblemer: Mange af de problemer vi havde med 96.89 og 96.96-driveren er forsvundet i 97.02. Det var som vi forventede nogle problemer der hurtigt skulle blive løst. FSAA er nu som standard indstillet til gammakorrigeret, hvilket giver mere korrekt antialiasing. Filtreringen var også den forbedrede type som vi så i 96.89. Proces-ikonet virker også som det skal nu, selvom vi gerne så at 8x og 16x-FSAA blev lagt ind her
#1
CV
 
Overclocker
Tilføjet:
29-11-2006 09:28:44
Svar/Indlæg:
466/9
Sejt nok i har fået endnu et 8800GTX til test.

Ved ikke om i stadig har det "gamle" eller om det er sendt retur? Men det kunne have været fedt med nogen SLI resultater. :e



Pederrs
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-11-2006 10:26:42
Svar/Indlæg:
1198/35
Hehe ja det kræver bare at de også stadig har EVGA bundkortet :e





Cook
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-11-2006 17:10:48
Svar/Indlæg:
563/64
Der har sneget sig en lille typo ind - "Og bliver man alligvel træt af støjen, har ASUS et udmærket værktøj, hvor man kan justere for blæserens hastighed i 4 trin."



red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
29-11-2006 17:24:00
Svar/Indlæg:
7881/1165
shit.. en kæmpe fejl.. tak retter det lige :) Har fundet det.... og fejlen er rettet.



M.Thomsen
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-11-2006 19:59:51
Svar/Indlæg:
4112/53
Den test er ikke møj værd IMO, da der ikke er nogen ATI kort til sammenligning.



phg
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-11-2006 20:34:37
Svar/Indlæg:
1399/43
#5 grunden til dette er nok at at ikke har udgivet deres modspil til dette kort endnu,hvis du vil have det sammenlignet med x1950xtx så findes der masser af tests på nettet hvor du kan få styret din lyst



Huddy
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-11-2006 21:19:19
Svar/Indlæg:
1881/217
#5

Enig, det bedste ville være, at have et ATi kort til sammenligning.

Men om man ser en graf hvor ATi får hug, så de render tudene hjem til moar og klager over at det gør nuller-naller, eller at man ser nVidia uddele hestebid, ændre ikke på deres point-scoring.

MSI kortet score godt over-all, og IMO, er det, det der burde fylder mest.

Der findes en del test, hvor det er en producents egen produkter der battler - Intel Vs. Intel og AMD Vs. AMD.

Synes stadig at testen er god, og opfylder de krav der er til en test af denne kaliber.

Men igen - ATi sammenligning ville være bedst :)



foo
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-11-2006 22:07:57
Svar/Indlæg:
1685/240
#5 - rigtigt, men som de andre siger så findes der flere steder rundt omkring hvor der sammenlignes med ATi kort.

Hvis du læser Asus artiklen, så nævner RM faktisk også hvorfor at vi ikke har en ATi sammenligning. det store ATi kort, X1950XTX, er efterhånden en aldrende sag, og derfor er det også lang tid siden det har været rundt pinebænken her hos os - da vi i mellemtiden har skiftet hele setuppet ud, for at følge med tiden, er der ikke et forsvarligt grundlag for en sammenligning.



Stubkier
 
Superbruger
Tilføjet:
29-11-2006 22:43:18
Svar/Indlæg:
339/15
At sige at ATi kort ikke er med fordi det er et gammelt kort, og så stadigvæk tage et 6600gt med er vel lidt modstridende :)

Selv om ATi X1950XTX er et lidt gammelt kort kan det vel godt bruges til sammenligning - og argumentet med at man kan læse om det andre steder... Testene burde vel være så gode at der ikke var grund til det ;)

Synes generalt er alle test herinde er meget gode, og I er tit med på det nye - men de begrundelser I kommer med for ikke at have Ati X1950XTX med synes jeg er lidt tynde.

Mvh Stubkier



Illuminati
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-11-2006 23:42:41
Svar/Indlæg:
10398/435
Vi lidt ind på emnet om hvilke kort skal stilles op mod hinanden.

Jeg gætter på der går 5 måneder (fra 8800 launch) før ati kommer med noget nyt. Dog er der ikke gået 5 måneder siden x1950 kom, og derved sagt mener jeg at nvidia's svar på x1950 er 8800. Når ati så kommer med deres r600 så kan man kalde det er modsvar (osv). Men som det er nu så er nvidia kongen, om nogen så ikke mener dette fordi ati mangler et "modsvar" tjaa. Honda vinder vel ikke F1 i år fordi de har en bedre bil næste år... ;)



red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
30-11-2006 16:36:34
Svar/Indlæg:
7881/1165
Den største grund til, at der ikke er flere kort, er pga. en ny test-bænk, indtil videre er der kun testet med de kort der har været tilgængelige, og det er de i testen.. Hardware-test ligger ikke inde med nogle store X1900-kort, og har aldrig nogensinde testet X1950XTX. X1950XT er ret nyt, og det har vi heller ikke haft herinde.
Vi er startet fra en ende af, og når R600 en gang dukker op, eller når vi får et X1950XT/XTX-kort til test, vil de selvfølgelig blive draget ind i test-resultaterne på den nye test-bænk.
Vi må jo starte et sted, og den her gang har det været med 8800GTX, men det kunne ligeså godt have været X1950XTX, og så ville folk ha' brokket sig over manglende sammenligninger med 7900GTX eller GX2.
Men lige nu er det kun nVidia-kort vi får til test, hvilket vel ikke er helt mystisk. Vi bestemmer jo heller ikke hvad producenterne sender til os. :)

Så ha' lige lidt tålmodighed med os.. Det er for jeres skyld at vi ikke tester Geforce8800GTX med den gamle AMD San-diego 4000+ testbænk.



smeden32
 
Overclocker
Tilføjet:
30-11-2006 16:44:42
Svar/Indlæg:
194/47
Jeg syntes at det var en fed test. nu har det sat prikken over iet, at jeg ikke skal skifte grafikkort, endnu da jeg er ved at spare op til cpu-bundkort-ram. jeg har ca. 7000 kr vil i hjælpe mig med, hvad skal jeg købe.



red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
30-11-2006 17:38:07
Svar/Indlæg:
7881/1165
#12: skriv i vores forum... Der er helt sikkert en masse flinke mennesker.. og støder du ind i nogle der ikke er flinke, så har du været uheldig, :x da vi prøver at holde et højt niveau her på siden.

Hvis der er problemer kan du evt. skrive til mig i besked-funktionen oppe til højre. :)



#14
8L
 
Overclocker
Tilføjet:
01-12-2006 11:27:58
Svar/Indlæg:
208/47
Jeg tror ATI får problemer med at slå Nvidia i denne generation.
Super fedt kort!



>>MASTER<<
 
Overclocker
Tilføjet:
02-12-2006 04:09:52
Svar/Indlæg:
65/21
Ja dejligt kort, hvor stor en PSU ville i råde folk til at købe ved 8800GTX SLI ??

Var det ikke en god idé også at teste i opløsninger som benyttes på de nye widescreen LCDére de bliver jo mere og mere standart, det er vel egentligt fra 16xx - 12xx og opad disse kort har deres force...eller hur?

:)



red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
02-12-2006 10:00:13
Svar/Indlæg:
7881/1165
#15: Har faktisk overvejet at teste widescreen, men der kommer bare så mange test til sidst at jeg skal bruge flere dage foran computeren når jeg skal teste. Om meget kort tid vil vi også gerne se test i windows Vista, hvilket jeg mener er højest prioriteret. og det vil en kort tid betyde at jeg er nød til at teste i to operativ-systemer hvilket jeg tidsmæssigt ikke er meget for. Nogle af os herinde er jo også mennesker og har venner, familie, skole og arbejde ved siden af. :(
Jeg tester med FSAA som presser rammene næsten ligeså hårdt som høje opløsninger og detaljeret grafik.
Men rigtigt de kort har deres force i høje opløsninger og med FSAA og filtrering på max.