Test: Club3D Radeon HD2900GT

Design

Nu er det blevet tid til, at tage et nærmere kig på selve kortet.
Personligt kan jeg egentlig godt lide det lidt flamboyante look, den helt igennem ræverøde farve med sølvflammer giver. Det nærmest udstråler agressivitet; at der er masser af power i kortet. Hvis jeg ikke vidste det på forhånd, havde jeg aldrig gættet, at det enorme kort ikke er ret meget mere end et grafikkort i den gængse kategori. Men nu er det jo også standardkøleren fra HD2900XT vi har med at gøre. 
Der er dog rent designmæssigt nogle små ændringer fra XT til GT. Blandt andet er 6-pins stømstikket blevet sløjfet, hvilket vidner om det reducerede strømforbrug ift. XT-modellen. Tilbage er et 8-pins stik, som man dog kan benytte et 6-pins stik i også.
Endvidere er der ikke er metalstøtte på bagsiden, som der var på XT modellen.

Hvorvidt man kan lide kortets design eller ej, skal naturligvis være op til den enkelte. Men man kan sige hvad man vil - rent vægt- og størrelsesmæssigt får man i hvert fald helt ekseptionelt meget grafikkort for pengene(:-P). Vægten siger 690gram(!), mens målebåndet vidner om kortets 24½cm's længde. Nok lyder det voldsomt, men vil alligevel passe i langt de fleste kabinetter. Det er, trods alt, mindre end 8800GTX og 8800Ultra, der i visse kabinetter kan volde problemer.

Kølerløsningen er af den type, der vha. en radialblæser fører luft hen over en kobberprofil, og videre ud af kabinettet. Hvilket helt klart er positivt, da kortet ellers ville varme godt op i kabinettet. Kobberet som materiale, har dog både fordele og ulemper. For selvom kobber leder varme bedre end aluminium, som køleren på nVidias grafikkort benytter sig af, sker det på bekostning af prisen og en langt højere vægt(massefylde); en vægt, der dog på ingen måde er et problem.
Selve blæseren er tilsluttet et PWM stik, der vha. pulserende 12V-spændinger, kan styre blæserens hastighed yderst præcist. Fordelen ved PWM-teknologien er desværre til at overse i dette tilfælde, da kortet selv i 2D siger temmeligt meget. Af og til gearer blæseren helt ned, men langt størstedelen af tiden rumler den af sted.

I 3D er støjen dog i store træk uændret, men det er stadigvæk ikke helt godt nok. Kortet er rimeligt larmende, og ligger i den høje ende af de mainstream grafikkort vi har haft igennem testmaskinen. Det er egentlig ret underligt, da den store dualslot køler er bygget til at flytte i omegnen af 80Watt mere. Og kortet føles da heller ikke varmt på nogen måde. Med lidt bedre blæserstyring kunne kortets støjniveau altså blive helt fornuftigt; det virker bare som om, at den i store træk ikke eksisterer.

Som rosinen i pølseenden, tager vi HD2900GT's selv samme. Som det efterhånden er standard på mid-end grafikkort, har dette også dual DVI. Hvilket er meget belejligt, hvis man eksempelvis er så heldig, at have to skærme at slutte til bæstet. Derudover er kortet, hvis altså man tager de medfølgende convertere med i betragtning, både for- og fremtidssikret, så at sige. Club3D har nemlig vedlagt både DVI->VGA og DVI->HDMI convertere - så der er næsten ikke den ting, men ikke kan slutte til. Bemærk også, at der er tale om ægte HDMI-understøttelse med både billede og lyd.