BIOS
Jeg var faktisk ret spændt på at se hvordan MSI har klaret at lave en BIOS der kan håndtere to typer ram. Selve grundformen er en god gammeldags AMI BIOS. Et gult DOS-helvede på blå baggrund.
Alt det sjove ligger i Cell menuen der arbejder sammen med den såkaldte Cell chip på bundkortet, der styrer og overvåger alle temperaturer, spændinger og frekvenser på bundkortet. En af de første funktioner vi støder på er D.O.T, der er et dynamisk overclocking værktøj. Du kan sætte BIOS til automatisk at skrue op for hastigheden i takt med arbejdsbyrden, dog maks 5%. Måske lidt i underkanten når man tænker på at ASUS og Gigabyte har tilsvarende løsninger der kan køre både 10 og 20% op i hastighed.
Så er det godt at man har den manuelle overclocking mulighed i behold. Her er det frontsidebussen og PCIe frekvensen der kan tweakes.
Her er maks en del mere end 5%. Hele 800MHz på bussen og en PCIe frekvens der kan ramme 200MHz giver god basis for seriøse overclock. Det er i hvertfald ikke fordi MSI er nærige med frekvenserne.
Så når vi til ram indstillingerne. Hvordan laver man et board der kan klare to typer ram ? Lidt skuffende så understøtter kortet kun 667 og 800MHz DDR2 ram, selvom der er multipliere nok at tage af. Hele BIOS delen omkring ram baserer sig på DDR3 indstillinger, og jeg følte det lidt som et lotteri at lave manuelle indstillinger på mine CellShock DDR2-1000. Uanset så havnede de altid på DDR2-800 hastighed med 4-4-4-12 timings, så der var ikke meget at komme efter.
Alle spændinger til bundkortet er samlet i en enkelt underafdeling i Cell menuen.
Som det ses der der rigeligt med ekstra spænding til de enkelte dele af chipsettet og cpu. Maks på cpu er 2.125V hvilket er et fint højt niveau. Til gengæld skal du nok passe på med at give dine DDR3 ram de 3.3V der er maks i den afdeling.
Til sidst et billlede af temperatur overvågningen. Det er langt fra så avanceret som Abit og ASUS kan lave det, men til gengæld er det overskueligt og man finder hurtigt ud af indstillingerne. Du kan stille maks. temperatur på cpu før blæseren skal give fuld gas, og justere spændingen på systemblæseren.