Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: MSI
DK distributør: InterData

Layout / Design


Det mest iøjnefaldende ved X48C Platinum er den lettere syret udseende nordbrokøler, der stikker ud som et pariserhjul i et tivoli. Der er heldigvis mening med galskaben. Ved at gøre køleren så høj og samtidig lede varmen op i finnerne med en heatpipe får man effektivt ledt en masse varme væk fra bundkortet. Og så giver det jo samtidig MSI's bundkort et meget let genkendeligt udseende.
 


Som det ses af billedet herunder så er kølerens højeste punkt vinklet væk fra cpu soklen. Det giver lidt mere plads til alternative køleløsninger i form af de voldsomme køleprofiler der er så populære. Vi finder også de nye polymer kondensatorer lige omkring cpu'en, ja faktisk over hele bundkortet, hvilket er med til at skabe et mere stabilt bundkort og forlænge levetiden.
 


MSI har valgt at nøjes med en 4-faset strømforsyning til cpu'en. Det betyder at man kan styre strømmen individuelt på fire kanaler og derved regulere hvor mange ampere der skal bruges. Ser vi på eksempelvis et gigabyte X48-DQ6 så er der 8-faset strømstyring, og dermed bedre mulighed for at regulere. Det har også betydning for overclocking potentialet, og oftest vil de bundkort med den mest udbyggede styring af strømmen være bedre. Med andre ord så er en 4-faset løsning lidt old-school, og nok ikke den bedste forudsætning for et super OC bundkort.

Noget andet der stikker af i forhold til et sædvanligt design er tilstedeværelsen af hele seks ramsokler. MSI har udnyttet at X48 chipsettet kan understøtte både DDR2 og DDR3 ram, og simpelthen bygget begge typer sokkel på kortet. Fire til DDR3 og to til DDR2. Det er dog ikke helt problemfrit da de to ramtyper kræver vidt forskellige elektriske kredsløb på bundkortet for at fungere. MSI har løst problemet ved at montere den del af bundkortet der adskiller DDR2 fra DDR3 ram på et separat print der så skal monteres sammen med den valgte ramtype.

 


Lyder der kryptisk ? Okay, kort fortalt så skal du altid have de to terminerings moduler ved hånden uanset om du vælger DDR2 eller -3 ram. På billedet herover har jeg sat et par CellShock DDR2 ram i og monteret termineringerne i DDR3 soklen ved siden af.  Installerer du DDR3 ram skal modulerne vendes om og sættes i DDR2 soklerne. Og så er der blingbling....


 


De kunne simpelthen ikke lade være.....der er tre farver lysdioder på termineringerne der lyser op med et MSI DDR II...... suk

Den næste del af kortet undrede jeg mig lidt over. Der er tilsyneladende monteret en PCIe expander på kortet, men i så fald skulle der sidde to ekstra PCIe x16 sokler der hvor de to yderste PCI sokler sidder. En grundigere inspektion afslører da også at chippen ikke er monteret. MSI laver rent faktisk et X48 kort med de to nævnte x16 PCIe sokler der kører 4x hastighed, så printpladen og køleren er simpelthen genanvendt da man skulle skrue X48C Platinum sammen.

 

 
Selve placeringen af de enkelte sokler er ganske fin. De fleste vil kunne nøjes med et enkelt sigle-slot grafikkort, og der vil man naturligvis have adgang til alle udvidelses sokler. Men selv om man vælger to dual-slot kort til et Crossfire setup vil man stadig kunne bruge den ene PCIe x1 og de to nederste PCI sokler. Allernederst finder vi en floppy-connector. Den havde jeg gerne set oppe ved siden af IDE porte. Det kan hurtigt give problemer med kabler der snor sig unødigt , når man skal forbi og ned under diverse udviselseskort.

 


 
På IO-panelet ser det således ud.


Meget mere end det kan man vist ikke forlange. Der er hele 8 USB udtag, eSATA, analog og digital lyd og tilmed en CCMOS knap til at resette BIOS.

Det ser umiddelbart meget fint ud, og jeg synes så absolut det er positivt at se at der er andre end de aller billigste ( jeg skriver ikke skodmærker ) bundkortfabrikanter der kan lave hybrid bundkort.

 

hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-03-2008 16:27:57
Svar/Indlæg:
7263/260
God test PolarFar som altid. :yes: