Strømforbrug
En LCD-skærm er strømbesparende i forhold til det gode gamle billedrørs-TV, men i modsætning til de fleste andre typer skærme er strømforbruget som regel ret fast, Det skyldes at det er de hvide belysningspærer der bogstaveligt talt æder det meste af strømmen. Dvs. at man godt kan regne med det der står bag på skærmen. 40” har ofte et max-forbrug der siger 180-220watt.
Dernæst er der dog en del andre mindre faktorer. Nogle skærme har mulighed for at skrue på lysstyrken af belysningspæren og hvis man gør dette kan man sænke strømforbruget en smule, og oftest får man en bedre farvegengivelse, og ligeledes kan strømstyrken variere en smule når man bruger dynamisk kontrast.(nævnt på side2)
VA og TN har generelt laveste strømforbrug
IPS har oftest et strømforbrug der ligger ca. 5-10% over de andre typer.
Responstid/Ghosting
Responstid beskrives i sin simpelthed hvor hurtig en farve ændrer sig, jo hurtigere jo bedre, eller jo lavere tid jo bedre. Her skal man passe på, for responstid er ikke bare responstid. Man snakker om rigtig mange forskellige målemetoder, ja faktisk er der forskel på hvordan selve panelerne virker og hvor bogstaveligt man skal tage responstiden fra hver enkelt type. Nogle bruger som målemetode, en farveændring fra sort til hvid (giver mere korrekte resultater), andre fra grå og tilbage til grå (giver hurtigere tider) osv. Producenterne reklamerer sjældent med hvilken metode de bruger, så alt i alt kan man ikke regne med det. Det er ofte her man skal tjekke det ud med sine egne øjne.
Billede af ghostning lånt fra hardwaretidende.dk
Når der så kommer farver på skærmene ændre tiden sig igen en hel del, og især med dårligt komprimerede udsendelser, sammen med problemer med opskallering hvor detaljer bliver udvasket opdager man typisk at responstiden faktisk stadig ikke er hurtig nok. Grøn er typisk den værste farve, og plænen fra en fodboldkamp er perfekt til den slags. Kan man se strukturen i græsset når billedet panorere, har man en rigtig god LCD-skærm. For det kan man sjældent. Men det skal så også være sagt, at det er blevet MEGET mindre udtalt, hvis man bare kigger på hvad vi måtte leve med for 3-4år siden. Der var normen ca. 25ms. Dette skal man ikke tjekke med TV-signaler, da der kan være en million andre grunde til misk-mask i billedet, men helst med HD.
VA: Langsom paneltype, især farver har responstider der er op til 5 gange langsommere end gråtoner. I dag ca. 6-8ms grå til grå.
IPS: Hurtigste paneltype. Responstid på gråtoner hænger meget bedre sammen med farver. Farver er sjældent mere end halvt så hurtig som skrevet. Ca. 8ms. grå til grå.
TN: Langsomt i forhold til den skrevne responstid. (ca. som VA-panelerne) dog er responstiden generelt meget hurtigere. Typisk 2-8ms grå til grå.