Test: Hvorfor LCD?

Kontrast, sortniveau osv.

Vi starter ud med en af de rigtig grimme. Kontrast af en måling der beskriver hvor mange gange den mørkeste (sorteste) lysstyrke der skal til før man rammer den lyseste (hvideste). Altså 10000:1, beskriver så at man kan lægge lysstyrken fra den sorteste sort til 10000gange for at få hvideste hvid som skærmen kan klare. Dette handler på ingen måde om sortniveau, men beskriver i sin enkelthed dens vifte af lys. 10000:1 er for LCD ganske uopnåeligt, og pt. kan man knap nok ramme 2000:1 med de bedste paneler, uanset hvad der så end står på specifikationerne, det skyldes hvis man husker opbygningen at det hvide lys lyser igennem, som når man opdager at man har glemt sin lommelygte i jakken... Man har så opfundet idéen om dynamisk kontrast.

De grå firkanter skifter ikke nuance.

Vi hopper lige tilbage til opbygningen af LCD-skærmen. Hvis man husker den hvide lampe bagved der lyser panelet op, kan man med dynamisk kontrast nu styre denne individuelt og presse kontrasten op i højere niveauer. Dvs. at hvis billedet er lyst, er der fuld knald på lamperne og er det mørkt er der skruet godt og grundigt ned for dem. Det giver meget flot sort og hvid, men bliver de to nuancer kombineret, kan hvid komme til at stå grålig i mørke scener, og sort gråligt i lyse scener.  Samtidig med er det nærmest umuligt at kalibrere en LCD-skærm med dynamisk kontrast aktiveret, da farverne konstant ændres. Jeg vil kalde det en smagssag om dynamisk kontrast bør være aktiveret, men synes det er voldsomt at reklamere for det. Producenterne har med denne metode alt mulig grund til at tvinge LCD-skærmene ud i fuldstændig åndsvage kontrast-forhold der ofte handler mere om konkurrence mellem producenterne end om god billedkvalitet. Der ligger dog lidt idé bag dynamisk kontrast, hvis ikke det var så aggressivt og producenterne kiggede mere på billedekvaliteten end på tal.  Se tegning neden for.

Tegningen beskriver hvad kontrast er, og hvad der sker under dynamisk kontrast. Det er de samme gråtoner der ligger over for hinanden, men lysgrå kan let tolkes som hvid i sorte omgivelser, og mørkgrå som sort i hvide omgivelser.Tjek de hvide prikker. De er henholdsvis lysegrå og mørkegrå.

Som det er i dag kan man ikke lave sort perfekt, om det er så er plasma eller LCD, men LCD har som hovedreglen langt svære ved det, pga. gennemskinnet fra dens pære. Sort vil altid blive belyst på en eller anden måde med LCD, og kun ved hjælp af dynamisk kontrast kan man i de tilfælde hvor hovedparten af billedet er sort lave forholdsvis ren sort.

Billede af LCDs "dårlige" kontrastforhold og evne til at miste detaljer i sorte områder. Dette billede viser desuden et andet fænomen der er normalt for større LCD-skærme, nemlig clouding, der giver en ujævn belysning bagfra.

Den sidste man skal gøre op med sig selv er hvornår og hvordan man kigger fjernsyn.  Det hvide lys bagfra har det nemlig med at skinne igennem. Er der mørkt i rummet lukker øjets pupiller sig mere op, og det lysende "sorte" der tidligere var nok så svært at se på skærmen er nu ganske tydeligt. Sort står pludselig lysende gråligt/blåligt/grønligt og nuancer forsvinder i det område pga. at skærmen har svært ved at gengive det.

VA: Bedste sortniveau og mest ægte farvegengivelse

IPS: Dårligste sortniveau, men ret høj farvegengivelse

TN: Dårligst til det hele