Low-noise guide.
Et problem jeg har kæmpet med i årtier er støjen fra blikkassen på gulvet, og det er reelt kun lykkedes for mig at få det til livs en enkelt gang (det kommer vi til senere). Derfor vil jeg vil gerne dele lidt ud af mine erfaringer og vise nogle af de simple og mere avancerede tricks der effektivt kan sænke støjniveauet fra ens pc. Som introduktion, tager vi lige en ”kort” gennemgang af hvad lyd og støjmåling går ud på. Teoretisk set betyder det ingenting, da man sjældent kan regne med de data producenterne lægger ud, men det kan være med til at give det hele mere mening.
Derefter kigger vi på hvad bør man kan investere i, inden man kaster sig ud i sådan et projekt, Altså hvilken hardware egner sig bedst til at få støjdjævlen ud af kabinettet.. Man kan også gå den anden vej og tweake løs på sit system, men så kan man hurtigt ende med at skulle fjerne den ene overophedede varmekilde efter den anden. Derefter kigger vi på hvordan vi kan tweake et system med nogle simple tricks, og selvfølgelig også hvis man vil gå mere grundigt til værks.
Støjmåling:
Man kan finde flere støjmålingsmetoder, og det vigtigste er at man kun sammenligner internt. Altså kun producentens eget udstyr, da vi her må gå ud fra at de måler på samme måde. Lyd er bølger der udbredder sig gennem luften og består af to ting. Frekvensen bestemmer tonen eller lyden (kaldet Hz, hertz). Lav frekvens (eller store lange bølger) er brummelyde, høje frekvenser (små korte bølger) er hylende toner. Dernæst er der amplituden, der beskriver bølgens højde. Jo højere bølgen er, jo mere energi er der i bølgen og jo højere opfatter vi lyden. Når vi skruer op for en forstærker til anlægget, øger vi altså bølgehøjden på lydbølgen. Begge ting kan have indflydelse på støj. Høje lyde (skingre toner) og høj lyd (lydstyrken) er altså ikke det samme.
Måleskala
Den mest gængse metode til at beskrive støj er målingsmetoden dBa, men man ser også Sone og dB som målemetode. Vi gennemgår dem lige kort.
-
dB er logaritmisk. Det betyder at man ikke kan tage direkte udgangspunkt i skalaen. 60dB betyder ikke at det er dobbelt så højt som 30dB. Faktisk er 60dB hele 128 gange højere end 30dB. 3dB er en fordobling af energien i luften, og når man i videnskabens navn regner på det, er det dermed en fordobling af lydstyrken. Problemet er at vores øre og hjerner ikke er måleudstyr. Vi opfatter ikke alle lyde ens, og vi opfatter dem forskelligt ved forskellig styrke. Nogle lyde er altså højere eller mere intense for menneskets hørelse end andre og derfor er dB-metoden ikke særlig hensigtmæssig i forretningsøjemed.
-
Derfor findes dBa, der tager udgangspunkt i den almindelige dB-skala. Den tager dog hensyn til at menneskets øre ikke opfatter alle toner ens. Bl.a. er det frekvens/tone-område hvor menneskets stemmer ligger, mere følsomt for vores hørelse. Og vi er generelt ret gode til at høre meget svage lyde og har dermed en mere følsom hørelse når der viskes end når der råbes. dBa-skalaen er altså den mest korrekte, men samtidig den der giver mindst mening i forhold til vores hørelse. Derfor er dBa-skalaen den I oftest vil støde på som indikation for støj.
-
Den sidste metode er sone. Sone er lettere at regne med, da den skala er lineær. Altså 10sone er dobbelt så højt som 5. Let at forstå og gå til. Den er opbygget til frekvensen omkring 1000Hz, som er et område der er meget følsomt for det menneskelige øre. Uden for denne frekvens kalibrerer man så det lyder tilsvarende, altså meget henad dBa. Sone er ganske lidt benyttet, men enkelte producenter har taget den til sig, bl.a. Arctic Cooling.
Da mennesket er mere følsomme for svage toner antages det at mennesket opfatter ca. 6 dB/dBa som en fordobling, selv om 3dB i videnskabelige termer er det.
Hvordan skal producenten måle støj?:
Der findes reelt kun en korrekt målemetode til at måle støj fra computere. Den hedder sig, at støjkilden skal være i et kabinet og at man udefra kabinettet måler 1meter fra støjkilden i et lyddødt lokale. Den metode kan jo stadig gradbøjes og det bliver den. Især pga. dette er det kun en god idé kun at sammenligne støjdata på tværs af én producents produkter, frem for at gøre det på tværs af producenterne. Producenter, magasiner, hjemmesider osv. kan altså vælge at måle konservativt eller aggressivt. Kun producenter med respekt for dem selv er konservative, da det i de tilfælde mere handler om at slutbrugeren har tillid til producenten og produktet.
Frekvens
Frekvensen af lyden er faktisk mere korrekt fortalt den tone den udsender. Er det en høj frekvens hyler støjkilden, og er den lav brummer den. Hvilke frekvenser ens udstyr udsender kan man umiddelbart ikke vide på forhånd, og producenten skriver det da heller ikke. Grunden er at sådanne mønstre kan være meget komplekse og at både sone og dBa skalaen samtidigt tager hensyn til at vi kan blive mere irriteret over nogle lyde end andre.