Test: Bundkort og OC-guide til AMD64

Bundkortets chips og interne kommunikation

Overclocking er en proces der kan påvirke hele systemet, men går man fornuftigt til værks kan man også være meget heldig, at få nogle væsentlig højere hastigheder. For et par år siden kom der en ny processor fra AMD, der er en af de mest købte i dag. Athlon64 og senere Sempron754 byder på et helt nyt design, ikke kun hvad angår processoren men i høj grad også bundkortet.
Der er bl.a gjort op med den gamle kendte front-side-bus og tilføjet en Hyper-transport-bus i stedet. Men lad os først se på designforskellene mellem Athlon64-baseret bundkort og et mere traditionelt til Intel Pentium-processorer. Dette skal gerne ende ud med, at man forstår hvilke dele der kan blive påvirket under et overclock, og hvad et overclock egentlig gør ved computeren.

Hverken jeg eller hardware-test vil kunne bringes til ansvar for afbrændt hardware og de andre konsekvenser som overclocking og roden i bios kan frembringe. Alt hvad der beskrives her er helt på helt eget ansvar.

Vi starter denne guide helt fra afgrunden, sådan at man kan få et indblik i, hvad det er vi roder med, og er man kendt med hvordan hardwaren fungerer, kan man jo bare springe dette afsnit over.



TV: Et AMD-bundkort til Athlon64processor også kendt som socket939. Socket 754 fungerer på præcis samme måde, dog har det kun single-channal-DDR. TH: Et LGA775-bundkort til Intel Pentium4, 500, 600 og 800serie samt 300-serien af Celeron-processorer.

Designet udefra minder umiddelbart meget om hinanden. Og er man ikke den store kender af bundkort, kunne man hurtigt fristes til at tro at de er bygget ligedan op.. Ram, div. Slots, chips er placeret forholdsvist ens, men det skyldes i langt højere grad en standard man kalder ATX, end hvad det i virkeligheden er.



Vi kigger lige kort på, hvad de forskellige dele på et bundkort hedder. Mange af disse ting kan blive stærk påvirkede under et overclock. I dag har chip-producenterne dog tilføjet en masse egenskaber der kan fjerne nogle af disse bivirkninger.

North og south-bridge bliver produceret af et andet firma. I dette tilfælde er der tale om et Via-chipsæt på AMD-siden og et Intel-chipsæt på Intel-siden. Disse chips er hovedsageligt dem der programmeres til at overclocke computeren. Dette gøres ved hjælp af bios-chippen, der indeholder et lille program, hvor man kan indstille for bundkortets egenskaber, herunder overclocking.



Der er 2-3store chips der styrer et moderne bundkort. Selve processoren(der er udskiftbar) North-bridge og South-bridge(der til tider er samlet i én chip) Processoren tager sig oprindeligt kun af beregningerne, men den har med Athlon64 og Sempron754 fået en mere central funktion.

Men lad os i stedet starte med den mest centrale chip på bundkortet. Northbridgen er oftest den hårdt belastede chip, det er den der styrer de enorme mængder af data fra grafikkort, processoren, southbridgen og rammene. Den leder og fordeler den de data der flyver rundt i maskinen. Men med athlon64/sempron754 har den fået frataget en af dens største opgaver, nemlig rammene. Kontrol-enheden for rammene er flyttet op i processoren, for at forkorte størstedelen af dataenes vej. Det giver en hurtigere respons fra rammene, også kendt som latency, da de sider tættere på deres klart største forbruger. Dette har også den ulempe at bundkort-producenten ikke bare kan lave bundkort til flere typer af ram og ikke selv kan udvikle en stærkere ram-controller end den der sidder på processoren. Dette giver et mindre varieret marked og standardhastigheden på de fleste athlon64-platforme er meget li' hinanden.

Southbridgen er den chip der tager sig af de lidt blidere data. Den styre data fra netværk, PCI-kort, lyd, mus, tastatur, USB og div. onboard controllere. Den har altså rigtig mange af de små fine opgaver, og skal derudover kommunikere med northbridgen.

Især på AMD-bundkort er det set at south-bridge og north-bridge er blevet slået sammen til en enkelt chip i stedet. Som bruger vil man sjældent føle en forskel og fordelen ligger i høj grad hos producenten, der prioriterer prisen højere en fleksibiliteten.

Det er billigere at producere én lidt større chip end flere forskellige. Men til et chipsæt med 2chips kan bundkort-producenten vælge og vrage mellem flere forskellige north-bridges og south-bridges og samle dem sammen som de nu lyster det.


single-chip nForce4-bundkort

Til et via-chipsæt kan producenten vælge mellem følgende northbridge til intel pentium og Athlon64 (uden integreret GFX):
K8T800pro
K8T890
PT800
PT880

Disse kan så kombineres med en af følgende south-bridge:
VT8235
VT8237
VT8251

Der er altså rigtig mange måder at kombinere disse chips på.

NVidia der bruger single-chip-løsning til sine athlon64-processorer bliver derfor nød til at producerer flere forskellige singlechips for at tilfredsstille markedet.

NForce3 250
Nforce3 Ultra/250GB
NForce4
Nforce4Ultra
NForce4SLI
NForce4-IE-SLI (både north og south-bridge)



De forskellige chips kommunikerer internt med hinanden på hver deres specielle måde og er er oftest centreret om north-bridge-chippen, der leder og fordeler de tunge data. I gamle dage gik forbindelse til southbridge-chippen via PCI-bussen med sølle 33Mhz og en hastighed på 266MB/s. I dag har de oftest deres egen forbindelse imellem sig, og det er oftest en standard fra den specifikke chip-producent således, at de har den tidligere nævnte fleksibilitet. Hos chip-producenten Via hedder den f.eks. V-link. Dernæst har north-bridgen forbindelse til grafik-slottet som i dag er PCI-ekspress. Denne forbindelse er specificeret ud fra lanes, hvor hver lane arbejder med 100Mhz og har en båndbredde på 250MB/s. Et grafikkort der arbejder med 16x har dermed en båndbredde på 4000MB/s, men arbejder stadig med 100Mhz. De små slots arbejder med 1x og dermed 250MB/s Herefter adskiller athlon64-chipsæt sig fra de gamle AMD-athlon- og intel-chipsæt.


Her et par billeder af to forskellige chipsæt-firmaers chip-opbygning på et bundkort

HyperTransport-bussen (forkortet HT) har udelukkende den egenskab at forbinde processoren med resten af systemmet. Hyper-transport er efterhånden en gammel standard flere chipsæt-producenter har benyttet sig af gennem tiden. (herunder AMD's athlon-chipsæt, Nvidia Nforce og ULi) Den forbinder så i dag processoren med northbridgen på athlon64/sempron754-chipsæt. I-modsætning til den gamle FSB har HT intet eller meget lidt med rammene at gøre, og skal nødvendigvis ikke synkroniseres på samme måde, for at opnå en god forbindelse og lav latency mellem processor og ram.
Den gamle FSB kørte altså processorens ram-data igennem north-bridgen og derefter via memory-controlleren og ram-bussen til rammene.
På athlon64/Sempron754 sidder denne memory-controller i selve processoren for at sænke afstanden og dermed latency til rammene.
Den moderne HT arbejder med 200Mhz og kan flytte op til 5pakker data af 16bit per clockslag, her er HT'en faktisk pænt presset og der findes et par tricks til at presse frekvensen højere op.

---

Bios

Når der skal overclockes arbejder man oftest i computerens mest følsomme del, nemlig bios. Bios er det program der på det mest primitive plan styrer maskinens hardware. For at få adgang til dette program skal man under opstart af maskinen, trykke en eller flere taster, for at få adgang til setup eller bios. Dette kan være meget forskelligt fra producent til producent, men et par af de mest normale er "delete" og F2

Det første man ser når man lander i bios-setup, er enten den mest anvendte award-bios eller den lidt mindre anvendte ami-bios(især asus). Udseendemæssigt er forskellen større end den rent praktiske, og man lærer hurtigt at navigere i dem. Men husk at passe på, roder man med noget forkert risikerer man, at stå med en ubrugelig blikkasse i stedet for en hurtigere computer. Så brug bios-setup med stor forsigtighed og tjek den specifikke funktions egenskaber inden du f.eks. trykker enable eller disable.


Billede af Award-bios

Billede af Ami-bios

I dag findes der dog også andre programmer til at overclocke gennem windows. Dem vil jeg ikke gennemgå, da deres funktioner kan være meget forskellige fra produkt til produkt, og personligt foretrækker jeg også at overclocke i bios.

---

Tjek lige disse ting inden i begynder at overclocke

Inden man begynder at rode med noget, er det en god idé at finde og udmåle sin responstid til den stikkontakt som computeren er sat til, da det kan være et spørgsmål om sekunder hvis noget er gået helt galt.

En anden, måske mere vigtig, ting er, at finde bundkortets manual frem. Et sted i manualen skal der være et simpelt overblik over bundkortet. Her skal i kigge efter placeringen af den jumper der hedder "Clear CMOS" den er oftest placeret meget tæt på bundkortets batteri. Hvis noget hardware strejker pga. overbelastning, kan denne jumper være din redning