Test: ASUS EN3850X2 CrossFireX

Grafikkort, AMD/ATI d.  19. maj. 2008, skrevet af Emillos 9 Kommentarer.  Vist: 11502 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: Rosenmeier

Teknologien bag

 

- tak til Klaus S og Red_martians for nedenstående afsnit

Radeon HD 3870 X2 har været kendt i et stykke tid, da AMD egentlig præ-lancerede det i efteråret sammen med HD 3850 og HD 3870. HD3850X2 er ikke officielt lanceret fra AMD/ATi's side, men er lige pt. et kort, som ASUS selv har strikket sammen. Løsningen består af to RV670 GPU'er på samme PCB og er ifølge AMD en mere strømlinet løsning end NVIDIA's tidligere bud - herunder GeForce 7900GX2. For mere information om RV670 GPUen, tjek http://hwt.dk/literaturedetails.aspx?LiteratureID=8809

De to GPU'er snakker sammen via en intern bridge-løsning, der skulle sikre en ydelse på op mod 1.7x et single-GPU Radeon HD 3850 - billedet viser HD3870, men princippet er det samme.
 

  

Vær opmærksom på at alle tests og grafer i dette innovation/teknologi afsnit stammer direkte fra ATi. For vores egne test-resultater: Tjek Test siden.

For dem der bare ikke kan få ydelse nok, har AMD for nyligt lanceret CrossfireX. 2 Radeon HD 3870 X2 kort vil yde over 2 Teraflops, mens 2 HD3850X2 vil yde lidt under. Fra starten lovede AMD/ATi, hvilket de holdt, at der fra start af ville være Fully unified og WHQL-certificerede drivere til alle operativsystemer. Især til Windows Vista, hvor man således også kan udnytte den megen power under DirectX 10.1.

En sidste ting omkring kortet er AMD's dedikation til deres PowerPlay teknologi. Radeon HD 3870 X2 bruger maksimalt 196W effekt, mens HD3850X2 skulle ligge omtrent 40Watt under, hvilket er langt mindre end Radeon HD 2900XT, som trak 215W. Og hvor sidstnævnte altid trak en hel del strøm, kan HD 3870 X2 "skrue ned for blusset". Således vil kortet under "light gaming" trække ned mod 110W effekt. AMD kalder selv et spil som Lego Starwars for light gaming for at give et billede af hvornår man går fra det ene til det andet. Endnu bedre er strømforbruget idle, hvor man er nede på 47W - det er faktisk ganske imponerende.

 

Yderligere egenskaber

Nedenstående med undtagelse af UVD-afsnittet er venligst udlånt af red_martians

 
 
 
 
AVIVO HD

Er ATi’s ord for video-dekodning. Radeon HD2xxx-serien har selvfølgelig AVIVO-egenskaber, der nu er blev udvidet med en HD-betegnelse. AVIVO beskriver bl.a. muligheden for HD-dekodning der med det nye Digitale TV, HD-DVD’er og BluRay-Diske’er er muligt. Med HD 2xxx-serien er det også muligt at se AACS-beskyttet indhold (kopibeskyttede medier), der tidligere kun har været forbeholdt enkelte grafikkort. AVIVO HD's mest interessante egenskab er muligheden for tilslutning af HDMI. Generelt har det ikke være nogen umulighed tidligere, men HD 2xxx-serien tillader at streame lyd igennem grafikkortet og bundkortet uden brug af ekstra kabler. Selvom kortet ikke har noget HDMI-stik kan man via en speciel DVI til HDMI-adaptor fra ATi få overført lyden sammen med.
 
Unified Video Decoder (en opdateret del til AVIVO HD)
 
En spritny teknologi fra AMD/ATi, der er blevet implementeret på HD 2400 og HD 2600, og nu også HD3000-serien. Teknologien svarer på mange måder til den nyeste version af nVIDIA's Purevideo, der ligeledes er blevet integreret i deres mainstreamprodukter. UVD er baseret på ATi's Xilleon video processor, som var en 32 bit "system-on-a-chip" MIPS processor. Nu er den så blevet integereret i GPU'erne, til formål at aflaste CPU'en og få videomateriale til at tage sig bedre ud.

UVD'en kan håndtere Blu-ray- og HD-DVD-videomateriale med bitrates op til 40Mbit/s, og kan teoretisk set dekode alt materiale indenfor H.264 og VC-1 video codec standarderne fuldstændigt uden CPU-kraft; hvilket konkurrentens PureVideo ikke er i stand til.
 
CrossfireX

De nye Radeon grafikkort har den nyeste form for CrossFire som vi tidligere har set på Radeon X1950pro og X1650XT. Det tillader en full-duplex overførsel som gør at grafikkortene nu kan snakke sammen. Teknologien minder på mange måder om nVidia's SLi, hvor man forbinder grafikkortene med hinanden inde i maskinen. Tidligere foregik det med CrossFire gennem et DVI-kabel, hvor et specielt master-card tog sig af at kode og sammenflette billedet fra det almindelige grafikkort med sit eget. 

2 stk RV680/HD3870X2 i CrossFire. 4 GPU'er i alt!

Men med HD3000-serien er der også kommet understøttelse for QUAD-GPU CrossFire, kaldet CrossFireX, som dog umiddelbart kan virke lidt ubrugeligt. Men faktisk er der rigtigt mange AMD-baserede bundkort på vej med 4 PCI-Express x16(x8 elektrisk), så det altså bliver muligt at smide 4 grafikkort på et bundkort. Selvom dette for nogen kan lyde helt vildt, er der alligevel endnu en mening med galskaben - for både HD3870X2, og HD3850X2 som vi tester her, har jo CrossFire stik. Så man kan altså, hvis man ejer et AMD- eller INTEL-baseret bundkort, sætte sådan 2 sammen, så man i alt får 4 grafikprocessorer til rådighed.

 

 

FSAA

Står for Full Scene Anti-Aliasing, og er med til at give en fiktiv højere opløsning end det ellers ville være muligt. En egenskab der især er en fordel på fladskærme der kun har en til to ægte-opløsninger. 4x, står for 4 gange så mange pixels, og det giver sig til syne på skærmen, som få eller ingen blinkende pixels, og ingen ujævne og hakkede kanter.

HD 2900 har standard op til 8xFSAA men en ny speciel type gør at man kan nå helt op til 16xFSAA (dog kaldet CFAA). Metoden er reelt lidt fræk, da den enkelte pixel bruger sine nabo-pixels til at beregne sin egen farve. Så det er reelt at snyde lidt, men må indrømme at det fungere ganske godt, og at ydelsen faktisk er god.

 
 

Texture-Filtrering

Er en egenskab der er på næsten alle grafikkort. Idéen er at man oprindeligt har opbygget computerspillene for den bedste ydelse. For at grafikkortet får mindst muligt at lave, er detaljerne ikke så fine dybt i billedet som forrest. Det gør at overgangene mellem de dele med færre detaljer op til dem med mange, bliver meget tydelig. Og problemet løses med filtrering. Det nyeste hedder Anisotropisk Filtrering og kan bruges af praktisk taget alle grafikkort efter år 2000. Ligesom nVidia, har ATi valgt at bruge en ny løsning der giver meget høj kvalitet.

Man går faktisk tilbage til den oprindelige metode, der var ganske tung, men utrolig flot. Så den er ikke ny, men flot, gammel og langsom. Det nye er at grafikkortene nu kan håndtere at arbejde med så tunge beregninger uden at ydelsen falder voldsomt. I kontrolpanelet har den nye (gamle) egenskab kvalitet, hvor den tidligere brugte metode hedder ydelse. 

Havok physics

Ligesom nVidia, kan ATi’s unified shader håndtere fysik-beregninger uden ekstra grafikkort. Det gør at man reelt ikke behøver et Physics-kort længere, men det vil også betyde at fysikken vil kunne sænke ydelsen på grafikkortet. Men ligesom hos nVidia lyder det som et spændende tiltag, og som hos nVidia vil det blive den unified shader der skal håndtere dette arbejde. Indtil videre er det hos ATi oftest set som et ekstra grafikkort der alene tager sig af fysik-beregningerne. Fysik giver mere livagtige og naturlige bevægelser, samt at det kan håndtere langt flere bevægelser end tidligere. Begge dele er meget lange og vanskelige beregninger der kan få selv den ondeste Quad-core til at blive stresset, men altså ikke et grafikkort.

IgIbUu
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-05-2008 05:44:45
Svar/Indlæg:
639/66
Det er da godt nok fladt der ikke er bedre understøttelse når det setup tydeligvis burde dele øretæver ud til højre og venstre...


MaddPirate88
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-05-2008 07:09:05
Svar/Indlæg:
2576/125
2300,- stykket, så ville jeg hellere købe 2x HD3870X2, og så smadre hele bundte. Generelt synes jeg prismæssigt at 3850 ligger for tæt opad 3870, især efter de seneste prisfald


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-05-2008 08:00:27
Svar/Indlæg:
2388/52
Det er jo et fåtal der vil have sådan et setup, så spilproducenterne gider vel ikke ofre så mange ekstra penge på programmering?


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
19-05-2008 08:34:01
Svar/Indlæg:
15982/637
#3: Nej heller ikke det.

Dog mangler jeg at se på 9800GX2 på chartet for at se hvor lidt/meget at Quadcrossfire setup'et ville yde i forhold til.
Mht til Crysis tests'ne undre dig mig at spillet er hurtigere med 8xAA i forhold til 4xAA ?


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-05-2008 15:57:29
Svar/Indlæg:
7263/260
God test Jay ❤

Så kom du endelig til at køre CF eller SLI, hehe.
Ville godt have haft 9800GX2 og 8800GT sli med i testen.


MadsAG
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-05-2008 19:07:30
Svar/Indlæg:
5421/53
"...Resultatet er egentlig lidt overraskende, da spillets intro siger "NVidia - the way it's ment to be played".

Jeg syntes godt nok det er noget lort for pengene.. 8800 GT til 1000 kr. kan jo stadig følge med, (for ikke at tale som GTS til 1300 kr, 😉 )


Frodo
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-05-2008 19:56:56
Svar/Indlæg:
132/28
Fin test, der giver noget at tænke over!
Men i "overclocking" afsnittet nævner du slet ikke noget om ccc-overdrive...
Det kunne da være lidt fedt at vide hvor meget det kan overclocke!
Og hvor meget af den samlede mængde RAM kan benyttes i CrossFireX, 100% eller 50%?


The
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-05-2008 21:37:27
Svar/Indlæg:
1406/100
Fin test dog må jeg sige at prisen er alt for høj.. 100kr mere så kan man få 3870X2 i stedet for.. 1800kr så kunne virke som et godt bud på en fair pris 😉

Og den Cossfire bør Ati arbejde lidt mere med så dan underrsøtter alle spil. den må da være mulig for dem at lave det man ser jo heller ikke at Nvidia SLI slå fra i nogle spil.. Det er sku trist at se at AMD/ATI ikke har styr på tinge inu. 😕

sorry 😳


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
19-05-2008 21:41:59
Svar/Indlæg:
14079/622
->#5

Thx homie ❤ 😛
9800GX2 er desværre ikke noget vi har liggende i hobetal. Men jeg håber da snart, at det kommer ind i benchmarksene ved en af de næste tests.


->#6

Både og - i langt de fleste spil vil 8800GT klart være det bedste valg pris/ydelses-mæssigt, ingen tvivl om det. Men det afhænger meget af den givne applikation. Er CFX understøttelsen i orden, yder kortene jo rigtig godt. Men prisen skulle helt klart længere ned. (sammen med støjniveauet) :yes:


->#7

Takker.
At kunne bruge OverDrive med det setup kræver 2*8pins strømstik - desværre ikke noget jeg havde til rådighed. 😕


->#8

Enig - nVidia har umiddelbart et tættere arbejde med spilproducenterne. AMD/ATi bør helt klart opprioritere dette, hvis de virkelig mener CrossFire(X).