Test: ASUS EN3850X2 CrossFireX

De nye Radeon grafikkort har den nyeste form for CrossFire som vi tidligere har set på Radeon X1950pro og X1650XT. Det tillader en full-duplex overførsel som gør at grafikkortene nu kan snakke sammen. Teknologien minder på mange måder om nVidia's SLi, hvor man forbinder grafikkortene med hinanden inde i maskinen. Tidligere foregik det med CrossFire gennem et DVI-kabel, hvor et specielt master-card tog sig af at kode og sammenflette billedet fra det almindelige grafikkort med sit eget. 

2 stk RV680/HD3870X2 i CrossFire. 4 GPU'er i alt!

Men med HD3000-serien er der også kommet understøttelse for QUAD-GPU CrossFire, kaldet CrossFireX, som dog umiddelbart kan virke lidt ubrugeligt. Men faktisk er der rigtigt mange AMD-baserede bundkort på vej med 4 PCI-Express x16(x8 elektrisk), så det altså bliver muligt at smide 4 grafikkort på et bundkort. Selvom dette for nogen kan lyde helt vildt, er der alligevel endnu en mening med galskaben - for både HD3870X2, og HD3850X2 som vi tester her, har jo CrossFire stik. Så man kan altså, hvis man ejer et AMD- eller INTEL-baseret bundkort, sætte sådan 2 sammen, så man i alt får 4 grafikprocessorer til rådighed.

FSAA

Står for Full Scene Anti-Aliasing, og er med til at give en fiktiv højere opløsning end det ellers ville være muligt. En egenskab der især er en fordel på fladskærme der kun har en til to ægte-opløsninger. 4x, står for 4 gange så mange pixels, og det giver sig til syne på skærmen, som få eller ingen blinkende pixels, og ingen ujævne og hakkede kanter.

HD 2900 har standard op til 8xFSAA men en ny speciel type gør at man kan nå helt op til 16xFSAA (dog kaldet CFAA). Metoden er reelt lidt fræk, da den enkelte pixel bruger sine nabo-pixels til at beregne sin egen farve. Så det er reelt at snyde lidt, men må indrømme at det fungere ganske godt, og at ydelsen faktisk er god.

Texture-Filtrering

Er en egenskab der er på næsten alle grafikkort. Idéen er at man oprindeligt har opbygget computerspillene for den bedste ydelse. For at grafikkortet får mindst muligt at lave, er detaljerne ikke så fine dybt i billedet som forrest. Det gør at overgangene mellem de dele med færre detaljer op til dem med mange, bliver meget tydelig. Og problemet løses med filtrering. Det nyeste hedder Anisotropisk Filtrering og kan bruges af praktisk taget alle grafikkort efter år 2000. Ligesom nVidia, har ATi valgt at bruge en ny løsning der giver meget høj kvalitet.

Man går faktisk tilbage til den oprindelige metode, der var ganske tung, men utrolig flot. Så den er ikke ny, men flot, gammel og langsom. Det nye er at grafikkortene nu kan håndtere at arbejde med så tunge beregninger uden at ydelsen falder voldsomt. I kontrolpanelet har den nye (gamle) egenskab kvalitet, hvor den tidligere brugte metode hedder ydelse. 

Havok physics

Ligesom nVidia, kan ATi’s unified shader håndtere fysik-beregninger uden ekstra grafikkort. Det gør at man reelt ikke behøver et Physics-kort længere, men det vil også betyde at fysikken vil kunne sænke ydelsen på grafikkortet. Men ligesom hos nVidia lyder det som et spændende tiltag, og som hos nVidia vil det blive den unified shader der skal håndtere dette arbejde. Indtil videre er det hos ATi oftest set som et ekstra grafikkort der alene tager sig af fysik-beregningerne. Fysik giver mere livagtige og naturlige bevægelser, samt at det kan håndtere langt flere bevægelser end tidligere. Begge dele er meget lange og vanskelige beregninger der kan få selv den ondeste Quad-core til at blive stresset, men altså ikke et grafikkort.