Kortet vi skal se på i dag er den længe ventede afløser for 8800GTX. Kortet bygger på G92-chippen (ligesom 8800GT/8800GTS), der ikke bringer det store med sig andet end et lidt lavere strømforbrug og lidt andre småting. Generelt skal kortet lægge sig som det hurtigste single-core kort på markedet og det til en ganske fornuftig pris. Hvor prisen på 8800GTX var på den gale side af 4000 kr da det i sin tid blev introduceret ligger 9800GTX tættere på 2000 kr.