Kassens indhold
Det er ikke nogen voldsomt stor kasse der følger med P45D3 Platinum, men der skal jo være lidt at hente på Diamond modellen også. Platinums bundle plejer at være lidt skrabet, men til gengæld får du så bundkortet til en billigere pris.
Også selv om der ikke er noget som helst billigt over udseendet. På billedet herunder ser vi det der lå kassen. Der mangler desværre et par stumper, men sådan er det når man ikke er det første review site der har fat i produktet.
Som ventet er det ikke noget orgie. De mest nødvendige kabler og en CF bridge til to ATi grafikkort, og det er stort set det, men som sagt så mangler der noget på billedet. Ser vi på MSI's ofiicielle liste over grej ser det således ud.
Der er bl.a en pose med M-connectors til at forbinde alle de små ledninger til lamper, knapper, USB og Firewire inde i kabinettet.
Vi har set tilsvarende løsninger fra bl.a. ASUS med deres Q-connector. MSI's version hedder M-connector og meningen er at du sætter alle de løse ledninger og stik til knapper, USB, FireWire og lyd fra kabinettets frontpanel fast på de små plastklodser, der så passer ned på bundkortet. På den måde skal du være enten blind eller ekstremt fumlefingret for at få det sat forkert sammen.
Det næste er en eSATA PCI bøjle, der muliggør tilslutning af et standard SATA drev liggende løst ved siden af maskinen.
Stikkene sluttes til en SATA port på bundkortet og et molex stik på strømforsyningen, så i praksis flytter man bare de eksisterende porte ud på bagpladen. Der følger eksterne kabler med til både data og strøm.Samme system finder man hos mange af Gigabytes modeller, og det fungerer iøvrigt ganske glimrende, selv om det må betragtes som en low-cost løsning.
Liste over tilbehør:
- 4x SATA kabler
- 1x Floppy kabel
- 1x ATA133 kabel
- Crossfire bridge
- M-Connectors
- eSATA kabler og brackets
- 2x SATA strømkabler
- Break out kabler til USB og FireWire
- Manual
- Quick Start Guide
- Driver CD
Samlet set en ok mængde tilbehør for et bundkort til 1300kr.