Test
Testmaskinen består af :
MSI P45D3, BIOS 1.62 og P0H ( performance )
Intel Core 2 Quad Extreme 9650@3GHz 12MB cache, Core 2 Duo E8600@3.33GHz
Gigabyte HD4870 512MB
2x1 GB Patriot Viper DDR3-1800MHz CL8
1000W Enermax Galaxy
WD Raptor 80GB SATA
Køling:
Luft
Programmer:
Windows XP Pro m.SP3
Sisoft Sandra
PCmark05
3Dmark03
3Dmark05
Cinebench 10
SuperPI 1M
Crysis Demo
Prey 3D bench
PCmark05
Det er en ældre sag efterhånden, men PCmark05 giver et godt finderpeg om ydelsen i forskellige almindeligt forekommende arbejdssituationer.
Det er måske lidt flabet at kaste en Core i7 ind i diagrammet også, men som det ses, så er det ikke stor forskel på de enkelte systemer, når det handler om kontorarbejde. Core i7 systemet kører iøvrigt med en lav ramhastighed, hvilket hæmmer resultatet en del. P45D3 Platinum yder ganske fint med QX9650 cpu'en og DDR3-1333 CL7.
Cinebench
Cinebench er en blanding af en grafisk test baseret på OpenGL og en cpu belastende billedrenderingsopgave. Desuden testes hvor godt cpu skalerer fra een til maks antal kerner eller tråde.
OpenGL testen kan godt lide vores QX9650, men ellers ligger resultat på linie med de øvrige.
SuperPI 1M
1 mio decimaler på tallet PI skal beregnes på kortest mulig tid. Det siger noget om regnekraften i en enkelt cpu kerne, og så kan testen godt lige hurtige ram.
Så det hjælper med de DDR3-1333 CL7 der er i soklen, når de sidste promiller skal i hus. Ingen klager herfra over resultatet.
Det næste vi skal til er en række 3D baserede tests, både syntetiske og spil demoer. Vi lægger ud med to Futuremark 3Dmark programmer.
3Dmark03 og 06
Som det ses er det en rigtig dårlig ide at køre med sløve ram på Core i7, der får baghjul af QX9650 og P45D3 på trods af en højere cpu score.
Prey 3D Bench
Spillet Prey er baseret på DOOM3 motoren, ligesom DOOM3 selv, Quake IV og et par andre.
Når det kommer til real-life tests trækker Core i7 dog alvorligt fra land, selvom det stadig er solide framerates der leveres fra vore Core 2 systemer.
CRYSIS
CRYSIS demoen indeholder benchmarks til både CPU og GPU. Jeg bruger CPU testen her.
I den sidste test hænger P45D3 lidt med måsen i LOW indstillingen, men kommer igen når detaljegraden sættes op. Det tyder på at det er grafikkortet der sætter begrænsningen. Jeg må vist på udkig efter et HD4870 kort mere.
Overclocking
Som jeg nævnte under gennemgangen af layout, så sidder der to OC jumpere på bundkortet. Jeg har prøvet lidt frem og tilbage, mest tilbage, og besluttede så at lade dem sidde på fabriksindstilligen med en strap på 200. Det er Ver. 1.0 af bundkortet vi har modtaget, hvilket betyder at nordbroen er en revision A2. De nyeste modeller har Rev. A3, og det betyder faktisk en hel del for OC testen. Det skal ikke lyde som en undskyldning, men snarere en konstatering af at Ver 1.0 har et ret lavt overclocking potentiale.
Jeg fik den efter megen asen og masen klemt op på 515MHz, og det er vel næppe hvad man kan kalde imponerende. Jeg har set CPU-Z valideringer med nordbro rev. A3 der ligger på 600MHz, så slaget er altså ikke tabt her. MSI har allerede taget ved lære og forbedret hardwaren, men altså ikke i tide til vores test.