Test: MSI n9800GTX PLUS

Layout / Design

Kortets design må siges at være nVidia-anonymt. Siden 8800GTS 512MB har nVidias mid/high-end grafikkort i allerhøjeste grad lignet hinanden. Nogle vil kalde det kedeligt, andre vil kalde det effektivt - og i virkeligheden er det nok begge dele. GeForce udtrykker i hvert fald ikke samme flamboyance, som konkurrentens Radeon kan have en tendens til.

Det kosmetiske afhænger derfor af hvilket klistermærke producenten påklistrer. Her har MSI valgt noget der godt kunne ligne en bister ork; hvor jeg personligt hellere havde set et lettere påklædt pigebarn - men hver sin smag, en ork har bestemt også sin charme. :-)

Hvorom alting er, er kølerens design bare noget der fungerer. Man hører i store træk ikke kølerens lavmælte brummen, hverken ved windows- eller ved spilbrug. Og det er jo, trods alt, dét det handler om. Der er så absolut ingen grund til at skifte fra referencedesignet her.

Strømmæssigt spiser n9800 PLUS, som alle andre 9800+, 2 styks 6pins PCI-Express strømstik. Ikke fordi at kortet er den største strømsluger - faktisk burde det være tilstrækkeligt med ét 6-pins stik, der kan levere 75 Watt, samt PCI-Express-porten, der kan levere 75 Watt ligeså. Men nVidia sætter tilsyneladende en ære i, at overholde standarderne. PCI-E 2.0 kan i øvrigt levere 150W alene - men man skal jo også tage forbehold for kompabilitet med PCI-Express 1.0-bundkort.

Tager vi et kig på toppen af kortet, finder vi naturligvis SLi-stik, med kompabilitet for Tripple-SLi, hvis man skulle have lyst til, at smække en stak af slagsen sammen i én treenighed af slagkraftig regnekraft.

Bagtil ser vi naturligvis udstødningen, der dog ikke udleder andet end luft, samt de 2 DVI-porte til skærme. Muligheden med HDMI er der naturligvis, hvis blot man bruger den medfølgende adapter. Og man kan endda trække lyd med ud, hvis man gør brug af det medfølgende SPDIF-kabel fra sit lydkort.
TV-out er der naturligvis også blevet plads til - ikke det helt revolutionerende at spore her.