Kassens indhold
Patriot Warp V2 leveres i en grå-sort emballage med hul i midten, så man kan se ind til selve Solid State disken. Jeg gætter på, at Patriot bruger selv samme æske til samtlige V2-modeller, da man ud fra hverken for- eller bagside kan bedømme hvilken størrelse, der er tale om. Åbnes emballagen finder man yderligere en plastikæske, så SSD'en er glimrende beskyttet fra at tage skade under transport.
![](/images/literature/2009/9533/pw_embbagside.jpg)
Inde i æsken finder man Patriot Warp V2 disken og et informationshæfte, og mere er der ikke. Omvendt er der heller ikke brug for mere.
![](/images/literature/2009/9533/pw_specs.jpg)
På forsiden er der ligesom på andre SSD'ere en sticker med logo, modelnummer og diverse, korte informationer, mens der på bagsiden egentlig bare er SATA-porte og serienummer.
![](/images/literature/2009/9533/pw_bagside.jpg)
Det første jeg lægger mærke til er, at Patriot's Solid State disk modsat modellen fra Intel har fået en mere nupret overflade, og der er valgt metalkabinet i stedet for det vante plast, som andre producenter bruger. Samtidig er Patriot Warp lige en anelse tykkere end en Intel SSD.
![](/images/literature/2009/9533/pw_tykkelse.jpg)
På Patriot's SSD er der også garanti-mærker, som oplyser om, at garantien ryger hvis man vælger at åbne enheden og tage et kig indeni. Mere er der sådan set ikke at berette om den - her er et par detaljefotos af henholdsvis stik og den ru overflade.
![](/images/literature/2009/9533/pw_detalje3.jpg)
Lad os få gang i testen og se hvordan den klarer det.