Test
Følgende testsetup/maskine er benyttet til testen af kortet:
AMD Dragon platform
- Chieftec bigtower kabinet med 2 x PAPST og 2 x Sharkoon 80 mm blæsere
- Tagan 900 Watt PSU
- FoxConn DigitaLife A79A-S AM2+ motherboard med AMD 790FX chipset
- Cibox 22" fladskærm - 60/59 Hz - max. opløsning 1680x1050
- Zalman CNPS 9500 AM2 low noise køler
- AMD Phenom II AM2 Z940 Quad Core 3GHz CPU
- 2 X Kingston HyperX 2 gigabyte RAM-klodser – DDR-2 1066 (4 gigabyte RAM)
- 1 X Western Digital Raptor HDD - 74 gigabyte, 10.000 RPM 16 MB cache harddisk, SATA-1
- 1 x Western Digital GreenPower HDD - 500 gigabyte, 7.200/5.400 RPM 16 MB cache, SATA-2 .
Der er brugt et eksternt professionelt KWh-meter fra elektrikeren til måling af det totale strømforbrug på testmaskinen og dennes monterede grafikkort, til test og referencetests. Jeg har valgt, at bruge et professionelt Watt-meter der måler hele maskinens strømforbrug, frem for at måle grafikkortenes da disses afgivelse af varme har stor betydning for hele maskinens samlede strømforbrug.
Software benyttet:
- OS: Windows Vista Home Premium 64-bit SP2, fuldt opdateret
- Grafikkortdriver: AMD/ATI Catalyst driverversion 8.651 leveret af HiS på CD-ROM
- Chipsætdriver: Seneste tilgængelige
Testsoftware:
- 3DMark Vantage
- Stalker:Clear Sky DirectX 10.1 benchmark tool
- Unreal Tournament 3 Benchmark tool - der er benyttet DM-Sanctuary map, 12 bots, sound, full screen, max. details, DX10
- Devil May Cry 4 DX10 benchmark – max./super settings, MSAAx8
- Furmark 1.6.5 OpenGL 2.1 benchmark tool
- Call of Juarez DX10 benchmark tool
- World of Warcraft: Wrath of The Lich King – Ultra settings, max. camera distance macro
Testmæssigt er der valgt Windows Vista 64-bit for, at udnytte alle 4 gigabyte RAM. Samtidigt er Windows Vista blevet valgt, da vi i vore tider tester DX10-grafikkort og for mig giver det ikke meget mening, at teste på Windows XP længere, med DirectX 9.0c. Jeg ville givet få nogle vilde resultater, men jeg er sikker på, at I alle gerne vil se tal fra DirectX 10.1 benchmarks og spil. World of Warcraft er blevet medtaget i testen, selvom dette langt fra er et DirectX 10 spil. Men da det er verdens mest brugte spil, udover Sims 3 synes jeg ikke det kan undlades. Og vi kan da også se, at resultaterne med et moderne grafikkort i WoW ligger ganske tæt op ad de resultater der gives i Windows XP SP3, selvom der er skiftet til et meget mere krævende 64-bit operativsystem. Og WoW trækker tænder ud, med den opløsning og indstilling jeg har brugt i denne deltest. Samtidigt har jeg valgt Windows Vista 64-bit med SP2, da SP2 er udkommet for ikke så længe siden - derfor og jeg tænkte det kunne være interessant for Jer læsere (samt mig selv), at se hvad Microsoft har fået indbygget af optimeringerne denne gang. Som bekendt virkede Windows XP ikke helt efter hensigten før SP2 udkom - og SP3 var sidste finpudsning og optimering. Og som vi alle ved rammer Windows 7 snart markedet, så det er tvivlsomt, om der kommer en SP3 til Windows Vista i den nærmeste fremtid.
Forbehold der skal tages i testsammenligningerne!:
Gigabyte GTX-295 kan ikke køre med DirectX 10.1-udvidelserne, da GTX-295 GPU'erne ikke understøtter dette; men denne er derimod i stand til at køre med PhysX teknologien NVIDIA er ene om at udbyde. Og med OpenGL 3.2, hvor AMD/ATI kører med OpenGL 3.1. Dette er medvirkende til, at Gigabyte GTX-295 scorer højt i 3Dmark Vantage, som understøtter PhysX.
Her er et sæt grafer over hvordan HiS HD5870 yder, set i sammenligning med 4 andre relevante referencekort i hele 7 forskellige benchmarks. På disse grafer betyder tallene, at jo højere resultat der er opnået, desto bedre ydeevne har kortet:
3Dmark Vantage:
Seneste benchmarker fra finske FutureMark 3Dmark Vantage - finnerne kan andet,end lave gode fiskeknive og woblere. Vantage er en ren DirectX10 benchmark, der ikke er bagudkompatibel med DirectX 9.0c. Derfor er Windows Vista eller Windows 7 eneste mulighed for afvikling af testen. Vantage er flot, at se på, men samtidigt også ekstremt hårdt mod grafikkortene. Stilen er ændret lidt en mere cartoon-agtig type - hvorfor vides ikke. Jeg foretrækker selv naturtro tests, som Call of Juarez.. Samtidigt kan jeg ikke se , hvorfor der er inkluderet CPU-tests, når det det drejer sig om, er grafiktestning. Hvorom alting er, lad os se hvordan kortet klarer sig i denne test:
Vi ser her, at HD5870 ligger helt i toppen af AMD/ATI-kortene med meget flotte resultater - men er langt fra Gigabyte GTX-295. Bare i Entry-testen er der hele 22.137 points til forskel. Men dette skyldes alene, at Gigabyte GTX-295 kan gennemføre 3Dmarks PhysX deltest og har hele to GPU'er monteret. Denne teknologi understøtter AMD/ATI altså ikke - og er iøvrigt også et single-GPU grafikkort. Skal vi sammenligne AMD/ATI's to generationer af GPU'er ser vi her, at ydelsen er forbedret mellem HD4890 og HD5870 med hele imponerende 3881 points. Procentvis er dette hele 56.7% stigning i ydelse, i denne test!
Stalker:Clear Sky DirectX 10.1 benchmark tool:
Stalker:Clear Sky benchmark er et DirectX 10.1 benchmarktool fra GSC Game World i Kiev, Ukraine. Firmaet står bag STALKER:Shadow of Chernobyl og STALKER:Clear Sky. Denne benchmark er baseret på sidstnævnte og presser igennem 4 deltests grafikkortenes evner til det yderste. De 4 deltests består af en test, hvor grafikmotoren kører om dagen, en om natten, en i uvejr med regn og torden og mange reflektioner i materialer og en i høj solskin. Dette sikrer, at grafiktesten bliver yderst omfattende, da alle kortets evner testes igennem. Da testen kører under alle de forhold man vil møde i et spil, man spillede synes jeg det er en af de mest retvisende grafiktests der findes pt. I denne test er højere FPS bedre, end lavere. I referencetestgrafen har jeg kun medtaget værdierne for Day-delen af testen, da vi ellers skulle se på 12 små billeder. Jeg har indsat graferner fra testen i Ultra Mode for alle 4 kort til sammenligning. STALKER:Call of Priypjat er udkommet i Rusland og derfor forventes det, at vi kan levere en DirectX 11 test af HD5870 inden længe (som opdatering/respin). Der er også lovet en patch til Stalker:Clear Sky der skulle tilføje DirectX 11 kompatabilitet.
Stalker:Clear Sky benchmarkresultater for HiS HD5870 - Ultra Mode:
Her klarer HiS HD5890 sig glimrende. Som det ses opnås der næsten hele vejen igennem en stabil FPS på mellem 69 og 45. Men dette er forventeligt, da testen er kørt for at se, hvad kortet kan yde på topbelastning. Der er valgt settings DX10.1: Higher Quality og MSAAx4, samt Enhanced Full Dynamic Lighting. På Gigabyte-kortet var det IKKE muligt, at sætte benchmarkeren til DX10.1: Higher Quality, så hav dette in mente, når i sammenligner resultaterne - for der er en del ydelsesforskel på AMD/ATI-kortene når denne indstilling er aktiveret. Dette vil sætte Gigabyte GTX-295 1.792 på et lidt højere niveau, end HiS HD5870. Dette er fordi, at Gigabyte GTX-295 ikke understøtter DirectX 10.1, men kun DirectX 10. Vi sammenligner lige med GTX-295 i Ultra mode, med alle delscener så I kan danne Jer et blik over forskellene på de to kort:
GTX-295 Ultra Mode:
Day: 78 FPS
Night: 75 FPS
Rain: 83 FPS
SunShafts: 49 FPS
Som jeg nævnte foroven så kan vi hér se, at Gigabyte GTX-295 leverer 9 FPS mere i scenen "Day". Men for lige at perspektivere det hele lidt, så tager vi lige grafen fra Ultra Mode, Scene "Day" med kortet overclocket bare 50 MHz på GPU og 100 MHz på RAM:
Stalker:Clear Sky benchmarkresultater for HiS HD5870 Ultra Mode - Overclocked:
Og mange tak for kaffe og cognac siger jeg - med en minimal OC af kortet opnår HiS HD5870 en score der placerer den lige bagved Gigabyte GTX-295 med kun 4 FPS i forskel i scene 1 og 2, i Stalker benchmarken. Efter denne gennemgang kan vi se, at HD5870 som forventet ligger helt oppe i toppen af de AMD/ATI-baserede grafikkort. Der er ikke den store forskel på HiS HD5870 og Gigabyte GTX-295. Som det tydeligt ses så er HiS HD5870 rasende hurtigt med sin enkelte GPU, sat i sammenligning med GTX-295's to GPU'er og 792 MB større framebuffer. Med OC er der 5.12% forskel mellem Gigabyte GTX-295 og HiS HD5870. Uden OC er der 11,53% forskel.
Unreal Tournament 3 Benchmark tool:
Der er ikke så meget, at sige om UT3-testen. Jeg har valgt UT3 fordi den fra starten af blev bygget optimeret til DirectX 10.0. Med patch er der support for DirectX 10.1. Og denne test er udvalgt fra benchmarkportfoliet fordi rigtigt mange spil der bruges i dag og som stadig frigives, er baserede på netop UT3's grafiske motor. Der er testet med manuelle settings til absolut højeste kvalitetsindstillinger. Vi får høje tal, da spillets grafiske elementer ikke længere er hypermoderne. Men ingen siger vi skal svælge i små tal fra ekstremtests hele tiden, vel? :) Og i netop denne test kan vi se, at det er meget tæt løb mellem kortene.
Graferne her giver lidt stof til eftertanke. For vi kan her se, at HiS HD5870 fuldstændigt løber fra Gigabyte GTX-295 - selvom dette har 792 MB større framebuffer og to GPU'er, mod HiS HD5870's ene GPU. Forskelsmæssigt ligger HD5870 derfor procentvis en del over Gigabyte GTX-295.
Devil May Cry 4 - Scene 4:
Devil May Cry 4 er et spil der brillerer, ved at findes til både PS3, Xbox360 og PC. Spillet er i sig selv meget flot lavet grafisk, selvom det er flere år gammelt. PC-versionen udkom i midten af 2008 og er grafisk forbedret i forhold til konsoludgaverne. Grunden til jeg har valgt DMC-4 er fordi den dels findes i en automatisk benchmarker og dels fordi den stadig formår, at presse kortene til det yderste. Samtidigt kan den køre både DirectX 9.0c og DirectX 10, hvilket gør den til en benchmarker der sammen med UT-3 kan bruges på både Windows XP og Windows Vista. Før nogen spørger så er DMC-4 benchmarken opdelt i 4 scener der gennemspilles på PC'en over ca. 15 minutter. Herefter gives en FPS-resultat per scene og en rank, da DMC-4 opererer med sjove ranks. For eksempel hedder den højeste rank "S - Battle foes with Smokin' Sick Style". Det er måske meget sjovt, men lidt for "porno" til mig. Jeg har derfor kun udvalgt Scene 4, der er den grafisk mest krævende og indsat resultaterne i grafen nedenfor.
Og her ser vi så noget rigtigt interessant igen - her vinder Gigabyte GTX-295 fuldstændigt over HiS HID5870. Med den driver der var til rådighed på testtidspunktet kunne det ikke lade sig gøre, at køre den aldrende DMC-4 test i 1600x1200 på HiS HD5870 i denne omgang. HiS HD5870 vandt UT3-testen suverænt, mens den taber DMC-testen. Dette kan undre, da netop UT-3 grafikmotoren er optimeret til moderne hardware.
FurMark 1.7.0:
FurMark er en meget brugt benchmarker på flere forskellige testsider - og det med god grund. For FurMark indeholder både en benchmarker, samt en burn-in/stability testfunktion. Den kan endvidere tage screenshots undervejs ved at trykke på F9, hvilket er meget praktisk. Samtidigt skriver den løbende en temperaturgraf over GPU'ens varmetilstand og det er endnu et plus ved, at benytte denne test. Ydermere er det min testsuites eneste OpenGL-benchmark og derfor den eneste der siger noget om, hvor godt producenterne har integreret OpenGL optimeringer i GPU'erne. Og dette er vigtigt, at vide for dem der kører Linux, eller anden Unix eller har brug for at rendere OpenGL professionelt i applikationer, hvor selve renderingen smides ned på GPU'en. Oveni så er FurMark klart den benchmarker der brænder grafikkortet allervarmest hurtigst muligt. Og det er også en fordel, når man skal finde et grafikkorts præcise smertegrænser for overclockning. Desuden er FurMark en OpenGL 3.2 benchmark og da GTX-295 kan køre OpenGL 3.2, mens AMD/ATI-kortene kan køre OpenGL 3.1 er denne test valgt udfra det parameter for, at kunne give en retvisende og valid sammenligning. Dette er også gjort udfra, at da jeg testede HD5870 med FurMark 1.6.5 gav den på FPS præcis samme resultat, som i version 1.7.0 hvilket overraskede mig meget. Normalt plejer AMD/ATI at tabe OpenGL testene kraftigt til NVIDIA. Men noget tyder på, at AMD/ATI's ingeniører har været på overarbejde mht. OpenGL-sektionen i denne GPU.
Vi kan her kun hæfte os ved én enkelt ting iflg. nedestående graf - og det er, at i OpenGL-testen der vinder HiS HD5870 igen over Gigabyte GTX-295. AMD/ATI-kortene er simpelthen blevet voldsomt forbedret på OpenGL-siden i forhold til 4000-serien. Da dette er testens eneste OpenGL benchmark har vi desværre intet andet, at sammenligne med. Men jeg finder stadig FurMark kommer til sin ret i denne test. Den finder i hvertfald ret hurtigt smertegrænserne for kortets overclockningsevner og har før vist den tydelige forskel der var imellem AMD/ATI og NVIDIA indenfor rendering af OpenGL. Her er HD5870 foran med hele 23,52% bedre ydelse i OpenGL, end GTX-295 - og det selvom GTX-295 har to GPU'er og 792 MB mere RAM - meget imponerende må man sige hér, i denne deltest.
Call of Juarez:
Call of Juarez er et af de få spil der er skrevet til direkte, at udnytte flere CPU-kerner end to. Jeg har brugt Call of Juarez benchmarker tool, 64-bit udgave, sat til maksimum DirectX 10 settings, 1680x1050, Shadowmap 2048x2048, Shadows High, SSAAx4, Sound On.
Og her ser vi en DirectX 10 test hvor HiS HD5870 ligger i front i både max. FPS og Average FPS scoren. Her kommer HiS HD5870 igen virkelig fuldstændigt til sin ret og outperformer Gigabyte GTX-295. Igen et meget flot resultat for HiS HD5870, set i lyset af at dette har 792 MB mindre RAM og kun én GPU. Det eneste punkt hvor HiS HD5870 udskiller sig fra Gigabyte GTX-295 er i MIN FPS, hvor den scorer lidt lavere. Dette vil jeg tilskrive er fordi Gigabyte GTX-295 har en større framebuffer og derfor starter hurtigere op med testen, end HiS HD5870.
World of Warcraft: Wrath of The Lich King:
World of Warcraft IRL-gaming testforklaring:
VSYNC-mulighederne i WoW har alle været slået fra. Og der er målt frames med WoW’s indbyggede framemeter. Disse er noteret og ud fra dette er der lavet et gennemsnit. Målingerne er foretaget sent om aftenen/natten, hvor der er færrest på serveren til, at belaste grafikken og netforbindelsen til serveren. Arathor Realm server er brugt til testen. Characteren benyttet er en LVL 80 fuldt episk udstyret resto/balance druide der har ”Epic Fly Form”, samt episk ridetiger. Alle tests er udført i Northrend, med settings sat til ULTRA MODE, alle effekter slået til og sat til maksimum muligt og benyttende max. camera distance macro/addon, samt zoomet helt ud til maksimum. Dailyquest brugt er ”Defending Wyrmrest Temple”. Der er blevet trukket 1-2 Azure Dragons og 2-3 Azure Drakes i Wyrmrest Temple questen. WoW er blevet medtaget i testen, da det er verdens mest spillede spil - udover Sims 3 - og da det efter sidste udvidelsespakke kan trække tænder ud på selv de største grafikkort.
Og igen ser vi, at HiS HD5870 er med helt oppe i front og igen overgår Gigabyte GTX-295 - dog meget marginalt i denne test. Igen et meget flot resultat for dette kort. Her er forskellen mellem Gigabyte GTX-295 og HiS HD5870 3,66%.
Overclocking
Kortet overclocker UDEN problemer. Ikke en eneste gang er testmaskinen gået ned under OC-testen. Der optrådte ingen grafikfejl under OC-testen af kortet og benchmarkene gik heller ikke ned. Og resultaterne af OC af kortet, taler da også for sig selv. Man får stabil OC til en god pris, der virker helt uden problemer - dog holder kortet ret høje temperaturer, som nævnt. Exeptionelt godt lavet af AMD/ATI når man ser på, at køleløsningen er indsluttet i en stor kasse der dækker hele kortet til og kun er åben i bund og front. Jeg opnåede stabilitet på systemet i over 45 minutter, uden den store larm eller problemer.
Overclockningtesten blev gennemført således:
Tool brugt: AMD/ATI Catalyst Control Center, version 9.9
GPU: fra 850 MHz til 900 Mhz.
RAM: fra 1200 MHz til 1300 MHz
Som det tydeligt fremgår af min stabilitetstets med FurMark 1.7.0 så kører HiS HD5870 ved ret høje temperaturer under OC-testen. Men jeg kunne ikke finde smertegrænsen, da driverne indtil videre kun tillod OC med 50 Mhz af GPU'en og 100 MHz af rammene.
Altså opnåede jeg en effektiv overclockning af GPU på 50 MHz og RAM på 100 MHz, der omregnet til procenter bliver til +5,88% på GPU og +8,33% på RAM.
Og det synes jeg er et rimeligt flot resultat, temperaturerne taget i betragtning. Absolut brugbart i produktion (real life gaming/design). Dette finder jeg, da kortet trods ret høje temperaturer kører stabilt og uden problemer. Jeg vil konkludere, at ethvert nyt produkt der med referencekøler kan klare FurMark "torturtesten" er ganske godt designet. Alt i alt crashede maskinen ikke. Derved vil jeg konstatere overclockningen stabil.
Temperaturen under Furmark test OC'ed lå på mellem 79 og 81 grader på GPU'en. Dette understøttes yderligere af GPU-Z's temperaturlog, så jeg vil her konkludere, at de dobbelt målte temperaturer begge er lige valide. Nu har i ihvertfald fået begge datasæt oplyst.
OC-resultater for 3DMark Vantage: |
473 points mere, end fabriksclocket |
OC-resultater for Call of Juarez: |
6,2 FPS mere, end fabriksclocket |
OC-resultater for Furmark: |
5 FPS mere, end fabriksclocket |
OC-graf for Stalker: Clear Sky benchmarken:
Strømforbrug:
Strømforbrugsmæssigt bruger hele testmaskinen 176-184 Watt idle i Windows, "High Performance" og 310-330 Watt under belastning i benchmarks og IRL-gaming.
Strømforbruget under OC af kortet, ligger for hele testmaskinen på det samme idle i Windows, og på 310-340 watt under belastning i benchmarks og IRL-gaming. I alt meget acceptabelt strømforbrug i forhold til kortets ydelse, din el-regning og den globale miljøsituation. HiS HD5870 sparer både din pengepung ved indkøb, samt din el-måler fra at løbe alt for løbsk i fremtiden. Og du kan have god samvittighed med miljøfaktorerne, da dette kort clocker sig selv ned, uden for belastning og kan indstilles til, at være endog meget besparende for et high end gamer grafikkort. I øvrigt er det pt. verdens højest ydende grafikkort, selvom dette kun bruger 27 watt idle, i Windows. Meget imponerende må man sige.
Andet:
Drivere og kontrolpanel er klippestabile og giver ikke anledning til nogle bemærkninger overhovedet. Man skal dog, som Linux- eller Unixbruger bemærke at vi ikke endnu har OpenGL-testet HD5870 under Linux. Så pt, kan vi ikke sige, om driverne giver samme gode ydelse under Linux, som under Windows Vista.
Da vi nu er ved vejs ende, går vi derfor til videre til "Konklusion/UK Summary" ...