Test: Gigabyte GA MA-785GT-UD3H

Bundkort, AMD d.  27. oktober. 2009, skrevet af morra19 2 Kommentarer.  Vist: 14521 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Nordisc Distribution

Layout / Design

 

 

Gigabyte holder sig med dette kort til deres standard blå pcb, og det går man da heller aldrig helt galt i byen af. Jeg synes dog resten af bestykningen minder om noget der bare skulle flækkes på kortet inden det røg ud af døren.

 

     

     

 

Øverst i venstre hjørne har vi AM3 CPU soklen omkranset af den blå kølerfastgørelse. Ovenover ser vi de 4 ramslots, der kan indeholde op til 16 Gb DDR1800 ram. Ovenover igen har vi 24 pins strømtilslutningen og IDE tilslutningen. Billedet øverst til højre viser sydbroen med den sølv køler på, og den viser også de 6 SATA tilslutninger. Helt ude til højre på kortets side har vi 2 stk. firewire tilslutninger. Billedet nederst til venstre viser bagpanelet, som vi gennemgår senere, og så kommer nordbro køleren også til syne. Gigabyte har valgt at køre uden ekstra køling på Mosfets langs CPU soklen. Billedet nederst til højre viser de forskellige udvidelsesmuligheder Gigabyte har sat på dette kort. Der er 2 stk. PCIex16 (1 ved x16 og en ved x4), 3 stk PCIex1 stik og sidst 2 stk. PCI stik. Man kan undre sig lidt over, om det var nødvendigt at mose en ekstra PCIex1 slot ned nærmest oven i køleren? Generelt vil jeg mene der er fyldt ret godt op på kortet.

  

          

 

Et lidt nærmere kig på SATA stikkene, som sidder ud for den anden PCIx16 port. Jeg tror dog ikke dette bliver et problem, med mindre man skal bruge samtlige 6 SATA stik, og et langt grafikkort. Man får også lige et hurtigt blik på sydbro køleren.

 

                    

 

Vi kigger lidt nærmere på udvidelsesmodulerne, og jeg har været inde på, at jeg mener det ser lidt sammenpresset ud, med den ekstra PCIex1. Ellers et fornuftigt udvalg af stik, og man får også lige 3 ekstra USB stik hvis man skulle løbe tør for de i forvejen 6 stk., som er placeret på bagpanelet. Sidste billede af køleprofilen som Gigabyte har valgt at udstyre kortet med. Den ser ganske lækker ud, men hvorfor har man ikke valgt at holde farverne nogenlunde i den stil?

 

 

Bundkortet kommer med de fleste standardtilslutninger, men har dog ydermere HDMI og optisk udgang, hvilket er et plus i bogen. Listet bliver det:

  

  • 1 x PS/2 keyboard/mouse port
  • 1 x optical S/PDIF Out connector
  • 1 x VGA port
  • 1x DVI og HDMI
  • 6 x USB 2.0/1.1 ports
  • 1 x RJ-45 ports
  • 1 x Firewire port
  • 6 x audio jacks via. lydkortet
  • Et fint udvalg af tilslutningsmuligheder, jeg savner dog en eSATA port, og en Coax digital udgang. Coax kan undværes da man har den optiske mulighed, men eSATA skulle have været med.

      

    Til sidst et lille kig over brættet, blot for at illustrere min lille frustration over det manglende helhedsbillede af bundkortet, det er som om man ikke lige har gidet at bruge tid på at finde komponenter der passer i farven, det synes jeg er sløset, da vi alle ved at Gigabyte har klaret dette før.

    På næste side bringer vi dyret til live, og kigger ind i BIOSen. 

    (FIH)
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    27-10-2009 07:41:47
    Svar/Indlæg:
    2687/71
    fin artikel 😀

    altid rart med lidt kritik i stedet for guld og grønne skove.....eller det der

    tænker mere og mere på at skaffe et kort med 785 chipset til mediecenter.

    og du har ret i at det ligner en softice der er blevet dyppet i komponent spanden 😕

    de kunne i det mindste have brugt samme slags PCI-E slots, eller jeg ved self ikke om der er direkte forskel på dem? udover udseende.

    + placeringen af de 3 USB stik midt på kortet giver da heller ikke nogen mening?

    der har ASUS skudt papegøjen mht design af bundbrædtet, dog syntes jeg at 8pin til cpu sidder ganske fornuftigt hvis man smider en middelstor køler på?

    eller er det bare synsbedrag?

    men alt i alt en fin artikel, keep it up :yes:


    morra19
     
    Moderator
    Tilføjet:
    27-10-2009 09:54:16
    Svar/Indlæg:
    2672/468
    Reelt er begge PCIe slots på x16 speed, men smider du et grafikkort i den ene, som kører x16, så er der kun x4 tilbage til den anden. Men derfor kunne man vel stadigvæk godt have valgt lidt andre farver.

    Placeringen er de 3 USB stik er direkte ussel.

    Asus kortet er billigere, og ser meget bedre ud, og så har det eSATA. Ydelsesforskellen på 3-4 Mhz fsb er jo intet problem, så længe man holder sig til BE modellerne.

    8 pins strømstikket sidder rigtig fint, og er let at pille af og sætte på uden at afmontere køler.