Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Edimax
DK distributør: MM distribution

I brug

 

Benyttet hardware til testen:

  • Huawei E180 med Telmore Mobilt Bredbånd 5Mbit
  • MSI x340 bærbar computer(med Windows 7 Pro)
  • HTC Desire

Efter ganske få opsætningsklik, er vores lille router nu klar til, at gå i krig med vores bærbare computer(MSI x340) og komme ud på det store internet. Da det er småt med brugbare deciderede "benchmarks", vil jeg i stedet fokusere på essentielle ting såsom batteritid og den generelle brugeroplevelse. Den benyttede hardware ses for oven, og tæller først og fremmest et Huawei modem med Telmore 5Mbit Mobilt Bredbånd, samt min mobile MSI x340 og min HTC Desire.


 

Opstartstid

Vi starter med at isætte vores modem i routeren, og sætte skyde-knappen på "ON". Vi observerer routeren starte W-LAN op, og påbegynde tilkoblingen med internettet via. modemet. Samtidig har vi startet stopuret, for at tjekke, hvor hurtig routeren er til, at etablere adgang til internettet.

 

Som grafen viser, er routeren lidt over 2 minutter om, at etablere adgang til internettet, hvilket skal ses i forhold til modemet direkte i PC'en, hvor det tager 1 minut og 15 sekunder. Det er ikke slemt - men har man, som jeg, sin bærbare computer på Stand-by så den kan tilgås på få sekunder, er det et irritationsmoment, at vente 2 minutter før man kan gå på nettet. Til gengæld foregår tilkoblingen helt uden, at jeg skal gøre andet, end at tænde for routeren.


Hastighed

                 
Tv: Hastighed med Edimax router                     Th: Hastighed med direkte modem

Når nu vi er på nettet, kan vi jo passende se på, om routeren påvirker hastigheden, kontra direkte modem i computeren. Da hastigheden på Mobilt Bredbånd er konstant varierende, kan vi ikke lave præcise sammenligninger - men som ovenstående screenshots viser, er hastigheden stort set identisk på router kontra direkte modem i PC. Faktisk er routeren på nedenstående målinger lidt hurtigere på download, samt lidt langsommere på upload - noget der sandsynligvis skal tilskrives afvigelser på målingerne.


Rækkevidde

Siden routeren hovedsageligt er beregnet til at have med på farten, er det klart, at der ikke er de store krav til rækkevidden. Men mon 3G-6210n helt kan erstatte en almindelig router, der typisk fylder 3-4 gange mere?
Da jeg bor i en 3-plans villa, prøvede jeg at sætte routeren ned i kælderen, og gå på nettet på første sal. Noget, der er muligt med en helt almindelig router, som den Netgear WGR614, jeg normalt kører med. Og det kunne faktisk også godt lade sig gøre med den lille Edimax router. Jeg oplevede lejlighedsvist at hastigheden faldt - men generelt var signalstyrken fin 2 etager over routeren. 

Mange vil altså godt kunne bruge den derhjemme til hverdag, med strømforsyningen tilkoblet. Især hvis man bor i en mindre lejlighed. Dog skal man også huske på, at der ikke er LAN-porte, så man skal altså udelukkende køre trådløst.

 
Batteritid

Da batteritiden på mange bærbare computere ligger på 3-4 timer, og væsentligt længere for visse netbooks, ville det være rart, hvis batteritiden var tilsvarende på routeren. Med det relative lille batteri på 6,9 Watttimer, er det dog urealistisk. Ifølge Edimax selv, holder routeren omtrent 1½ time på batteriet; noget som vores egne målinger bekræftede. Er man på en længere tur, er der heldigvis ofte et strømstik til rådighed - eksempelvis i Intercity-togene. Så man kan godt klare sig med de halvanden time, som 3G-6210n kan kapere, når den er løs på tråden.

 

Alt i alt har routeren altså været et fint og stabilt bekendtskab. Jeg oplevede dog desværre, at min HTC Desire slet ikke ville fungere med Edimax 3G-6210n. Jeg kunne sagtens oprette forbindelse til routeren fra min telefon - men den var ikke i stand til at tilgå internettet. Hverken med eller uden krypteret W-LAN. Man skal altså ikke regne med, at kunne bruge routeren med netop HTC Desire. Dog kan fejlen lige så vel ligge på telefonen - så jeg vil ikke lade dette trække ned i min bedømmelse, som findes på den efterfølgende side.

jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
06-05-2010 21:15:07
Svar/Indlæg:
440/3
Interessant... Hvis nogen af jer har sådan en og en PS3 derhjemme, vil I så ikke lige være venlige at teste, om PS3'en virker sammen med den? 🙂


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
06-05-2010 21:38:20
Svar/Indlæg:
14079/622
Jeg har desværre ingen konsoller - så havde jeg gerne prøvet det af for dig. Håber en anden har svaret til dig 🙂