Innovation/Teknologi
Fermi, GT100, GeForce GTX380 og ikke mindst GeForce GTX480. Aliaserne har været mange, og ventetiden lang. Men nu har nVidia endelig bragt os deres nyeste flagskib, med det endegyldige navn, GeForce GTX480. Ifølge firmaet selv, tilbyder kortet den bedste spilydelse, med GPU'ens heftige 512 ”kerner” og diverse andre frygtindgydende specifikationer.
Med AMD/ATi's lancering af den slagkraftige Radeon HD 5000-serie, som har haft monopollignende status på markedet i over et halvt år, har nVidia virkelig også noget at leve op til med GeForce GTX400-serien. Forventninger, der er svære at indfri, når konkurrenten så længe har stået så stærkt på markedet, og allerede har solgt over 6 millioner Direct X 11-kompatible grafikkort, imens GeForce mere eller mindre har været reduceret til en fodnote på markedet.
|
nVidia GeForce GTX 480 |
nVidia GeForce GTX 285 |
Procesteknologi |
40nm |
55nm |
GPU clock |
700MHz |
648MHz |
Kerne clock |
1401MHz |
1476MHz |
RAM (type, størrelse) |
1536 MB GDDR5 |
1GB GDDR3 |
RAM hastighed |
3696 MHz (Quad Data Rate) |
2484 MHz (Dual Data Rate) |
RAM bus |
384 bit |
512 bit |
Kerner |
480 |
240 |
ROPs |
48 |
32 |
Teksturenheder |
60 |
80 |
Strømforbrug |
250 Watt |
204 Watt |
Kigger man på de rå tal, ser de bestemt også lovende ud. Vi kan se, at antallet af kerner, er steget fra 240 på GTX 285, til hele 480 på GTX – nå ja – 480. En fordobling, som vi ligeledes så med konkurrentens nyeste flagskib.
Antallet af ROP's er steget fra 32 på GTX 285, til 40 på den lille ny. Derudover har det nye slagskib lynhurtige GDDR5 RAM, med et 384-bit interface, som dog var 512bit på forgængeren. At GTX 480 ”kun” har 60 teksturenheder, hvor forgængeren har 80, kan virke underligt. Dog skal vi have in mente, at arkitekturen er markant anderledes, og derfor ikke kan sammenlignes direkte.
Ifølge nVidia selv, er GTX480 designet med henblik på, at være utroligt robust og effektivt, således at kortet er stærkt i tunge ting, såsom Ray Tracing og Tessalation. Eksempelvis gør den store Level2-cache på 768 KB, at Tessalation, Shading og Rasterizing, sker udenom kortets RAM, hvilket gør kortet hurtigere i disse ting, da cache som bekendt er langt hurtigere end RAM.
Den alvidende læser, vil måske studse over, at antallet af kerner ikke er endnu højere – for rent fysisk er der faktisk 512 kerner på GT100-chippen. Nvidia har altså deaktiveret 32 kerner, hvilket kan skyldes en kombination af 2 ting: Produktion og strømforbrug. Produktion fordi, at firmaet har haft store problemer med yields(hvor mange GPU'er der fungerer ud af de producerede) – og at skære nogle kerner fra, giver en vis fejltolerance i produktionen, som kan give bedre yields.
Endvidere har der været heftig debat om strømforbruget på GTX 480, som rygtedes at ligge på den ringe side af 250W. Her har det også hjulpet, at fjerne nogle kerner. Men selvom nVidia selv opgiver strømforbruget til 250W, har nogle anmeldelser indikeret, at tallet er lavt sat. Vi har naturligvis foretaget vores egne målinger, som kan ses i test-afsnittet.
Tager vi et kig på de øvrige specifikationer, er der også noget at komme efter. Der er f.eks. understøttelse for HDMI 1,3a, med integreret 7.1 surroundsound og hele pibetøjet, og hvad der vel næsten er implicit, er den selvfølge af fuld understøttelse af DirectX 11, som skulle være GTX 480's kæphest med dens robuste arkitektur. Der er selvfølgelig også CUDA, så man kan bruge regnekraften til andet end spil, og 3-vejs SLi, hvis man har ALT for mange penge, og gerne vil sætte 3 styks GTX 480 sammen i ét system. Af andre spændende ting byder nVidia på PhysX og 3D-Vision, så man kan få en ultimativ spiloplevelse med forbedret spilfysik og 3D-briller.
Uanset hvordan man vender og drejer det, er og bliver GT100-chippen, og dermed GTX 480 grafikkortet, et imponerende stykke ingeniørkunst, og dermed den mest avancerede GPU til dato. Den komplekse arkitektur nVidia har valgt, har dog desværre sin bagside af guldmedaljen; hovedsageligt i form af forsinkelser.
For mens nVidia utvivlsomt slår RV890-chippen(HD 5870), har konkurrenten en fordel i smidighed, som tillod dem at lancere et dobbelt-GPU grafikkort lynhurtigt efter lanceringen af Radeon HD 5870, imens nVidia enten må skrue voldsomt ned for specifikationerne på sin top-GPU for at gøre det samme; eller alternativt vente på, at chippen kan produceres med mindre transistorer, fx med 32nm procesteknologi, hvilket kan tage sin tid.
Og så er spørgsmålet også, om tidens spil overhovedet kan udnytte GT100's robuste arkitektur, eller om nVidia er for hurtigt ude, med så stor en fokus på eksempelvis Tessalation. Vi ser nærmere på dette i vores test-afsnit.
(Ovenstående afsnit er skrevet af Emillos)