Test: Fractal Design Edison M 750W

Strømforsyninger d.  30. marts. 2015, skrevet af Polarfar 3 Kommentarer.  Vist: 8256 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 978,00
Produkt udlånt af: Fractal Design
DK distributør: n/a

Introduktion


Fra svenske Fractal Design har vi modtaget endnu et eksemplar af deres nye Edison M serie strømforsyninger. Vi har for nylig testet 650 watt versionen, og denne gang skruer vi op til 750 watt. Den er, ligesom lillebror,  delvist modulær, så ATX, 1 sæt PCI-E og CPU strømstikkene er monteret fra start, mens resten af kablerne er op til dig og den måde du vil bygge din PC på.



 

Vi har denne gang 750 watt til rådighed på 12 volt siden, svarende til 62 ampere. Edison M 750 W er 80+ Gold certificeret, så varmetabet er reduceret til mindre end 13 % ved 20 og 100 % belastning, og mindre end 10 % når den kører for halv kraft. Samtidig får du 5 års garanti. 

Fractal Design har ikke selv en fabrik der laver PSU'er så man har, i lighed med stort set alle andre mærker på markedet, slået sig sammen med en OEM producent. Denne gang er det værd at bide mærke i, for Edison modellen er baseret på en G series platform fra Seasonic. Netop Seasonic er kendt for at holde et meget højt kvalitetsniveau, og bruge 1. klasses komponenter. Således er Edison M også udstyret med eksempelvis japanske elektrolytter, der både kan holde til  varme omgivelser og har meget lave støjtal. 

Edison M 650W fik meget flotte testresultater i vores artikel, så vi er spændte på at se om storebror kan levere lige så flotte målinger. Du kan læse lidt generel teori omkring PSU'er på næste side, inden vi åbner kassen. 

 

VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-03-2015 09:57:04
Svar/Indlæg:
331/7
Kunne være rart med nogle db-målinger. Det er næsten første prioritet for mig at PSU er silent.


shilka
 
Overclocker
Tilføjet:
30-03-2015 12:33:27
Svar/Indlæg:
1395/12

Kunne være rart med nogle db-målinger. Det er næsten første prioritet for mig at PSU er silent.

VojenZ skrev d. 30-03-2015 09:57:04




Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
30-03-2015 17:05:29
Svar/Indlæg:
2309/846
Det vil kræve noget ret voldsomt, for ikke at nævne dyrt, udstyr hvis man skal lave præcise dB målinger. Ydermere giver det ingen mening at sidde og fedte med målinger i 30-40 dB området, da ingen levende mennesker kan høre det alligevel. Derfor er det min vurdering hvornår blæseren er hørbar/generende der bliver grundlaget for testresultatet.
Jeg er selv mega overfølsom over for blæserstøj.

Som sagt så er det samme blæser der sidder i både 650 og 750 watt Edison modellerne, men styringen er meget bedre på 750 watt versionen, og derfor kan du presse den procentvis mere før der er blæserstøj i rummet.

/Polarfar