Overclocking
Der skal selvfølgeligt også lidt overclocking til når der testes bundkort. Vi overclockede her både CPU og GPU. Vi nåede ~4,5GHz på CPU'en og 1266MHz på GPU, og blev nødt til at stoppe da temperaturen ellers blev for høj, selv med en Danamics LMX Superleggera til at køle APU'en. Ikke desto mindre er det også et rigtigt flot overclock, med 18,4% på CPU'en og 58,25% på GPU'en.
CPU - http://valid.canardpc.com/show_oc.php?id=2542014
GPU - http://www.techpowerup.com/gpuz/v79wu/
Overclocket foregik udelukkende i BIOS. Her var det muligt at sætte alle indstillinger stort set som det passede mig, og jeg kunne justere GPU frekvens 1MHz af gangen, hvilket gjorde at jeg kunne opnå det maksimale overclock herved. Det samme gælder CPU, hvor vi kunne hæve multiplieren og volten løbende som det nu var muligt. Vi var dog ved at nå den termiske grænse ved 4,5GHz på CPU og 1266MHz på GPU. CPU kunne nok godt være presset længere hvis vi havde haft mere tid, men det blev desværre ikke til mere. GPU'en nåede en rimeligt naturlig grænse ved 1266MHz hvor den nægtede at gå højere uanset hvor meget jeg skruede op for volten. Jeg vil dog mene at sidstnævnte ihvertfald ikke har noget med bundkortet at gøre, da det gjalt det samme for MSI boardet vi tidligere har testet med.
Vi har selvfølgeligt også lavet nogle enkelte målinger på overclocket for at se hvordan boardet klarer sig når vi har overclocket CPU og GPU sammenlignet med MSI bundkortet med samme overclock.
SuperPI 1M
Endnu engang er Gigabyte kortet lige en tand hurtigere end MSI boardet i SuperPI. Vi kan også konkludere herudfra at bundkortet sagtens kan håndtere at CPU'en overclockes uden at kortet begynder at få ydelsesproblemer.
3Dmark11
Her ser vi endnu engang at kortene ligger meget tæt. MSI kortet trækker du fra Gigabyte boardet med små 9 point, hvilket vi også har set før. Nemlig at MSI boardet ser ud til at håndtere grafik en smule bedre i nogen situationer end Gigabyte kortet, især 3Dmark var gladere for MSI boardet.
Alt i alt et rigtigt fint overclock som også gav en pænt ydelsesstigning i forhold til standard indstillingerne. 9% i SuperPI og 19% i 3DMark11. Jeg har været rimeligt glad for at overclocke på Gigabyte boardet, da jeg her havde fri mulighed for at indstille GPU frekvensen i BIOS. På MSI boardet vi testede tidligere var det kun muligt at vælge forudindstillede værdier, hvilket ikke var præcist nok til at opnå det maksimale overclock fra BIOS.
På næste side konkluderer vi på vores samlede mening om Gigabytes F2A85X-UP4 bundkort.