Test
Testmaskinen består af :
Test System |
CPU: |
Intel Ivy Bridge I7 3770K |
Køling: |
Phanteks PH-TC14PE |
Bundkort: |
GIGABYTE Z77X-UP4TH BIOS F9b |
Strømforsyning: |
NZXT 650W |
Hukommelse: |
Traumatizr SharkGaming 2133MHz 16GB - CL10-12-10-28
|
Sammenligning |
G.Skill ARES DDR3 2133MHz - CL9-11-10-27 (F3-2133C9D-8GAB)
|
Drev: |
1 x Crucial M4 128GB |
Operativsystem: |
Windows 7 x64 Professional SP1 |
Programmer:
MaxxMEM v.1.99 |
AIDA64 Extreme Edition v.2.70.2200 |
Som tidligere nævnt, har jeg været heldig at få stillet et GIGABYTE Z77X-UP4TH bundkort samt tilhørende Intel Ivy Bridge I7 3770K CPU til rådighed. Dette betyder at vi denne gang ikke er begrænset af en låst RAM multiplier, og derfor er mulighederne for en gang seriøst overclock tilstede og kan allerede nu fortælle at der kommer fart over feltet!
Efter at have rodet med diverse indstillinger i BIOS for både CPU og RAM lykkedes det at finde et stabilt overclock på 5.3GHz for selve CPU’en og hele 2400MHz for TRAUMATIZR rammene med følgende timings 10-12-12-31.
Der er testet med følgende indstillinger:
Intel Ivy Bridge I7 3770K 3.5GHz @ 5.3GHz ved 1.7v
TRAUMATIZR 2133MHz @ 2400MHz ved 1.69v
G.Skill ARES 2133MHz @ 2400MHz ved 1.65v
MaxxMEM
I MaxxMEM bliver læse og skrivehastigheden for hukommelsen målt samt hvor hurtigt, der kan kopieres data internt.
Da det som sagt er juletid, og derfor meget glat uden vinterdæk, starter vi ud med blot 3.5GHz for vores I7 3770K CPU.
Der er ikke den store forskel at spore mellem G.Skill og TRAUMATIZR rammene, dette gælder for 2133MHz samt 2400MHz for begge sæt.
Vi har fået monteret vinterdæk på den lånte slæde af selveste julemanden, og fyret gevaldigt op for slæden med imponerende 5.3GHz ! Selv rensdyret Rudolf måtte lide under de ekstreme forhold, og måtte derfor skrues op til 2400MHz for at kunne følge med julemandens slæde…
Ser vi på Memory-Copy testen skyder TRAUMATIZR rammene af sted med 29743 MB/s hvor G.Skill må nøjes med 28829 MB/s (en forskel på 914 MB/s). Ellers ligger begge sæt ret ens. Med hensyn til ydelse havde jeg nok heller ikke forventet den store forskel da begge sæt kører med samme timings samt hastighed på 2400MHz.
AIDA64 Extreme Edition
AIDA64 indeholder en række test-værktøjer, der kan teste enkelte dele, og overvåge temperaturer og volt på systemet. Vi måler her læse og skrivehastighederne i MB/s.
Som tidligere starter vi ud med standard hastighed på CPU’en (3.5GHz) det samme gælder for begge RAM med en hastighed på 2133MHz, endvidere skrues der op for hastigheden for begge RAM til 2400MHz. Det ert virkelig kun marginalerne som adskiller G.Skill og TRAUMATIZR, og næppe en forskel man mærker i hverdagen.
Ved 5.3GHz sparker både G.Skill og TRAUMATIZR rammene fra sig, og ligger meget tæt op af hinanden igennem samtlige tests.
Vi snupper konklusionen på næste side.