Test: Intenso 240GB SSD SATAIII Premium

Solid state disk d.  05. marts. 2013, skrevet af Gerner 7 Kommentarer.  Vist: 19335 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Gerner
Oversættelse: noXpert

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1361,00
Produkt udlånt af: Intenso.de
DK distributør: Coferrodetail.dk

 

Bag om SSD

 

Vi skal starte med at hitte hoved og hale i, hvad det egentlig er for en størrelse sådan en SSD, for der er nemlig en verden til forskel på en HDD og en SSD. Faktisk er de eneste lighedspunkter på en HDD og en SSD, at de begge lagrer data, kan bruge de samme interfaces og at de har samme standardiserede størrelser.

Hvor en HDD bruger roterende magnetiske plader og et mekanisk læse/skrive-hoved, så har en SSD slet ingen bevægelige dele og er derfor meget mere modstandsdygtig og i det hele taget mindre latent for fejl. En HDD er faktisk bygget op efter de samme grundprincipper som et floppydrev med en diskette i. Dette design er så blevet optimeret og genopfundet en helt masse gange, førend vi er nået dertil, hvor HDD teknologien er i dag. Men vi kan altså hurtigt blive enige om, at idéen ikke ligefrem er helt ny.

Her er det så, at man kunne foranlediges til at tro, SSD så bygger på noget helt nyt - men nej.

En SSD er bygget op af hukommelseschip, der er forbundet parallelt, og disse chips er i bund og grund ikke meget anderledes end de RAM, der har været en fast komponent i computere i endnu længere tid end HDD har været det.

SSD er dog stadig i sin spæde barndom, og derfor er det også rigtigt spændende at følge udviklingen netop nu, da det mere er menneskelig opfindsomhed og nye idéer, end det er fabrikationsstørrelse på selve chipsene, der er en afgørende faktor. Så selv om teknologien faktisk har været ved hånden i mange år, så har de kloge hoveder ikke fået lov at udvikle ret mange nye idéer, simpelthen fordi der ikke har været penge i det pga. produktionsomkostningerne, hvilket ultimativt betyder for høje priser. Hvis priserne er så høje, at ingen køber, er der ikke noget marked. Er der ikke noget marked, er der ingen penge, der skifter hænder. Derfor har ingen for alvor brugt tid og energi på teknologien før i dag.

 

 

 

Men nu er det heller ikke fordi de chips, der sider i en SSD er helt "almindelige" som dem, der sidder i en computer. Der findes to forskellige typer hukommelseschips: Volatil og non-volatil. Almindelige RAM er volatil, hvilket betyder, at data kun kan lagres så længe, der er strøm på. Fjernes strømtilførslen (slukker computeren), så forsvinder al data med det samme og kan aldrig genskabes. Man kan næsten sige de formaterer sig selv hver gang, strømmen bliver afbrudt.

Den anden type - som er den der findes i SSD - er non-volatil, hvilket vil sige, at data lagres i chippen, selvom der ikke er tilført strøm. Der findes rigtig mange forskellige typer af både volatil og non-volatil RAM, og dem der findes i en SSD hedder helt præcist NAND flash RAM.

NAND refererer til måden data lagres i chippen på, og i denne verden gælder det om at klemme så meget data som overhovedet muligt ned på mindst mulig fysisk plads. Der hvor revolutionerne sker, er enten, når selve fabrikations-størrelsen for chippen kan gøres mindre eller når der findes en nyere og bedre måde at gemme data i chippen på. Vi kan sammenligne det med de forskellige måder at komprimere billede- og musik-filer på. Hvor .WAV og .BMP kan komprimeres til .MP3 og .JPEG, kan en datachip også være "komprimeret" på forskellige måder - her kan der bare ikke indgåes nogen former for kompromis, som man kan med f. eks. .MP3 og .JPEG.

 

Helt ned på celle-niveau..

En celle i en NAND flash SSD er enten bygget som 1-bit (SLC) eller som 2-bit (MLC). Rent fysisk er de lige store, men MLC kan indeholde dobbelt så meget data. SLC har dog den fordel, at det tager kortere tid at "læse" indholdet af cellen, da hver celle kun indeholder 1-bit data, hvor en MLC indeholder 2-bit data. Dette er fordi fremgangsmåden for at  "læse" indholdet foregår ved, at man tilfører en spænding og venter på svar. Er cellen tom forøges spændingen, hvilket gør den næste celle bliver spurgt og så fremdeles.

 

 

Altså skal en MLC-celle tjekkes med 4 forskellige spændingsniveauer, hvor en SLC kan nøjes med to.

Inde i en SSD sidder der ikke kun MLC el. SLC chips. Der er en anden meget vigtig komponent, og det er controlleren. Controlleren er den der "styrer" al data, der skal frem og tilbage, og en controller der skal håndtere MLC har op til 3x mere at lave end en controller, der skal håndtere SLC. Derfor er netop denne komponent meget vigtig, specielt i MLC-baserede diske, hvor den kan have en afgørende indflydelse på ydelsen.

 

 

Den mindste håndterlige mængde af data på en SSD er 4 kilobytes, det er intet mindre end 32.768 bits. Det vil sige, at computeren arbejder med mindst 32.768 bits ad gangen på en SSD. Det lyder måske som rigtig rigtig meget, men det synes du måske ikke, når du får det store perspektiv.

4 kilobytes hedder også en "page", og disse er igen grupperet i blokke. En blok indeholder 128 pages, hvilket er 512 kilobytes eller 4.194.304 bits.

Når man har 1024 blokke kaldes det et "plane", der indeholder 512 megabyte eller 4.294.967.296 bits

512 megabyte er som regel størrelsen på hver enkelt chip, der sidder i en SSD, men synet kan bedrage, fordi en enkelt chip kan faktisk indeholde helt op til 4 lag i ét (dvs. 2048 megabye (2 GB) pr. enkelt-chip).

 

Videre til SSD i praksis...

Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-03-2013 03:02:21
Svar/Indlæg:
5874/1287
Hmmm udmærket test, men med en lidt mærkelig drejning af virkeligheden.

Der skrives bl.a.

Ydelse - 3
Lidt svært at vurdere, hvad SSD'en skal have i karakter, da vi i nogle tests ser utrolig flotte resultater, hvor den i andre tests skuffer noget så grueligt. Dette er måske bare en SSD, som skal fungere super hurtigt, hvis den ikke skal presses hårdt, hvilket også kan være helt i orden, hvis man ikke har en tendens til at presse sin SSD.


I tests, hvor der ikke kan komprimeres forklares det med, at testen "presser SSD'en for hårdt", og at man for at få den gode hastighed "skal presse den mindre". Det er noget vrøvl, kort sagt. Den testede hastighed i "Incompressible" mode er faktisk den hastighed hvormed en Sandforce-baseret SSD kan læse/skrive f.eks. et dvd-image eller anden fil der ikke kan komprimeres. Dette har intet med "belastningen" af SSD'en at gøre, men er et udtryk for den måde Sandforce virker på. Sandforce er ikke ret godt til filer der ikke kan komprimeres, men de er suveræne til filer der kan komprimeres, regneark, databaser osv osv.
Samsung har den næsten modsatte virkning, idet en Samsung kun taber lidt i hastighed, hvis filen ikke kan komprimeres, til gengæld når Samsungen aldrig op på de skrivehastigheder som Sandforce kan fremvise ved komprimerbare filer.

Hvor ved jeg så dette fra? Jo, jeg har selv både en Sandforce baseret SSD (OCZ Agility 3) og en Samsung 830 SSD, og jeg har testet og målt på disse to mod og med hinanden med næsten alt hvad jeg har kunnet finde.

Bortset fra det med at "presse SSD'en", vil jeg gerne rose skribenten for et frisk sprog, som er behageligt at læse.


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
05-03-2013 14:42:26
Svar/Indlæg:
4741/1690
#1

Tak for din info - som vi alle kan lære noget af.
Vi ser det som positiv kritik, som både er uddybende og forklarende.


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-03-2013 15:10:26
Svar/Indlæg:
5874/1287
#2 Sådan skal det også forstås 🙂


Julemanden
 
Overclocker
Tilføjet:
05-03-2013 15:40:09
Svar/Indlæg:
72/8
Hvorfor sammenligne en Premium med en standart Samsung ?

Havde det ikke været mere fair at tage "Pro" udgaven fra Samsung istedet?


Gerner
 
Moderator
Tilføjet:
05-03-2013 20:17:20
Svar/Indlæg:
589/101
#1 Jamen det kan jeg da godt se, jeg beklager meget. Synes bare, at jeg havde fået noget andet forklaret, men jeg takker mange gange for den fine forklaring.

#4 Dette er pga. at jeg stadig er ny, hvad angår SSD'er, så jeg bliver nødt til, at opbygge en database af forskellige SSD'er. Så jo flere artikler jeg får skrevet, des større database vil jeg efterhånden få.

Hilsen
Gerner


Julemanden
 
Overclocker
Tilføjet:
05-03-2013 20:18:51
Svar/Indlæg:
72/8
Gir jo mening :)


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-03-2013 21:14:47
Svar/Indlæg:
5874/1287
#5 Du skal skam ikke beklage. Så længe man lærer er det helt OK 🙂
Vi håber du får opbygget en større "database" over SSD'ere i fremtiden, da vi jo alle er interesseret i tests og data, og _selvfølgelig_ vil vi alle købe den BEDSTE 🤣