Test: Huawei Ascend P1

Layout / Design

Fronten ligner utroligt mange andre Android-mobiler på markedet: blankt plastik rundt om skærmen, producentens navn i toppen sammen med højtaleren og så de tre velkendte touch-knapper i bunden. Skærmen har en ganske pæn størrelse på 4,3", men en ganske hæderlig opløsning på 540x960 pixels. Billedet står fint og klart på grund af AMOLED skærmen, men man kan dog godt ane de enkelte pixels hvis man kigger godt efter. 

Selv om Ascend P1 ved første øjekast virker en smule anonym, har den faktisk nogle fine designmæssige detaljer. Noget man hurtigt lægger mærke til, når man første gang får den i hånden, er hvor tynd den er. Ascend P1 er faktisk kun 7,7 mm, og det er ikke meget skulle jeg hilse at sige. Med sine 110 g er den desuden ganske let, måske endda for let for nogen. Selv om hele telefonens ydre består af plastik, føles kvalitet faktisk rigtig god. Den giver en smule efter når man trykker til, men virker faktisk god og solid. 

Bagsiden er dækket af et let gummiagtigt materiale, lidt kedeligt måske men ellers pænt. Nederst er der en lille forhøjning, ligesom kameraet buler lidt ud. Bemærk at bagsiden ikke kan tages af, og batteriet således heller ikke kan skiftes ud. 

På højre side af telefonen er der de obligatoriske knapper til at skrue op og ned for lyden. Begge er af hård plastik, og virker som god kvalitet. De føles fint når de trykkes ned, og de giver et ganske let klik.  
 

På venstre side er tænd sluk knappen, i øvrigt den eneste rigtige placering af denne knap ifølge undertegnede. Og så har vi også en lille klap, der skjuler et slot til et micro-SD kort. Man kan diskutere om det er pænt med denne lille klap, men det giver den fordel, at man kan skifte SD-kort uden at skulle slukke telefonen og tage batteriet ud. 
 

I toppen er der et 3,5" jackstik til et headset, indgang til oplader/micro-USB kabel, og et slot til SIM-kortet.