Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: 
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1999,00
Produkt udlånt af: Huawei
DK distributør: Komplett.dk

Test og i brug

Hardwaren i Ascend P1 er ikke ultra-high end, men vi har alligevel passeret det punkt, hvor det er hurtigt nok til at afvikle Android flydende. Man bliver ikke utålmodig over tiden det tager at åbne apps, og de forskellige apps/spil jeg testede på mobilen blev afviklet uden problemer. Afspilning af film og musik havde den heller ikke nogen problemer med, lydkvaliteten er desuden ganske hæderlig. I musikafspilleren skal Dolby Digital dog slås til, for uden bliver den noget flad i det. 

Skærmstørrelsen på 4,3" gør, at Ascend P1 bliver en lille smule større end jeg synes er passende at have i lommen. Dette opvejes dog af, at mobilen er så tynd som den er - alt i alt er størrelsen derfor ganske fin synes jeg. Som beskrevet under design, er det desuden en glimrende AMOLED skærm, som Ascend P1 er forsynet med - opløsningen kunne dog have været lidt højere.

Til de traditionelle telefon-opgaver som opkald og SMS, oplevede jeg ingen slinger i valsen, bortset fra Huawei-tastaturet, der bestemt ikke er blandt de bedste. På netværksfronten klarer Ascend P1 sig også fint, da både telefon og data-netværk fungerer glimrende, og også WiFi-forbindelser forbinder den ganske hurtigt til. Ved internet-surfing fik den i hvert fald udnyttet mit til tider sparsomme data-netværk rigtig fint.  

Smartphones er berygtede for, at batterilevetiden ofte kun strækker sig til en dags brug - eller nogen gange endda mindre. På dette punkt klarer Ascend P1 sig dog ganske godt. Uden på nogen måde at forsøge at spare på batteriet, fik jeg faktisk hele 48 timer ud af batteriet før den krævede at blive koblet til en oplader (den var også tændt om natten). Også selv om det både blev til en del internet-surf, lidt navigation og et par samtaler. En stor del af æren for dette kan nok tilskrives batterisparefunktionen, som har været aktiveret under denne del af testen. I en test med uafbrudt afspilning af video blev det til 10 timer, og det synes jeg bestemt er mere end godkendt. 

Og så lidt test-billeder fra det indbyggede kamera:

   

 

  


Jeg synes bestemt billedkvalitet er ganske fin, og selve kamera-app'en er det samme. Det noget matte græs kan til dels tilskrives årstiden, men generelt kunne jeg godt ønske mig en lidt bedre farvegengivelse. Billedet af kaffedåsen herover, er det eneste som er taget med blitz - i fuldstændig mørke. Som det kan ses er billedet rigtig godt oplyst, men igen er farverne ikke helt så levende, som man måske kunne ønske sig. Under dårlige lysforhold forsvinder en del detaljer, men man kan jo heller ikke forvente mirakler.  

 

Brassovitski
 
Erfaren rotte
Tilføjet:
26-03-2013 15:46:28
Svar/Indlæg:
4/0
Hej
Har nu haft min Ascend P1, i ca. 2 måneder, og er rigtig super glad for den. Selv ved kraftig daglig brug, konstant koblet på Wii-Fi, og uden diverse strømsparefunktioner slået til bortset fra dvale efter 30 sek. skal den kun lades hver 2. nd. - 3 die dag. Eneste minus jeg har fundet er at jeg ikke kan slå lukker lyden fra på kameraet. Håber der kommer en løsning på dette.
Jeg kan kun anbefale enheden, hvis man ikke absolut skal blære sig med at have givet 5000 Kr. for sin smartphone.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Brassovitski d. 26-03-2013 15:47:29.


Dominator
 
Bruger
Tilføjet:
27-03-2013 21:59:47
Svar/Indlæg:
50/0
Nu er det nok ikke mange der bruger 5... for på en mobil for at blære sig


Brassovitski
 
Erfaren rotte
Tilføjet:
28-03-2013 20:26:01
Svar/Indlæg:
4/0
Nu er det nok ikke mange der bruger 5... for på en mobil for at blære sig Jo de findes, jeg kender et par stykker, så mon ikke der findes flere derude. 😕