Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: KennethThomsen
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1790,00
Produkt udlånt af: HTC
DK distributør: HTC

Design / Layout

Dette er den første HTC telefon jeg har haft i hænderne i meget lang tid, men så snart man får den ud af æsken er det tydeligt at vi her har med en Windows Phone 8 smartphone at gøre. Telefonen er farverig med en HTC blue, hvilket jeg til forveksling fra de lidt mere standard sort/hvide telefoner fra konkurrenterne, synes er lidt af en forfriskning. Telefonen er dejlig slank, og jeg synes at størrelsen er passende med en 4" skærm. 

 

 

 

 

Telefonen er et unibody design, hvor bagsiden har fået et lækkert gummi-agtigt lag, som gør at man har et bedre greb om telefonen. På bagsiden har de desuden også valgt at placere højtalerne, samt et 5 MegaPixel kamera, der også kan optage video i 720p opløsning. Ved siden af kameraet har de placeret en LED-Flash.

 

 

 

I toppen er der et MiniJack stik til headset, samt tænd/sluk knappen. Øverst i højre side har de placeret volume-knapperne, og nederst i højre side har de placeret en kamera knap. I bunden er der MicroUSB indgang til opladning og tilslutning til computeren.

 

 

 

Her sammenlignet med en iPhone 5. HTC Windows Phone 8S er 2,68mm tykkere end iPhone 5, med sine 10,28mm.

 

 

Telefonen er udstyret med en 4" Super LCD (WVGA) i Gorilla Glass 1, så det er altså ikke en skærm som man ser på high-end smartphones. Men jeg følte ikke at jeg kiggede på en dårlig skærm. Generelt gjorde Windows Phone 8's layout og farver det til en god oplevelse. Dog er skærmen på ingen måde beskyttet mod slag, hvis man f.eks. taber den. Der er ingen kant til at tage sammenstødet med asfalten, så hvis man absolut skal tabe telefonen vil jeg anbefale at man gør det med bagsiden nedad - eller bare lader være.

I bunden af skærmen har de placeret de 3 Windows Phone knapper, hhv. Tilbage, Windows Hjem og Søg (Bing).

 

 

 

 

Hvis jeg hurtigt skal kommentere knapperne, synes jeg at de er placeret fornuftigt. Jeg havde ingen problemer med at ramme tænd/sluk-knappen i toppen eller skrue op og ned for lydstyrken. Dog synes jeg at kamera-knappen nederst i højre side er irriterende placeret, da jeg ofte ramte den med min håndflade, hvis jeg f.eks. skulle trykke på noget i øverste venstre hjørne af skærmen. Dette resulterer i at telefonen går til kamera-app'en, hvilket er lidt irriterende. Jeg var også ofte ude for at jeg ramte Søg-knappen på fronten, hvilket resulterer i at hvad man end har gang i lukkes ned, og man sendes til Bing for at søge. Disse 2 ting vil dog kun være et problem hvis man er højre-håndet, og det er der nu engang ret mange der er.

 

Højtaleren på bagsiden er ikke noget at skrive hjem om. Lyden er meget tynd, og bas er ikke-eksisterende. Den vil fungere fint hvis man skal vise en YouTube video til vennerne, eller hvis man bruger telefonen til at spille på, men ikke meget mere end det.

 

Samlet set synes jeg at kvaliteten af telefonen er helt iorden. Bagsiden og unibody designet giver en følelse af at man har en kvalitets-telefon i hånden. Jeg føler altså ikke at jeg står med en decideret budget-telefon i hånden, så det er helt klart et plus. Dog er skærmen lidt udsat, og jeg forstår ikke at de har fravalgt at placere et billigt front-face kamera på telefonen, til Skype samtaler, eller andet.