Produktet er venligst udlånt af: www.GeCube.com
Produktet distribueres i DK af: www.interdata.dk
Link til producentens website: www.GeCube.com
Grafikkortet
Straks når man ser grafikkortet bliver man forundret over, at denne lille singleslot-køler burde have evner til at holde dette grafikkort koldt og så ved max 20dB, især når man ser ATi's reference-køler til X850 ved siden af. Kortet er til gengæld meget tungt, hvilket nok skyldes en massiv kobberbund og en kraftig kobberheatpipe. Gecube skal i hvert fald have ros for den kvalitet kortet er lavet af.
Køleren minder i høj grad om de tidligere X800-kølere men her er der tilført en heatpipe der kan lede varmen rundt så man får en bedre udnyttelse af kobberfinnerne.
Selve pladen til chippen er faktisk til at se bag køleren.
Lige ovenpå selve chippen er den store heatpipe placeret. På bagsiden af kortet har de monteret en stor aluminiums heat-spreader på rammene. Den ligner kobber, men er blot anodiseret aluminium. Den er meget let i sig selv, men bliver meget varm mens man spiller. På forsiden er rammene kølet aktivt sammen med chippen. Selve blæseren er af aksial-typen, der presser og skubber luften igennem. Aksial-blæsere er den mest normale måde at lave blæsere på, og hvis de er store nok er lyden sjældent generende..
Kortet her benytter sig af Samsung 1.6ns ram, som på nuværende tidspunkt er de eneste der producerer højhastigheds DDR3-ram. De burde være gode for 625Mhz(DDR1250) hvor X850XT's angivne hastighed er 540Mhz.(DDR1080)
Der er tre udgange som henholdsvis er til 2stk DVI-i og S-VHS.
DVI-i er et kombineret digitalt og analogt stik, hvor der kan bruges de medfølgende adaptere fra DVI-i til VGA, således at man kan bruge op til to skærme med VGA-stik. Dette er meget postitivt, da det giver mulighed for både digital og analog skærm, og her i GeCubes tilfælde er der to stk. Der er altså i modsætning til mange andre grafikkort, mulighed for at bruge to skærme med understøttelse for en digitalt indgang.
Derudover er der et 9pin S-VHS-stik som jeg har udspecificeret mere grundigt i TV-out-delen.
For engang skyld ser vi en rage-theater-chip på bagsiden af kortet. Et super initiativ til et super grafikkort, med støjsvag køler. Især dette Gecube ville have set helt forkert ud, uden en Gecube-chip, da kortet på mange områder henvender sig til den krævende all-round-bruger, end den hardcore gamer.
Rage Theater-chippen er en video-chip, der kan sørger for Video-in og Video-out også kaldet VIVO. Dette giver muligheder for at lægge optagede film ind på computeren, f.eks. fra bedsteforældrenes guldbryllup, juniors barnedåbe, og det hjemmelavede vandkøling i funktion osv. Dette gør ikke kortet hurtigere, men sætter prikken over i'et, således at det henvender sig mere all-round.