Test: GeCube X850XT Uni-Wise

Grafikkort, AMD/ATI d.  23. juli. 2005, skrevet af red_martians 0 Kommentarer.  Vist: 8148 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: www.GeCube.com
Produktet distribueres i DK af: www.interdata.dk
Link til producentens website: www.GeCube.com

Støj


Køleren til Gecubes X850XT er helt fantastisk. Mage til støjsvag køleløsning til high-end-kort skal man lede længe efter. I idle er jeg på grænsen til at give kortet 0. Blæseren drejer knab nok rundt, og ventilationen over profilet eksisterer nærmest ikke. Meget fascinerende at kigge på, da den faktisk spinder lige så langsomt rundt i spil-test. Stille og roligt, så man næsten kan følge ATi-mærket dreje rundt. Efter ca. 3-4min. i spil, er det tydeligt at blæseren spinder noget op, støjniveauet stiger, men det er fra uhørbar, til næsten uhørbar. Jeg har problemer med at fatte, at GeCube med en køler der er ret lille i forhold til ATi's ret støjende reference-køler, kan sige så lidt. Meget ros til Gecube på denne front, men skal da gerne indrømme at kortet bliver uhyrligt varmt, og stegte ål vil sagtens kunne steges alene på ram-profilet på bagsiden.
Men kortet var trods varmen 100% stabilt under testen, og på GeCubes hjemmeside er der endda et X850XT-PE-uni-wise med samme køler. Jeg giver kortet 1 og 2 pga. at kortet trods alt har blæser, og jeg generelt har sat 0 som passiv køling. Køleren siger ligeledes mere når den spinder op, men det er lidt imod min gode vilje, og kortet havde nok nærmere fortjent 0 og 1.








TV-out


S-VHS-stikket er et 9pin. Dvs. der er ægte composite-udgang ved brug af et specielt composite-stik, samt med RGB-udgang og VIVO-stik. Til kortet medfølger sådan et VIVO-stik med ud- og indgange, samt et RGB-stik med udgange til rød-blå-grøn-farver. Flere moderne grafikkort benytter sig af et 7 eller 9pin-S-VHS-stik. Hvor de andre pins varetager et separat RGB-signal(kun 9pins) og et separat composite-signal(7 og 9pins) De gamle 4pins er forældede, og kan sjældent levere et fornuftig billede på andet end S-VHS som stadig ikke er standard på almindelige fjernsyn.

Jeg bruger selv composite til at vise mine film, og må derfor bruge et stik der kan lave det indbyggede composite-signal om til et composite-stik. I windows er billedet lidt sløret, men teksten er ganske læsbar i 800x600 og kan også læses fornuftigt i 1024x768.
Ved film-brug sker der ting og sager, og efter jeg havde kørt min Bjergkøping Gran-prix, prøvede jeg en HDTV-trailer med TAXI3. Her kan man virkelig se detaljer, og X850XT klare disse to test rigtig godt
Farverne er generelt en smule mættede, som det meget oftest ses med ATi-kort, hvilket ofte er en smagssag. Personligt kan jeg godt lide skarpe kontraster og knald-farver, og med lidt justering i driveren kan det godt rettes til. X850XT leverer et rigtigt godt billede der vil kunne bruges i de fleste film-sammenhænge.





Strømforbrug


Dette er en helt ny test, jeg vil bruge fremover. Her tester jeg antal Kwh som bundkort, strømforsyning, ram, processor og grafikkort bruger under 2 forskellige 3Dmark-test.
Derudover måler jeg max forbrug (peak) og min forbrug i "idle"



Det samlede system bruger med GecubeX850XT forbløffende flere Kwh end med et almindeligt Geforce6600GT, men til trods for den ekstra teknologi, bruger det marginalt færre watt end X850 fra powercolor. Dette er muligvis pga. af blæseren der kører med væsentlig færre omdrejninger og derfor også bruger mindre strøm. Forskellen er marginal og derfor kunne dette meget vel være grunden.
Til ATi's fordel skal det også siges at kortet har et forbløffende lavt strømniveau under idle, hvilket er positivt set i henhold til støjniveau og systemets samlede temperatur. I forhold til nVidias nyeste 7800GTX bruger kortet væsentlig færre watt i både idle og dets peak-værdi er ligeledes mindre end 7800GTX. Til gengæld ser det ud til at 7800GTX strømforbrug under load gennemsnitligt er mindre end X850XT. En sær tendens, hvor man kan konkluderer at nVidia's samlede forbrug er mindre men mere svingende.




Overclocking



X850XT har som standard 1.6ns-GDDR3-ram fra Samsung. Disse burde altså kunne klare godt 625Mhz inden de går døde. Men vi har tidligere set at dette sjældent er tilfældet. Et af de helt slemme eksemplarer var det Abit X700pro vi havde tidligere. Her nåede vi ikke engang omkring 500Mhz ved overclock. Nå men fut i møget, og i gang med at overclocke denne i forvejen hurtige og støjsvage lækkerbisken. Jeg startede ved PE-hastigheder. Startede 3Dmark01SE-nature op, og efter 10sek frøs det. Okay, mystisk, jeg skruede ned for frekvenserne, og prøvede igen at starte det op. Det gennemførte nature-testen uden fejl, og derefter ind i 05, og der frøs det efter 3min. Efter at have fået div. brændevabler fra køleprofilet, måtte konklusionen være at dette kort bliver ekstremt varmt under overclocking, og at blæseren kører ret hurtigt rundt, dog stadig uden at sige andet end et ynkeligt kvæk. Jeg satte hastigheden yderligere ned, og først 4Mhz over standard på coren og 2mhz på rammene blev kortet stabilt. Svært skuffende, og-3Dmark resultaterne blev faktisk mindre end ved standard-hastighed. Et eller andet sted havde jeg også på fornemmelsen, at køleren umuligt kunne være så god som den gav sig ud for, og her ser vi så dens akilleshæl. Jeg har svært ved at forstille mig denne køler på XT-PE, men kortet eksisterer, men måske blæserens lave hastighed er skruet lidt op. Jeg har ikke medtaget nogle resultater, da der desværre ikke rigtigt er noget at se på.