Specifikationer
Bundkortet er produceret med højkvalitets komponenter som MSI kalder Military class. Alle komponenter på kortet er derfor beregnet til at holde ekstra længe og det er rart at vide når det nu er beregnet specielt Gaming som gerne varer i timevis. Det bundkort har også indbygget et system MSI kalder Guard Pro som man via software kan sætte til at spare helt op til 29% på strømforbruget.
MSI har også lagt meget vægt på at beskytte bundkortet mod diverse faremomenter i miljøet såsom fugtigheds beskyttelse og ESD samt EMI. Endvidere er der højtemperatur beskyttelse.
Bundkortet er udstyret med hvad MSI kalder for dobbelte forstærkere i hovedtelefon delen. De skulle sammen med Audio Boost sikre studiekvaliltet til øregangene. Der er endvidere brugt høj kvalitets kondensatorer til Audiodelen. Audio stikkene er belagt med et lag guld der sikrer en perfekt kontakt ud fra audiodelen på bundkortet.
Bundkortet er også udstyret med Gaming device porte og det er 2 USB 2.0 samt et kombineret PS2 stik der er markeret med rød plastik. Disse porte er specielt hurtigt reagerende og giver et mere flydende spil. På den tekniske side er disse porte belagt med et 3 gange tykkere guldlag for at sikre den bedst mulige kontakt og modvirke oxidering af kontaktpunkterne selv ved hyppig brug af stikkene.
Audio Boost 2, som er MSI svar på en forbedret lyd del, er som vi har set det før totalt isoleret fra det øvrige elektronik på bundkortet og det er med til at sikre mindre støjindstråling fra omgivelserne. Sammen med Sound Blaster Cinema 2 giver det en suveræn og forbedret lyd.
Bundkortet er naturligvis udstyret med Intels Killer E2200 chip som hjælper til med at styre netværkstrafikken så der altid er fuld skrue (prioritet) på Gaming trafikken.
Dette bundkort er også udstyret med en M2 Sokkel som er arvtageren efter mSata soklerne og heri er det muligt at isætte en enten Sata 6 Gb/s eller Sata-Express SSD som kan levere helt op til 10 Gb/s. Der kan også købes en adapter som sættes i soklen og transformerer M2 soklen til Sata6 eller Sata Express med hastigheder på op til 10 Gb/s.
Lad os så få åbnet kassen og set på design og layoutet af bundkortet.