Shuttle mediacenter For et par dage siden fortalte vi at Shuttle ville præsentere deres nyeste formfaktorstandard USFF på CeBIT, og ganske rigtigt. På deres stand er der, ud over en stak hungrende gamere i færd med at Quake på de dertil opstillede maskiner, en fin udstilling og demonstration af deres mediecentermaskiner, heriblandt X100 og X1000. Førstnævnte er den Ultra lille USFF maskine, indeholdende en Intel CoreDuo 1.83GHz, 512MB DDR2 ram, 250GB SATA2 disk, og et ATI Mobility Radeon X1400 - det hele kører med en Windows MCE.
X1000 er en mere tradtionelt udseende maskine med en Intel Pentium M CPU og 915PM chipset, to TV-tunerkort, DVD-RW, VFD display og et GForce 6600LE grafikkort. Shuttle har selv udviklet et trådløst MediaCenter tastatur der er mindre end det Microsoft selv har udsendt og i et lækkert alu-look, samt en MCE remote ligeledes i alu. Ligesom lillebror er der 250GB disk og 512MB DDR2 ram i maskinen.