Bundkort, Intel d. 17. marts. 2016, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer. Vist: 18032 gange.
Bundkortets audio-del er som det snart er standard på mange bundkort isoleret fra den øvrige elektronik via en oplyst bane som indikerer adskillelsen. Den er oplyst af røde LED's fra bagsiden. Alle stikkene i I/O afdelingen er guldbelagte for bedre kontakt. Selve audio processoren er gemt under et EMI skjold og bundkortet har 1 headset forstærker og dedikeret headset audio til kabinet frontens stik. Audio delen er også udstyret med Chemi/con kondensatorer som skulle være kondensatorer der er specielt velegnede og optimerede for Audio.
Der er på bundkortet et modul med USB/PS2 stik der er specielt optimeret til Gaming enheder (tastatur og mus) disse stik er specielt hurtigt reagerende og kan tilpasses via softwaren Gaming App til lige de indstillinger man vil have.
Man kan på bundkort skifte om på en lille switch til formålet og derved slå en funktion til der hedder Gaming Hotkey. Derved får man adgang til en række forud definerede funktions taster så som at starte stoppe systemet via tastetryk, overclock på både BCLK og multiplier, endvidere reset og opdatering af BIOS afhængig af hvilket state systemet befinder sig i.
Det er muligt via et softwareprogram ret simpelt at overclock CPU'en så man får noget ekstra ydelse og det kalder MSI for Game Boost.
Bundkortet har Intel Gaming LAN indbygget og det optimerer via den medfølgende software netværks prioriteten og Gaming trafikken i særdeleshed.
MSI Z170I understøtter de helt nye M.2 NVMe SSD'er med fantastiske hastigheder helt op omkring 2000 MB/s i læse/skrive hastighed.
I stedet for et 2 cifret digital display er dette bundkort udstyret med 3 lysdioder som debug indikatorer så man får en lille ide om hvor det går galt, RAM VGA eller CPU.
Dette bundkort har hvad MSI kalder RGB lys eller Mystic light og her bestemmer du selv farve og effekt på de 7 lysdioder på bagsiden af bundkortet. Så bliver du hurtigt træt af en farve, jamen så er det bare at vælge en anden eller selv mixe en der passer bedre.
Anmeld
Information