Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1175,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Layout / Design

Designet lægger tæt op ad M7 bundkortet fra MSI som jeg testede for nyligt. På dette bundkort mangler der dog diverse OC/Game Boost knapper, men dette bundkort er også en del billigere, så lad os se hvad det ellers byder på.

 

Ligesom M7 har også dette bundkort fået et par forkromede metal forstærkere ud over de 2 første PCIe sokler og det er også typisk dem man vil bruge i et multi GPU miljø. Der er 6 SATA porte på bundkortet, dog afhængigt af om man bruger M.2. porten da der vil forsvinde et par stykker til det formål. Derudover har bundkortet 3 PCIe x1 porte, en PCIe x16 der kører x4 og en enkelt PCI port.

 

Køleprofilerne på CPUens Strømforsyning er fremstillet i en sort eloxeret profil med røde striber malet på. Profilerne er gennemskåret af et uens mønster. Der er 8 strømfaser på bundkortet og det bør være nok til at sikre et rimeligt overclock. Der er fint plads til en stor luftkøler eller en AIO pumpe rundt om CPU soklen.

 


 

Det er igen på dette bundkort MSI's Audio Boost 3 audiodel som Z170A GAMING PRO er udstyret med, og det vil sige adskilte audiokanaler på printet og en audiochip gemt under et metaldæksel til EMI afskærmning. Envidere er det højkvalitets kondensatorer der er brugt i audio delen. Selve audio delen er adskilt fysisk fra resten af komponenterne, ved at der er fritlagt en bane fra bunden af bundkortet og op til audiostikkene på bagsiden af I/O området som er oplyst bagfra af røde LED'er.

 

På bagsiden er der ikke meget at vise frem, men det er alligevel heromme vi finder de 7 lysdioder som udgør RGB farveskift systemet. Jeg har fremhævet dem i en rød aflang markering.


Køleprofilen på chipsættet er fremstillet i en særdeles tyk og kraftig udgave, så den skal nok holde chipsættet helt koldt.

 

Også køleprofilerne på strømfaserne er særdeles kraftige, så de skal nok kunne klare at aflede varmen herfra.

 



 

Sådan præsenterer MSI RGB Lysdioderne i siden og det ser da meget fint ud. Med dette system er der endnu mere mulighed for at personliggøre bundkortet.

 

Liste over ind- og udgange:
- 1 x PS/2 keyboard/ mouse port
- 2 x USB 2.0 ports
- 1 x DVI-D port
- 2 x USB 3.1 Gen2 ports
- 4 x USB 3.1 Gen1 ports
- 1 x HDMI™ port
- 1 x LAN (RJ45) port
- 1 x Optical S/PDIF OUT connector
- 5 x OFC audio jacks