Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Ronin2300
Oversættelse: Ronin2300

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1665,00
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: Fourcom

BIOS

 
Som det efterhånden er standarden, er ASUS Hero kortet naturligvis udstyret med en UEFI bios, der i et brugervenligt interface giver mulighed for at indstille på og optimerer mange af de grundlæggende funktioner på sit system, og det er naturligvis også her vi finder muligheden for at presse mere ydelse ud af systemet via overclocking. 
ASUS har lavet en udgave, der matcher deres Republic of Gamers look i røde og grå nuancer, og med et let overskueligt interface. I toppen finder vi seks hurtige menu punkter, med ofte brugte funktioner med en angivelse af genvejstaster og muligheden for hjælp. Lige under disse finder vi otte hovedmenupunkter, som adskiller de forskellige dele af BIOS. Herunder er hovedvinduet, hvor vi kan se hvilke muligheder der er under det valgte menupunkt, og slutteligt er der et felt til højre som i langt de fleste menuer er fast og giver basale system oplysninger om clock frekvenser, temperaturer og spænding. Ganske nyttigt at have let tilgængeligt, når man er igennem de forskellige menupunkter og fin indstille sit system.
I punktet Favorites er det muligt selv at vælge hvilke ting man har på listen. Her er det muligt at lægge de mest anvendte indstillinger man bruger, fx under OC, så man ikke behøver at navigerer ned igennem de forskellige menuer, mens man er ved at finde sit optimale OC. Meget praktisk når man skal frem og tilbage til BIOS mange gange.
 
 
 
Main dækker systemets mest basale oplysninger, såsom BIOS version, CPU oplysninger, dato/tid og sprog.
 
 
 
Extreme Tweaker er hvor vi finder mulighederne for indstilling af stort set alle aspekter af systemet, med henblik på at presse mest muligt ud af sit system. ASUS har en imponerende række indstillingsmuligheder på listen, som burde kunne tilfredsstille de fleste med hang til at lege med indstillingerne.
 
 
 
Advanced giver mulighed for at fin indstille systemet på en lang række områder, som rækker ud over almindelig overclocking og er som navnet antyder for superbrugeren, der ved hvad han eller hun har med at gøre. Igen giver ASUS mulighed for indstilling af en imponerende række parametre.
 
 
 
 
I menupunktet "Monitor" overvåges systemets spændinger, temperaturer og blæsere. Man kan også her sætte blæsernes omdrejninger. Øverst i "Anti Surge Support" kan man slå overspændingsbeskyttelsen til eller fra.
 
 
I menupunktet "Boot" opsætter man det drev, man ønsker at boote på. Der er også en masse indstillinger, der vedrører sata enheder og USB enheder. Forneden i dette felt finder man Boot override og harddrives BBS og her kan man hurtigt se om ens harddisk eller SSD bliver detekteret og sætte prioriteten på den.
 
 
 
Punktet "Tool" giver næsten sig selv. Det er her, vi finder værktøjskassen til bl.a. at opdatere BIOS. Det er værktøjet ASUS EZ Flash 2 Utillity, som jeg brugte til via et USB drev at opdatere til sidste nye BIOS på dette bundkort. Secure Erase er stedet, man bruger, hvis man ønsker at totalslette en SSD, da de over tid bliver langsommere, så får de her nyt liv ved en sletning. I ASUS Overclocking Profile kan man gemme og indlæse adskillige profiler for forskelligt OC og endelig i ASUS SPD Information får man info om den isatte RAM timings og lignende.
 
 
 
På næste side ser vi nærmere på den software der følger med til Windows. 
cmnielsen
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
14-06-2016 19:44:11
Svar/Indlæg:
726/496
Fint test.

Hvor mange volt brugte du under oc og hvor høj blev temperaturen inden den blev ustabil?


[G.N.U.]
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-06-2016 13:52:15
Svar/Indlæg:
2175/21
nice board til pengene trods alt, så kan man jo selv hygge med hvor meget man vil skrue op for det :)


Ronin2300
 
Overclocker
Tilføjet:
21-06-2016 15:33:41
Svar/Indlæg:
188/45
#1 takker 🙂

Jeg landede på 1,408V til OC og temps toppede af med den varmeste core på 87 grader og de andre omkring 82 med kølingen på fuld blæs under burn in.