I dag oplever man af og til at blive overdynget med diverse kabler, spil, programmer ja selv TV-kort og lignende er blevet populært at inkludere i pakkerne. Det er meget forskelligt, hvad forbrugerne prioriterer, nogle vil have hardwaren så billigt som muligt og dermed undvære tilbehøret, hvor andre gerne vil ofre nogle ekstra hundrede kroner og få en ekstra flyttekasse med.
Forventningerne til pakken her er egentlig ikke så stor igen, da det netop henvender sig til HTPC og ikke til gaming osv. Men lad os få åbnet op for den lille kasse kortet kommer i.
I pakken finder man følgende:
1 stk. Manual
2 stk. S-ATA kabler med strømsplitter
1 stk. S-VHS -> Komponent adapter
1 stk. IDE kabel
1 stk. Floppy kabel
1 stk. S-VHS -> Composite adapter
1 stk. CD-ROM med driver og software
1 stk. Floppy disk med S-ATA driver.
1 stk. I/O plade
En meget skrabet pakke, men den inkluderer alligevel det der er brug for af kabler, drivere og manual. En helt fin pakke, hvis prisen er holdt nede på et lavt niveau, hvilket vi kigger nærmere på i konklusionen.