Test: DFI Infinity RS482

Bundkort, AMD d.  26. maj. 2006, skrevet af B@NG 5 Kommentarer.  Vist: 11487 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Nordisc Distribution
DK distributør: Nordisc Distribution


Xpress 200 fra ATi er blevet en del mere kendt indenfor den seneste tid, ikke mindst på grund af de Crossfire løsninger som mange i dag søger. Man kan let blive forvirret over ATi's chipset, for mange forbinder nu Xpress 200 med "RS480" og "RX480" (med og uden integreret grafik).
Det chipset der er tale om her, hedder dog "RS482" hvor RS igen indikerer, at der er tale om integreret grafik, men alligevel går det stadig under navnet Xpress 200.
Det er nemlig sådan at der ikke er de store forskelle på RS480 og RS482. Den primære forskel ligger i at RS480 er en .13 mikron og RS482 er kun en .11 mikron. Det betyder blandt andet at prisen er lavere på de nye, hvilket jo kommer forbrugerne til gode.

Da vi allerede har skrevet om RS480/RX480, er der ingen grund til at opfinde den dybe tallerken igen, så har du allerede læst det, kan du roligt hoppe videre til næste side nu.

ATi og chipset til bundkort? For mange lyder det som en røverhistorie, men ATi har faktisk været inde på dette marked i ganske lang tid. Sagen er den, at ATi har holdt sig til OEM markedet, hvor der er større penge at hente, end DIY-markedet, som er utilgivende overfor fejl og mangler samt er en meget mindre del af hele markedet.

Dette ændrede sig dog, da NVIDIA introducerede SLI. ATi var nu tvunget til selv at designe en løsning med mulighed for to grafikkort, Crossfire, for ikke at tabe ansigt til NVIDIA. I sin tid kunne 3Dfx' SLI køre på ethvert bundkort, men som det ser ud i dag er det åbenbart nødvendigt med et chipset beregnet dertil og det er af denne grund, at ATi nu bevæger sig ind på et chipset marked, som hidtil har været domineret af NVIDIA til AMD platforme og Intel til Intel (chok!) platforme.

NVIDIA havde allerede deres meget solgte nForce chipset at bygge deres SLI teknologi på, mens ATi har måttet starte fra bunden - i hvert fald hvad angår populariteten af chipsettet. ATi Express 200 har dog været på markedet i et stykke tid, men det er først indenfor det sidste års tid, at det er blevet basis for et sæt high-end chipset til både AMD og Intel - ikke mindst fordi, at Crossfire er ved at være på trapperne.



ATi Xpress 200 findes indtil videre i 2 udgaver, 200G (RS480) som er med integreret grafik som ATi har gjort brug af indtil nu og en 200P (RX480) udgave uden integreret grafik. Crossfire udgaverne vil højst sandsynligt være baseret på 200P og det kan, som tidligere skrevet, ikke vare lang tid før de første Crossfire bundkort lander på hylderne ved forhandlerne.

ATi Express 200 er i øvrigt ATi's første chipset til AMD, hvor deres tidligere IGP-chipset kun har været til Intel platforme.

Express 200 til AMDs Athlon 64 gør brug af det klassiske 2-chip design med hhv. en North Bridge og en South Bridge ligesom Via. Til sammenligning med NVIDIAs nForce 4, som er en enkelt-chip løsning, giver dette bundkort producenter større fleksibilitet, da de kan kombinere Express 200 North Bridge chippen med forskellige South Bridge chips fra ATi eller ULi. Dette er et ganske godt valg fra ATi's side, ikke kun pga. den større fleksibilitet, men også pga. at ATi har haft problemet med at lave nogle tilfredsstillende South Bridges og derfor kan overlade jobbet til ULi.



Express 200 North Bridgen er, hvad features angår, ikke en specielt proppet chip, men dette skyldes delvist, at AMD har overtaget jobbet med memory controlleren og delvist, at ATi har valgt en 2-chip løsning. En af fordelene (eller ulemperne) ved at memory controlleren ikke længere sidder på chipsettet er, at der kun vil være marginale ydelsesforskelle fra et godt bundkort til et skidt bundkort - det der afgører om bundkortet er godt eller skidt vil i større grad afhænge af features og overclocking, men lad os da så kigge på, hvad Express 200 chipsettet har af features.

North Bridge chippen er, som skrevet, ret sparsom med features og har således kun 2 vigtige funktioner, hvoraf den ene er det indbyggede grafikkort i 200G udgaven. Dette vil bestå af et modificeret Radeon X300 med kun 2 pipelines i stedet for 4, så en voldsom ydelse kan ikke forventes af dette. North Bridge chippens anden funktion er PCI-Express controlleren og både 200P og 200G har således 22 lanes til rådighed, hvoraf 16 går til x16 porten til grafikkort, 4 stk. til x1 porte (andre konfigurationer kan forekomme afhængig af producent) og de sidste 2 lanes vil blive brugt til kommunikation med South Bridge chippen. 2 lanes til dette lyder ikke som meget, men med 200MB/s i hver retning for en enkelt lane sammenlignet med PCI bussen, der kan overføre max. 133MB/s i én retning er 2 PCI-Express lanes en stor forbedring.



ATi anbefaler indtil videre at bruge South Bridges fra to producenter, hvoraf den ene er ATi selv og den anden er ULi.

Afhængig af hvilken South Bridge bundkort producenterne vælger, kan specifikationerne variere, men 2 IDE controllere med plads til i alt 4 drev, 8 USB2.0 porte, Gigabit LAN, onboard lydkort og et antal SATA porte kan forventes. En ting der bør nævnes, er at der er mulighed for at gå HD Azalia onboard lydkort, hvis specifikationer er en del bedre end sædvanlige AC'97 lydkort.

På ekstremt veludstyrede bundkort vil man sikkert kunne finde et større udvalg af features, såsom trådløst netværk, 8 SATA300 porte og lignende.
Di3h4rd
 
Superbruger
Tilføjet:
26-05-2006 14:52:53
Svar/Indlæg:
47/1

hmm der er stavefejl i phoenix biosen, der står disbaled :p



DTU_XaVier
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-05-2006 18:07:22
Svar/Indlæg:
2786/120
Der er en stavefejl hvor du forklarer forskellen mellem RS480 og RS482... Da du skal forklarer forskellen i produktionsteknik har du skrevet RS480 2 gange :)... (jeg elsker flue-knepperi :e )

Ellers rigtig god test, og et ganske godt bundkort :)

MVh.
Toke :)



Coctail
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-05-2006 22:53:13
Svar/Indlæg:
2353/24
er afstanden mellem cpu soklen/rammen og ramslots'ne ikke rimlig lille? tænker på om det ikke kan blive et problem ved f.eks. en stor zalman køler?



B@NG
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-05-2006 15:21:47
Svar/Indlæg:
3640/1231
#1 > Nu har jeg haft kigget på det billede SÅ mange gange uden at fatte hvad du snakkede om :x

Men DAMN :o Det er da en (eller flere) fejl af sådan en rang at det næsten er pinligt :e

#2 > Ved ikke hvad du snakker om :00 ;) :p

#3 > Mjah, det kan jeg godt se. Jeg har desværre ikke lige en UFO køler at prøve med, men går den ikke også hen OVER RAM?
Nu vil jeg så heller ikke betegne en UFO køler som normalt på så lille et board, den fylder jo det meste af kortet :e



Skipper
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-05-2006 17:21:31
Svar/Indlæg:
971/67
#4 -> #1

De nederste 3 punkter i bios billede er disabled stavet forkert, det er da utroligt at et produkt kan komme på markedet med så stor en brøler. Hvordan kan man have overset det, inden man vælger at sætte kortet i masseproduktion? Selvfølgelig smider de blot en nyere bios på de kort, der der produceres efter fejlen er fundet, men hvad har de ellers overset i deres produkttest? Stavefejl burde slet ikke kunne forekomme

/Skipper