Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Intel
DK distributør: Intel
Intel kommer med en stærk launch og har haft samples ude i månedsvis. Dette har naturligvis gjort forventningerne endnu større, men hvilke modeller kan man så vælge imellem?

Intel sender fem modeller på gaden til lanceringen. De er alle dual-core, men Intel vil sandsynligvis sende Core 2 Solo processorer på markedet senere på året. Intel fortsætter sin betegnelsesforvirring, som nu opgraderes til fem variable. Første variabel er et bogstav, som betegner processorens strømforbrug og dermed til dels også afslører hvilket segment processoren er tiltænkt. X er højeste strømforbrug og markerer en TDP på 75W. Samtidig betyder X også at processoren er en "Extreme Edition" udgave, som Intel vil betegne som Core 2 Extreme.



Med Core 2 Extreme skifter Intel lidt stil hvad angår sine Extreme Editions. Tidligere var en Extreme Edition processor kendt for at have mere cache end resten af processorerne. Dette så man på Pentium 4 3.2EE processoren, som egentlig blot var en desktop-udgave af server-chippen Gallatin. Den ekstra cache gav forbedret ydelse - især i spil og miltimedia-scenarier - men i enkelte tilfælde var den ekstra cache faktisk lidt en hæmsko fordi den tilføjede latency i chippen. Eksempelvis kunne man i visse kontorprogrammer måle marginalt dårligere ydelse for en Extreme Edition processor end for en almindelig Pentium 4.

Nu er det nok de færreste som køber en Extreme Edition CPU for at blære sig med ydelsen i Office-pakken, men eksemplet illustrerer ganske godt hvad problemet var med at Extreme Edition CPU'en var anderledes med hensyn til cache. For at udnytte den ekstra cache optimalt kræves det nemlig at softwaren er skrevet til at udnytte det store cache-lager og derfor så man sjældent det fulde potentiale af Extreme Edition processoren. Og da kun en promille af markedet havde råd til disse processorer (og Intel havde dertil leveringsproblemer i flere omgange) var det småt med villigheden til at skrive softwarekode, som drog fordel af en Extreme Edition processor.

Dette har været medvirkende til at Intel nu skifter til AMD's strategi og lader deres high-end processor være magen til andre modeller, men blot har hævet clockfrekvensen. Første processor, der viser dette bliver dermed Core 2 Extreme X6800, som med 2.93Ghz clockfrekvens og 4MB cache ligner et ydelsesmæssigt vidunder. Prisen på $999,- er dog desværre en kedelig hage ved bæstet.

En pudsig ting, som viser at Extreme-modellen i høj grad er et prestigeprojekt er faktisk at man kan få en endnu hurtigere processor på Core 2 arkitekturen til en lavere pris. Server-udgaven af Core 2 (Woodcrest) kommer nemlig på markedet i modellen 5160, som også har 4MB cache. Den kører dog hele 3Ghz og har en 1333MHz FSB, men koster "kun" $851. Desværre passer den ikke ned i socket 775, men bruger derimod socket 771. Alligevel viser det meget godt at dem som vil have det ekstreme kommer til at betale ved kasse ét.
mfcods
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-07-2006 11:50:51
Svar/Indlæg:
4222/223
Wauw god læsning, jeg har helt ondt i hovedet.

Fatter ikke det meste af det, men jeg glæder mig stadig til conroe kommer ud så vi kan se hvad den kan spille mæssigt



Ellebab
 
Overclocker
Tilføjet:
14-07-2006 14:42:03
Svar/Indlæg:
1/0
Det er super med en så detaljeret gennemgang af nye teknologier :D ***** 5 stjerner herfra ;)



Klavs
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-07-2006 08:54:31
Svar/Indlæg:
437/341
Mange mange tak for jeres ros. :) Gode som dårlige kommentarer er altid velkomne - det gør os blot bedre. :)



damp
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-07-2006 09:23:23
Svar/Indlæg:
1040/106
#1 hvad den kan spillemæssigt ?
en pæn del da 8)
her E6700 og et af mange links,, hvor du kan se games og div bensh..
http://www.legitreviews.com/ar...
power use:
http://www.legitreviews.com/ar...

#3 yup,, godt arbejde der,,
skal lige ha gang i morgen kaffen inden jeg kører det igennem ;)



Lars
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-07-2006 10:00:11
Svar/Indlæg:
3712/44
Nice læsning Klavs. Men det er vi jo vant til når det er dig der skriver det ;)



PBM
 
Superbruger
Tilføjet:
16-07-2006 19:29:31
Svar/Indlæg:
309/23
Det var godt nok en godt sammenstrikket artikel. Jeg synes den rammer plet; den er ikke for kort, ikke for lang og lige tilpas teknisk til at både begyndere og garvede kan få noget ud af den. Mere af den slags i fremtiden, tak :e





Klavs
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-07-2006 08:20:29
Svar/Indlæg:
437/341
Endnu en gang mange tak - det luner bestemt med så megen ros. :)



lerbech
 
Superbruger
Tilføjet:
17-07-2006 13:34:16
Svar/Indlæg:
186/28
ganske god artikel, personligt havde jeg gerne set at den var endnu mere teknisk, men så havde den jo nok bare mistet en masse læsere da den så ville blive teknisk svær at læse. 8)



joensson
 
Superbruger
Tilføjet:
28-07-2006 09:01:15
Svar/Indlæg:
17/0
Jeg synes det er en fin gennemgang af teknologien - men der er måske lidt for meget "snak" og lidt for lidt tal til nørder som mig :)

Men selv som nørd synes jeg det er en fin grundlæsning inden man kaster sig ud i f.eks. AnandTechs sammenligning (med performance målinger og sager :)) mellem Conroe og AM2. Om ikke andet bliver man "klædt" lidt bedre på til at forstå Anandtechs egen lidt kortere gennemgang i artiklen - og kan også bedre forstå hvorfor det er at Conroe/Core2Duo er AM2 overlegen.

Alt i alt en fin artikel, men personligt foretrækker jeg dem hvor jeg også kan se lidt dokumentation for alle de påståede herligheder i form af performancemålinger og ikke mindst sammenligninger med konkurrerende teknologier.

God weekend



joensson
 
Superbruger
Tilføjet:
28-07-2006 09:04:58
Svar/Indlæg:
17/0
I kan da lige få linket til artiklen jeg omtaler i #9

http://www.anandtech.com/memor...

God fornøjelse



JLT2000
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-07-2006 10:55:08
Svar/Indlæg:
1103/38
det alle bedste er da intel kun overføre deres No eXecutable bit som det eneste fra deres gamle p4 serie.

mum alt for go... :e



#12
Aske
 
Overclocker
Tilføjet:
03-11-2006 09:56:19
Svar/Indlæg:
1/0
Utrolig dækkende artikel, en af de bedre jeg har læst. Beskriver processoren utrolig godt. Sidder næsten og overvejer at købe sådan en.

Stor ros til forfatteren