Test: Intel Core 2 Duo

Med Core 2 har Intel valgt et design, der i langt højere grad end før fokuserer på en høj IPC. Dette er der flere grunde til, men at være mindre afhængig af clockfrekvensen har en række klare fordele.

Dels stiller det mindre krav til hvor høje "trin" der skal være imellem de clockfrekvenser man tilbyder. Et spring i clockfrekvens på eksempelvis 200Mhz kan sagtens forsvares fordi ydelsesforskellen er til at øje på. Dette betyder dels noget for slutbrugerne, men på det professionelle marked kan dette være rigtig fornuftigt fordi man få kunderne til løbende at opgradere til nyeste processorer fordi de kan mærke en reel forbedring i ydelsen. AMD har med stor succes gjort dette med Opteron-processoren, som på 2½ år er gået fra max 2GHz clockfrekvens til max 2.8GHz for hurtigste model. Ikke ligefrem et kvantespring, men trinene har været store nok til at folk har fundet det rimeligt at opgradere.

En anden fordel ved at være mindre afhængig af clockfrekvensen finder man i den anden ende af skalaen. Intel fik med Pentium M processoren vist at SpeedStep - hvor man dynamisk ændrer clockfrekvensen og processorspændingen efter behovet for regnekraft - havde enormt potentiale. AMD tog dette op med Cool'n'Quiet i deres K8 processorer og for begge arkitekturer gjaldt det at man selv ved lav clockfrekvens havde en fair ydelse - ene og alene fordi IPC'en var høj.

Dette er endnu en grund til at den høje IPC bør være vinder, men hvordan har Intel så grebet sagen an? Dels har man valgt en noget reduceret pipeline, som er på 14 stages. En kort pipeline er dog i så selv ikke alene nok til at give mere effektivitet, så Intel har tilført Wide Dynamic Execution. "Almindelig" Dynamic Execution handler om at snyde processoren til at se en række instruktioner som én stor instruktion og derfor tage disse samlet og i rækkefølge. Grunden til at Dynamic Execution nu er blevet "Wide" er at Intel i Core 2 arkitekturen har tilføjet en ny decoder og execution unit, så processoren nu kan håndtere fire x86 instruktioner samtidigt. Både Intel's tidligere og AMD's nuværende processorer kan maksimalt køre 3 x86 instruktioner samtidigt. Man får altså ikke bare en kortere pipeline, men også en bredere pipeline, som yderligere hæver IPC'en.