For de øvrige processorer til desktoppen har de alle E-betegnelsen, som betyder en TDP på 65W. Intel sender fire modeller ud - henholdsvis E6700, E6600, E6400 og E6300.
For de t første gælder det at de har 4MB cache imens de to sidste har 2MB cache. Alle bruger en 1066MHz FSB. Multiplieren er dog varierende og det gør at modellerne har følgende clockfrekvenser:
E6700 - 2.67GHz
E6600 - 2.40GHz
E6400 - 2.13GHz
E6300 - 1.86GHz
Prismæssigt er der et bredt spænd fra top til bund - det tager sig således ud for Intel's vejledende listepriser:
E6700 - $530,-
E6600 - $316,-
E6400 - $241,-
E6300 - $209,-
Umiddelbart tyder det på at man får mest for pengene midt I feltet, hvor E6600 ligner et hit. Rygterne siger at alle modeller overclocker til stort set samme niveau, så har man mod på dette - og kan de andre komponenter klare det - kan man sagtens nøjes med en mindre model og selv tage affære.
Dertil rygtes en model med betegnelsen E4200, der vil køre med 800MHz FSB og have 2MB cache. Modellen har dog været taget både af og på Intel's prisliste, så intet virker sikkert omkring denne model, der så til gengæld nok heller ikke har den store interesse for den ydelsesorienterede bruger.