Sapphire x1600XT Ultimate
Indledning Det er ikke nogen hemmelighed, at Sapphire er en anerkendt producent. De har gennem deres tætte samarbejde med Ati, formået at blive en af de største på markedet. Rent faktisk rygtes det, at samarbejdet er så tæt, at firmaet producerer Ati's reference grafikkort.
Men Sapphire's repetoir strækker sig over mere, end blot grafikkort. Her for nylig, udvidede de med deres bundkortserie kaldet "PURE", som naturligvis også benytter sig af ATI's chipsets. De har da også produceret et enkelt TV-kort, baseret på Ati's Rage 550 pro, som høstede ros på diverse hardwaresites. Dog tror jeg, at Sapphire's vigtigste "kort på hånden" i den nærmeste fremtid, vil være grafikkortet, siden ATi's chipsets ikke er så anerkendt endnu. Og da varmeudviklingen på dette område nærmest er eksploderet, har enhver producent med respekt for sig selv, en serie hvor er er påmonteret en særlig god køler - en køler der kan være udviklet af dem selv, eller en kendt kølerproducent som Zalman.
Sapphire har ikke kun én, men hele to af slagsen; "Toxic" og "Ultimate". Førstnævnte serie er en slags "Bling bling"-serie, hvor udseendet og blærerøvs-faktoren har førsteprioritet.
Denne består af x700Pro, x800Pro & x1900XTX, hvor de to første bliver kølet af en variant af Arctic Cooling's Ati-silencers, mens deres nyeste skud på stammen, bliver kølet af "Tidewater"-køleren fra ThermalTake.
Ultimate er en ældre serie, med henblik på at køle passivt, eller semi-passivt.
Den har rødder tilbage i r9700-tiden, hvor Sapphire brugte Zalman, og det har de gjort flere gange siden - bl.a på deres x800XL U, der benyttede en vf-700. Med x800gto Ultimate, udviklede de selv en køleløsning, præget af deres logo - en køleløsning der nu er tilbage, på deres x1600pro/xt ultimate.
X1600xt Ultimate, som vi i dag skal kigge på, er prissat til 1100kr, og er dermed en konkurrent til 7600GS, som dog fås omtrent 200kr billigere med passiv køling.