Test: Via K8T900 Reference

Bundkort, AMD d.  28. september. 2006, skrevet af Woodgnome 3 Kommentarer.  Vist: 8676 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Via Technologies Inc
DK distributør: n/a

Kortet





Via benytter sig af et gulligt PCB meget lignende Asus mindre modeller - hvis ikke det var fordi kortet havde et lidt mørkere gul farve, kunne man godt fristes til at tro, at Asus havde haft en finder med i spillet. Layoutet minder meget om det man ser ved sædvanlige bundkort, men der er alligevel et par småting der gør, at man kunne få mistanke til at dette er et reference bundkort, f.eks. placeringen af strømstikkene.



Her er vi lidt tættere på CPU soklen, der som sædvanlig er leveret af Foxconn. Rammen til køleren må vi dog undvære i denne omgang - heldigvis følger der en separat bagplade med til reference køleren, så det burde ikke være det store problem.



RAM soklerne er der som sædvanligt 4 stk. af og i modsætning ethvert bundkort med respekt for sig selv, er soklerne ikke farvekodet efter hvilke der skal tages i brug for at køre dualchannel



Af PCI-Express porte er der blevet plads til 2x16 og 2x1. Den ene x1 port skulle kunne bruges selv med 2 grafikkort installeret, mens den anden kun kan bruges hvis grafikkort med 1-slot køleløsninger installeres. Mellemrummet imellem de to x16 slots optager kun 1 enkelt slot, så der er ikke meget plads til voldsomt store kølere. Til at skifte imellem hvor meget båndbredde der skal tildeles hver af de to x16 slots, har Via valgt at bruge den samme løsning som NVIDIA startede med; et lille PCB, som skal vendes afhængigt af den ønskede indstilling.

Lidt længere nede er der blevet plads til 2 PCI porte, hvoraf det ene kunne komme i nærkontant med et evt. grafikkort installeret i den nederste x16 port. Allernederst ved kanten af bundkorten finder vi floppy porten, hvis underlige placering sikkert skyldes, at det er et reference bundkort.



Flytter man fokus lidt længere til højre, støder man på South Bridge chippen, der er 100 % passivt kølet og endda uden en køleprofil. Denne er ansvarlig for at kontrollere de 2 IDE porte 4 SATA porte ved kanten af bundkortet.

For lethedens skyld er der placeret en reset og power knap på bundkortet, endnu en ting som vidner om bundkortets oprindelse.



Ligesom South Bridge chippen er North Bridge chippen også passivt kølet - dog er der tilføjet en næsten pinligt lille køleprofil. Omsætning af effekt til varme er tydeligvis ikke noget Via gør i og i disse varme nForce 4/5 tider kan vi kun råbe hurra for dette.



Også placeringen af strømstikkene vidner om, at dette er et reference bundkort. Funktionalitet er klart prioriteret højere end layout og strømstikkene er derfor placeret, hvor der er brug for dem; der hvor strømmen skal leveres. Ved et endeligt bundkort vil strømstikkene typisk være placeret, så kablerne hertil ikke sidder i vejen - med længere strømveje på PCB'et til følge.



Og et lille blik forbi I/O portene igen:

I/O porte - bagpå:
  • 2 stk. PS/2 porte.

  • 1 stk. parallel port.

  • 1 stk. COM port

  • 4 stk. USB2.0 porte.

  • 1 stk. RJ45 LAN porte.

  • 6 stk. lydstik.


  • Emerpus
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    30-09-2006 11:06:52
    Svar/Indlæg:
    626/20
    Dette kunne meget vel blive mit næste chipset, da jeg vægter lavt strømforbrug og god onboard audio højt. Ydelsen er der jo heller ikke noget galt med, og lur mig om ikke OC/tweaking-muligheder i BIOS bliver lidt bedre på de kort fabrikanterne sætter i produktion. Gbit LAN er en lille mangel, men jeg har personligt ikke så meget at bruge det til alligevel. Hellere marginalt ringere features end et svedende og energifrådsende chipset som dem nVidia spytter ud - men sådan prioriterer vi jo forskelligt. Go VIA... :)



    Woodgnome
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    30-09-2006 13:00:06
    Svar/Indlæg:
    1888/560
    #1 har du været i stand til at finde et bundkort, som rent faktisk bruger chipsættet? Ellers kunne det jo godt blive lidt svært at få fat i ;).



    Klavs
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    30-09-2006 17:56:01
    Svar/Indlæg:
    437/341
    #1

    Jeg kan sagtens følge dig et godt stykke ad vejen. Også deres DriveStation er rigtig fed ud fra hvad jeg har set (en del live demonstrationer, men desværre har jeg aldrig selv haft det i praksis). Jeg savner bare Gbit LAN og så måske WLAN direkte i chipsettet. Jeg håber at VIA tør gå sine egne veje (som man har gjort det med audio og DriveStation) på endnu flere områder. :)