MSI NX8800GTX-T2D768E
Introduktion
Hvis ikke MSI er den største producent af grafikkort, så er de i top3. De står bl.a. for produktionen til Medion og Creative, og har tidligere fået lov til at lave specielle grafikkort. Her i blandt Geforce7900GTO og tidligere kort som Radeon 9800XL. MSI laver både ATi og nVidia-grafikkort, og er blandt de mest innovative inde for området. Deres drivere opdatere bl.a. selv grafikkortets software og bios, og de har gang på gang fremvist spændende prototyper med bl.a. aftagelig processor. Derfor er det os en glæde at teste dette nye Geforce8800GTX, selvom det på overfladen ligner alle de andre.
Men nu til grafikkortet. Alt har lydt mystisk hvad angår dette kort. Teknologien er ny på mange områder, men også ganske traditionel. DirectX10 er kodeordet for 8800 serien, men der findes intet vi kan teste det med. Her må vi vente på Windows VISTA og evt. kommende nvidia-demo'er. Ydelsen ?! ja, selv i directX9 og 32bit windowsXP er det her et kort der ser ud til at efterlade selv QuadSLi og CrossFire-løsninger i støvet.
Geforce8800GTX er et high-end-grafikkort med PCI-express-stik, 768MB-ram og den nyeste G80-chip med directX10-understøttelse
Bundle og Tilbehør
Inde i kassen Opdager vi at der er kræset for dette kort. Der er to spil med, og det nok mest kendte testprogram i dag. 3Dmark. Til gengæld er det småt med kabler og andet software som DVD-afspiller.
Geforce8800GTX fra MSI
Component/SuperVideo-dongle
2 stk DVI-i-Dongle til almindelig VGA-stik
1stk Strømstik så det kan tilsluttes ældre strømforsyninger. (ikke afbilledet)
CD med Driver, DirectX9c, manualer og MSI-værktøjer
DVD Heroes V (of might & Magic)
CD med Cyperlink Star family ( Powercinema og power2Go)
Installerings-manual
2m. Super-video-kabel
Der følger en component-dongle og to DVI-dongle med. Og derudover et 2m langt Super-video-kabel. Der er kun et strøm-kabel med, men grafikkortet kræver to. Men det er nok fordi MSI ved, at ældre strømforsyninger uden det nye 6pin-grafikkort-strøm-stik i mange tilfælde ikke vil kunne klare presset fra denne kæmpe. Manuallen er ikke særlig gennemgående, og beskriver kun hvordan man udskifter sit grafikkort.På CD'en er der tilgengæld en ret udførlig manual, hvis man nogensinde når så langt
Heroes V of might and magic
Heroes V er et meget populært spil i adventure-genren, og MSI har derfor valgt at lægge en komplet version med. Et spil til godt 300kr. Spillet benytter sig af den nyeste DirectX9c-grafik, og kan derfor betegnes som noget af det flotteste man kan opnå i dag. Spillet henvender sig derudover nok også til en bredere målgruppe end et almindeligt skydespil som Prey eller Halflife2. Så MSI har taget det sikre valg.
Star DVD Family
En samlet pakke fra Cyperlink der indeholder PowerCinema og Power2Go. Det er DVD-software og sådan set bare PowerDVD med et andet navn. Det er ganske rart at man får et DVD-program med til sit grafikkort, selvom man ofte får kastet dem i nakken alligvel. Grunden hertil skyldes at man får et DVD-program der understøtter grafikkortets hardware. Powercinema giver derudover mulighed for at se TV igennem programmet, se billeder og høre radio.
Power2go er et kombineret rippe/brænderprogram og redigeringprogram til musik og film. Et meget nyttigt program, man ikke ser så ofte og derfor også rart at se i denne pakke.
Vi havde tidligere ASUS til test. Denne bundle er dog ret forskellig fra ASUS's, da den kun har et spil med, men tilgengæld et Video-kabel og DVD-software. Samtidig med er der 2 strømstik og 2DVI-dongles. Det gør faktisk at pakken trods færre spil, virker mere komplet end ASUS's pakke. Samlet set giver vi også denne pakkeløsning 4.