Test: Asus 8600GTS

Grafikkort, NVIDIA  d.  21. april. 2007, skrevet af sko 9 Kommentarer.  Vist: 19177 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: Rosenmeier

Testbænkens specifikationer



>
Model Hastighed/Driver
Processor Intel Core2Duo X6800 2930 Mhz 4MB cache
Ram Corsair 2x1 GB DDR2 800
Bundkort Asus P5N-E SLI 266Mhz Quad-fsb(1066Mhz)
Grafikkort Asus 8600GTS Forceware
Sammenligning BFG 8600GTS OC Forceware 100.95
Inno3d iChill 7900GS Forceware 93.71
BFG 8800GTS OC SLI Forceware 97.92
BFG 8800GTS 320 OC Forceware 97.92
Gigabyte 8800GTS 320MB Forceware 97.92
Gigabyte 8800GTS 640 Forceware 97.92
Evga 7950GX2 Forceware 93.71



3Dmark03 - 3Dmark05 - 3Dmark06

Venligst udlånt af red_martians:

3Dmark er en specifik test specielt til at teste hardware og især grafikkort med. Futuremark står for produktet ligesom en masse andre test-programmer. Der findes ingen spil ligesom 3Dmark. 3Dmarks vigtigste egenskab er at teste moderne hardware i fremtidens krævende grafik. 3Dmark har tidligere fået meget kritik for at være styret af driveroptimeringer. Dette er til en vis grad korrekt. Nogle mener det er skidt, men jeg er af den flok der mener at grafikchip-producenter skal have lov til at optimerer deres drivere til 3Dmark, ligesom til alle andre spil. Det kan kun give brugeren bedre ydelse, og producenterne for ofte at høre for det, hvis det går ud over billedkvaliteten, som da XGI lavede deres Volari Duo-kort med en driver med virkelig dårlig billedkvalitet. Jeg bruger de tre nyeste udgaver.

  • 03 er generelt kendt for at være meget grafikkortkrævende, og understøtter alle grafikkort med støtte for DirectX7 og derover (dvs. alle GeForce-kort og Radeon-kort (Undtagen Radeon7000). Samtidig var det den første 3Dmark med test til DirextX9 og shader2.0-egenskaber.

  • 05 var den første 3Dmark udelukkende til DirectX9-kort og med optimeringer til den udvidede DirectX9 med shader3.0-egenskaber.

  • 06 er den nyeste 3Dmark og kan bruges af alle grafikkort med DirectX9-egenskaber. Men halvdelen af testen bruger kun shader3.0, så for at få mange point er et grafikkort med shader3.0-understøttelse en nødvendighed.


    Asus 8600GTS vinder her over BFG 8600GTS. Det er selvfølgelig på grund af de forhøjede clock hastigheder. Men samtidig kan man se, at begge 8600GTS taber til 7900GS. Uagtet om det er høje eller lave opløsninger


    I 05 er billedet lidt anderledes. Igen distancerer Asus kortet BFG. Og det er også i stand til at slå 7900GS.


    Asus igen et mulehår foran BFG kortet. 7900GS taber til begge 8600GTS.

    Man kan sige at 3dmark testene viser at 8600GTS går ca. lige op med et 7900GS. Og er tæt på den 2/3 ydelse af 8800GTS. Asus kortet har dog fordel af de forhøjede clocks, og vinder derfor lidt terræn set i forhold til BFG kortet.

    Quake4 - Prey - X3 - Aquamark - GLXS - Overclocking



    Quake4



    Selvom det er et spil af lidt ældre dato, så er det dette spil stadig kendt for at kunne trække tænder ud af et grafikkort. Afhængig af detaljegraden, så kan et grafikkort virkelig komme på arbejde.

    Så lad os se hvordan de klarer sig



    Quake gør brug af meget ram. Derfor har 7950GX2 kortet og 8800GTS med 640MB en fordel der. Men det er typisk i de højere opløsninger. I Quake kan man se at 8600GTS rykker ganske godt. Det tyder dog på der er et eller andet. Mit gæt, er at det er et driverproblem. Asus kortet burde score noget højere, også set i forhold til højere clocks end BFG kortet. Men det ser ud til, at driveren giver nogle problemer. Det er den eneste fornuftige forklaring på ydelsestabet. Driveren er også en beta driver, var dog ikke i stand til at finde ud af hvilken.

    Prey



    Prey er ligesom Quake4 et spil, som kan sætte grafikkortene på prøve. Så lad os gøre det.



    I Prey ser man igen, at 8600GTS har svært ved at løbe fra 7900GS. Og 8800GTS kortene trækker ganske godt fra. Asus kortet taber igen til BFG. Og kan ikke give anden forklaring, end at det må være softwaren der driller her. At Asus ikke har fået optimeret deres driver.

    X3 Reunion


    Spillet er hårdt grafisk da de bruger nogle enorme rum-scener pga. spillets handling i universet. Dvs. at det sætter store krav til grafikkortet at kunne beregne langt ud over fire vægge. Samtidig er der enorme rumfartøjer, asteroider og meget høje polygontal sammen med de nyeste tåge-effekter (pixelshader), der gør dette spil krævende og perfekt til test.



    Her er billedet lidt omvendt. Asus kortet vinder over BFG med næsten 10 frames, hvilket jo må tilskrives højere clocks.

    Aquamark03


    Aquamark er også et ganske godt testprogram. Det laver nogle undervandsscener, og den laver en samlet score beregnet ud fra CPU og GFX.
    Da testen er kørt med samme CPU, og samme overclock, så må forskellen i points altså være forskellen i GFX.



    BFG kortet vinder her tilbage. Igen svært at forklare ydelsestabet på Asus kortet. Begge 8600GTS ligger forholdsvis tæt på 8800 kortene. Det ligger dog nok lidt mere i en begrænsning i Aquamark, end et reelt styrkeforhold.

    GLXS


    GLXS som repræsenterer det professionelle OpenGL. Her har BFG 8600GTS kortet det lidt svært. Asus kortet vinder lidt ind på 7900GS, men ikke i stand til at rykke afgørende fra.






    Overclocking


    Standard kører Asus chippen 745 MHz på kernen, og 2290 MHz på rammene. Alene disse clock hastigheder er imponerende, da de er lidt højere end de clocks jeg var i stand til at ramme med BFG 8600GTS. Jeg brugte Atitool til at clocke med, og var i stand til at ramme 760 MHz på core og 2330 MHz på ram.

    Det gav følgende ydelsesforbedring i 3Dmark06:



    Altså en forbedring på knap 250 point. Så det giver da lidt, at presse kortet. Det skal dog siges, at core og rammene sikkert er presset den en del ved default hastigheder. Så derfor er der måske ikke så meget mere at give af. Men synes nu alligevel, at hastighederne er meget flotte. Mere end 80 MHz på core og 330 MHz på ram. Det synes jeg er ganske godt klaret.




    Pointgivning i ydelse
    Som man kan se, så er 8600GTS placeret i midrange sektionen af grafikkort. Generelt var er ret stor hype omkring 8600 serien. Og efter testen vil jeg sige, at den i første øjekast skuffer lidt. Den er ikke i stand til at yde meget mere end 7900 serien fra Nvidia. Selvom den har højere clock hastigheder, så ligger der nogle begrænsninger i 128 bits ram kredse, og det gør at ydelsen nok vil skuffe en del. Det skal dog nok siges, at driverne stadig er på udviklingsstadiet. Ydelsen vil sikkert stige lidt i takt med at driverne forbedres. Men det kan kun fremtiden vise. 3 - point.



  • Advanced
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    21-04-2007 11:25:45
    Svar/Indlæg:
    6899/119
    Fin test, men hvordan støjer disse kort?

    Kommer i øvrigt til at tænke på hvorfor du så ikke brugte 100.95 driveren for at se om det udlignede ydelsestabet?



    bornholm
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    21-04-2007 17:38:38
    Svar/Indlæg:
    2958/84
    Fin test, men under oc delen skriver du at den får ca. 250 point, min hoveregning siger at det kun er 135 piont og det er næbbe noget man gider at oc for.

    Jeg mener ikke at et mere oc på 120 Mhz på ram og sølle 25 Mhz på core er noget at skrive hjem om, uanset st. hastigheder men at den slår BFG er ad helt ok ;)



    Gripen90
     
    Senior Skribent
    Tilføjet:
    21-04-2007 22:05:46
    Svar/Indlæg:
    15982/637
    Jeg er stadig 100% sikker på der er noget rav ruskede galt med den opsætning i Quake 4... også med hensyn til GF7900GS for jeg har spillet Q4 på netcafé i dag med PCer udstyret med E6300 og GF7900GS 2GB ram og det kørte som smurt i 1600x1200 uden FSAA/AF.



    Anzelz
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    22-04-2007 16:56:49
    Svar/Indlæg:
    2343/272
    Dejligt at se 7950GX2 stadig er kongekort :D



    Walenad
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    22-04-2007 19:01:59
    Svar/Indlæg:
    1906/25
    Er der ikke mere fidus i at købe et 8800GTS? (2045 kr jvf edbpriser)





    sko
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    23-04-2007 09:01:36
    Svar/Indlæg:
    1954/464
    # 3..

    kan ikke give nogen forklaring på det..

    det virker mistænkeligt, men har ingen mulighed for at verificere det..



    Erroneus
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    24-04-2007 22:46:53
    Svar/Indlæg:
    673/19
    Jo 8800 gts 320 er et meget bedre køb, de er for dyre pt. de 8600 kort.



    Clintin
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    27-04-2007 17:47:00
    Svar/Indlæg:
    1317/46
    Ligesom #3 mener jeg at der er nogle misforhold flere steder i testen:

    Der er det nævnte misforhold i Quake4, BFG kortet får mere end 30 fps mere end det højere clockede Asuskort. BFG kortet yder endda bedre end BFG 8800gts 320 mb, og lige så meget som OC Gigabyte 8800gts kort.

    I samme test yder 7900gs kun 20 fps, selvom det jævnfør andre siders resultater burde yde mindst det samme. Alt i alt er Quake4 testen værdiløs, da er for mange åbenlyse fejl

    Derudover er jeg enig i at kortet er for dyrt og dårligt sammenlignet med 8800gts 320.

    #4, nej 8800gtx er kongen, desuden er 7950gx2 afhængig af at spillene understøtter sli.

    Angående fremtiden så må det forventes at der kommer et kort med 64 streaming processor, som burde kunne blive godt køb, dette er dog et rent gæt.



    sko
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    02-05-2007 08:43:05
    Svar/Indlæg:
    1954/464
    # 8..

    om Quake testen ligefrem er værdiløs, det ved jeg ikke om man kan sige.

    der er en fejl med hensyn til 7900GS....

    men nu har du jo heller ikke testet de andre kort...men meget flot at du kan danne dig en mening om det...

    Der kan stadig være nogle driverproblemer...der kan give nogle forskelle i de enkelte benchmarks..