Test: Asus EAH2900XT

Grafikkort, AMD/ATI d.  24. maj. 2007, skrevet af sko 10 Kommentarer.  Vist: 10550 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: Rosenmeier

Design/Layout

Da red_martians allerede har testet et preview sample fra ATI, så vil jeg holde mig til nogle af hans observationer. Andre vil være mine egne.

Men jeg vil ligesom red_martians tilslutte mig, at første gang man holder et HD2900 i hænderne får man virkelig en følelse af kram. Køleren gør kortet stift som et bræt og tung som en mursten, men skjuler desværre også for alle godterne inden under. Men kortet er klart blandt de største vi har testet, men pga. at strømstik vender opad, samt at kortet er en tand kortere end 8800GTX, står vi umiddelbart med et langt mere alsidigt grafikkort end dem nvidia har leveret. Det virker gennemført lavet med gennemsigtig rød køler, rødt print, ja selv metallet det ligger under køleprofilet, er postkasse-rød. Frækt!!

Det er PCI-E strømstikkene vender ud mod siden af kabinettet er virkeligt dejligt. Og noget man ønsker vil blive adapteret fremover. Det gør, at man undgår langt de fleste konflikter med harddiske, og andre pladsproblemer på grund af længden.


Men skal dog lige bemærke, at dette billede er vendt på “hovedet”.

Køleren er the nVidia-style. Dual-slot, radial-blæser med mange små finner, og en stor kasse indeholdende køleprofil og heatpipes. Forskellen ligger især i, at ATi har valgt det tunge kobber i stedet for det lette aluminium som køleprofil. ATi har nok været nødt til det, pga. at kobber leder varme bedre end aluminium og ifølge specifikationerne, skal der fjernes en del mere varme fra ATi’s grafikkort.
ATi’s køler er dog også mere lukket end nvidia’s. Hos nvidia har man udluftningshuller både ud af kabinettet og i køleren inde i kabinettet. Personligt tror jeg nvidia har gjort det, for at undgå den luftstøj, der vil optræde når en stor mængde luft presses igennem de små huller der leder ud af kabinettet. ATi får dog i stedet næsten al den varme luft fra grafikkortet ud af kabinettet.


Printet er ca. 24,5cm langt, hvilket lige netop gør det så småt at det passer ind i praktisktaget alle kabinettet uanset harddiskkasser osv. som tidligere nævnt er det utroligt lækkert at se strømstikkende vender udad/opad. Normalt er de bagudvendte så de kan komme generende tæt på harddiske. Ja til tider kan det være svært at montere strømstikket på et 8800GTS, og det værste er nok Radeon X1950pro. At kortet er dual-slot må forventes i denne klasse.

Kølerskift på HD2900 vil jeg ikke umiddelbart anbefale. Det er tæt af køleprofiler på for og bagside, så det bliver nok et projekt i sig selv at få køleren af. Dog er der et standard ATi-beslag bag på køleren hvilket betyder at man sagtens kan skifte klodsen ud med en Zalman eller lignende. Indtil videre er det nok mindre smart med en Zalman da den ret sikkert ikke kan holdetrit med varmen fra R600-processoren.


Der er to strømstik, et 6pin og et 8pin og som nævnt under strøm-afsnittet, er det fordi at kortet i værste fald kan komme til at sluge mere end 225watt. Man kan sagtens montere to 6pin i stedet, men der gør at overdrive-funktionen bliver slået fra i driveren, samt at overclocking kan blive mere end besværligt.

Netop strømforbruget og varme udviklingen kan vise sig, at blive 2900XT’s akilleshæl. På bagsiden af Asus kortet står der, at men kan anvende 2 x 6pins pci-e strømstik. Man skal så vælge at overclocke udenom ATI Overdrive. Og hvis man endelig vil overclocke, så anbefales en strømforsyning på 700W. Det kan lade sig gøre at clocke uden en strømforsyning på 700W. Men det skal nok ikke være en no-name strømforsyning. Der er ingen tvivl om, at den skal kunne levere nogle ampere. Brugte til at starte med en 520W. Det var ikke nok. Skiftede til en 600W, og så kunne det lade sig gøre.


Vi kan ikke tjekke rammene efter, men det skulle være GDDR3-ram og med en frekvens på 828Mhz (DDR1656) må det formodes at være 1.1 eller 1.2ns. dvs 830-900Mhz. Ati har valgt så lave frekvenser pga. 512bit muligheden. GDDR3 ram omkring 850Mhz er væsentlig billigere i indkøb end GDDR4-ram. Og personligt er jeg mere positiv for initiativet med 512bit ram, end hurtige, varme og dyre Mhz-venlige GDDR4-ram.

2900XT er skam også forberedt til Crossfire, og her er broerne.


Men husk ved Crossfire, at man nok skal have en monster strømforsyning, og der skal nok helst være 4 x 6 pins pci-e stik. Der medfølger dog både Crossfire bro og 2 omformere fra molex til pci-e.

Udadtil er der en S-video-tilslutning, her vil der muligvis være mulighed for at få HD-tv gennem en component-dongle. Ellers er der to af deres specielle DVI/HDMI-stik med lyd udgang. Der er altså rigt med muligheder for producenterne at lægge både VGA, HDMI (inkl lyd) og component dongles med i kassen. Sjældent har jeg set et så bredt udvalg af udgange. Men jeg har ikke fået nogen fornemmelse af om der er indgange på kortet. HDMI udgangene har derudover HDCP-afkodning på alle udgange, hvilket vil betyde at et fullHD-signal vil blive muligt da det ifølge specifikationerne kræver et specielt dual-link DVI-signal. Og det har HD2900XT selvfølgelig igennem begge DVI-udgange.



Støj

Kortet er som sådan ikke en støjdjævel, og når kortet ikke arbejder, står blæseren nærmest stille. I 2D i f.eks. windows larmer den ikke mere end 8800 serien. Asus kortet har heller ikke ligesom ATI kortet det med at den spinder op hver 5-10 min. I 2D er den meget stille.
Sagen er en helt anden i 3D, og jeg begynder at få minder om det legendariske GeforceFX5800. Så snart et 3D spil startes render blæseren op i omdrejninger som de færreste med normale øre kan leve med. Den minder meget om X1900XT serien, som jo også var kendt for at smide en del varme. Så hvis man har et godt lydkort og et godt anlæg, eller alternativt nogle gode hørebøffer, så vil det nok at anbefale når man smækker sit yndlingsspil på.



Pointgivning i design og layout
Flot kort udseendemæssigt, rigtig lækkert design funktionsmæssigt, ikke for langt, god placering af strømstik. Kortet har derudover alle tænkelige udgange. Kritikpunktet er klart støjen i 3D-miljø hvilket kan være meget svært at vænne sig til. På f.eks. X1900XT kortene var det muligt at skifte køler. Det kan, som vi har været inde på være svært på dette kort. Så derfor skal man nok indstille sig på at leve med det.

Jeg synes dog ATi har klaret sig godt på næsten alle punkter og giver kortet 4-point i design og layout.


Erroneus
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-05-2007 09:46:15
Svar/Indlæg:
673/19
Jeg tror der er utroligt meget potientele i de her 2900 kort, men det skal udnyttes i form af driver opdateringer og spil som udnytter den nye arkitektur, spørgsmålet er så bare om der når at komme en ny revision ud af kortet, inden de rigtigt får styr på kortet.


red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
24-05-2007 10:01:46
Svar/Indlæg:
7881/1165
#1: Konkurrenten(nvidia) beskriver ATi's arkitektur som utrolig ineffektiv hvis det ikke er skrevet målrettet til det. Faktisk har der været et par små moppe-hentydninger i materiale fra nvidia, da de for længst prøvede noget lignende med FX5800-serien. og driller dem med at opfinde den dybe tallerken for anden gange :yes:

2900XT har bare så meget andet som 8800 ikke har. Faktisk er 8500/8600 på mange områder langt mere tidssvarende end 8800-serien, men når ikke 2900XT alligvel (tænker på HDMI, lyd, print-design osv)
Så Ati har fat i ngoet af det rigtige, og deres kort minder faktisk mere om de originale Radeonkort... Bedst til alt det andet sjove man kan med grafikkort, og fornuftig ydelse.


Anzelz
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-05-2007 14:10:11
Svar/Indlæg:
2343/272
Hvad sker der lige for at GX2 stadig kan dele smæk ud til NYE high-end kort? 🙂 Mums ❤ ❤


Ellers fint review


Pac
 
Overclocker
Tilføjet:
24-05-2007 14:20:02
Svar/Indlæg:
22/5
Hvis man først begynder at tilsvine de andre er det fordi man føler sig truet.


red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
24-05-2007 14:37:51
Svar/Indlæg:
7881/1165
#4: ja du har nok ret. Nvidia føler sig nok rimelig presset fra to sidder for tiden.
AMD/ATi der vil lave en hybrid-CPU (her har nvidia muligvis ikke noget at gøre)
Intel overvejer at lave grafikkort igen (de skulle være i gang nu, og muligvis næsten færdige) og nvidia føler sig nok rimelig presset fra alle sider.


sko
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-05-2007 15:53:29
Svar/Indlæg:
1954/464
# 3..

7950GX2 er er godt kort.

meget limiteret af manglede DX10 understøttelse og så prisen.

så derfor vil det have svært ved at konkurrere mod DX10 kortene 8800 / 2900.

men helt klart et godt kort i DX9.


Erroneus
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-05-2007 15:56:04
Svar/Indlæg:
673/19
Hvad nvidia siger om ATI's kort, tager jeg ikke så seriøst 🤣

Men ja jeg er enig i at 2900 kortet er ret avanceret, det har bare nogle børnesygdomme, samt optimeringer som skal overståes først.


Mentos3
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-05-2007 12:11:14
Svar/Indlæg:
4230/89
#4 jeg tror nu ikke de føler sig speciel truede for tiden... ATI's X2900 vidste sig jo ikke at være en konkurent til 8800GTX / Ultra... men kun på højde med GTS'eren...

de skal nok komme igen, det er jeg ret sikker på...
men det er altså ikke gået som forventet med lanceringen af de nye kort 😐


vanovich
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-05-2007 13:21:42
Svar/Indlæg:
3972/242
der er rigtigt potentiol i disse kort . her er lidt resultater med std og oc .
http://www.xtremesystems.org/f...
engang gtx kan scorer så godt i 06 .


Steew
 
Overclocker
Tilføjet:
28-05-2007 22:50:24
Svar/Indlæg:
71/14
#1 Hvis dette er tilfældet, synes jeg det er noget af en brøler da den første måned under lanciering er den vigtigste. Selv da 8800gts udkom kunne driverne stadig udnyttet kortet relativt fuldt ud.

I så fald tegner det på sløsedhed fra AMD/ati's :)