Kan quadcore udnyttes ?
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at alle de kerner naturligvis ikke hjælper, med mindre der skrives software der kan udnytte dem. Og det er klart, at siden dualcore først for nyligt er blevet mainstream, og siden quadcore først begynder at blive mainstream i skrivende stund med Q6600, flyder det ikke med software der er supergod til at udnytte al den processorkraft. Men som bekendt går udviklingen stærkt, og var det ikke for den ekstremt hurtige udvikling(og dermed forælding) der sker indenfor hardwareområdet, er det ligefør jeg ville kalde en quadcore CPU for en god fremtidssikring. For jo, multicore er fremtiden, frem for Gigahertz-ræset AMD og Intel konkurrerede i, for nogle få år tilbage. Intel har sågar fremvist en 80-kernet CPU med kodenavnet "Polaris"(nej, ikke dem der laver isbåde...), men der går sikkert mange år før sådanne antal kerner bliver normale på processorer.
Den generelle ydelse venter vi med at afsløre, til de næste 2 afsnit af artiklen - men først vil vi teste processorens multitaskingevner, som også skildrer processorens enorme potentiale. Først kører vi 2 konverteringsprogrammer simultant.
Vi ser tydeligt, at dualcore processorerne ikke kan følge med. X6800 klarer sig dog udmærket, men det er tydeligt at quadcoresne trækker fra.
Men hvad hvis man gerne vil lave noget CPU-krævende samtidig med man spiller - er dualcore godt nok til det, eller skal der fire kerner til at trække læsset ?
Faktisk følger de 2 dualcores rimeligt med, men quadcore giver et betydeligt boost. Det er da en fed luksus at have, at kunne konvertere lyd/video imens man spiller - endda næsten uden at miste ydelse!
Så ja, quadcores begynder faktisk at have deres berettigelse hvis man søger gode multitaskingevner. Om det også er tilfældet i enkeltstående applilkationer finder vi ud af på de næste sider...