Idéen om en efterfølger til DDR SD-RAM er ved at være aldrende. Faktisk er der gået mere end seks år siden de første bud på DDR2 standarden kom frem. Helt præcist den 14. maj 1998 afholdtes den første åbne diskussion om en efterfølger til DDR.
. Nu er DDR2 dog endelig kommet på markedet og det er sket med Intels introduktion af en del nye teknologier. Først og fremmest drejer det sig om socket LGA 775, men også PCI-Express, Intel High-Definition Audio og support for NCQ (Native Command Queing) i harddiske er nyt.
Men hvad er så forskellen fra DDR til DDR2 udover de forventede hastighedsforøgelser? Ja faktisk ligger forskellene kort sagt i at har givet headroom for at hastigheden kan få lov til at stige. Således er 533MHz ram allerede sejlet agterud af både 667 og 800MHz modeller. Lad os se nærmere på hvad der er ændret for at give dette løft i clockfrekvens.
Først og fremmest har man gået efter at der skal udføres mere pr. clockcyklus. Det har betydet at man har en slags quad-pumped bus i DDR2-modulerne. Hvor en stor forskel fra SD-RAM til DDR SD-RAM lå i at man kunne sende data på både rise and fall kan DDR2 nu sende fire bits pr. clockcyklus. Egentlig sker der en prefetch af fire bits imens outputtet kommer én efter én og ikke fire bits samtidig. Derved har man altså ikke en fuldkommen fordobling i effektiviteten selvom flere RAM-producenter har tænkt sig at markedsføre DDR2 som dobbelt så effektivt som DDR.
Det der ødelægger billedet lidt er, at DDR2 som udgangspunkt kører med ret lave timings. Selve arkitekturen med fire bits pr. clockcyklus gør naturligvis at latency skal sænkes for at skabe stabilitet, men måske har man sat standard-timings lige lave nok. Typiske timings for DDR2-533 er 4-4-4-12, hvor vi for DDR533 moduler har set default timings på 3-4-4-8 og blandt andet OCZ har haft moduler på markedet med 2.5-4-4-7. Det virker dog allerede nu som om at producenterne får bedre og bedre yields og senest har vi set flere producenter levere RAM som kan køre DDR2-533 ved 3-3-2-8 timings i stedet for de normale 4-4-4-12 timings. Blandt disse producenter ser vi Corsair, Crucial og Infenion og uden tvivl vil mange følge.