Test: Intel X48

Northbridgen - X48

X48 bygger i høj grad på X38 – så meget at nogle allerede kalder X48 for et ”speed binned” X38 – altså X38 chipsets, der er håndplukkede fra produktionsbåndet. Derved betyder det også at featuresettet er stort set ens. Vi har igen at gøre med et chipset, der understøtter DDR3-hukommelse og PCIe 2.0.

Vi har rundet PCIe 2.0 før, men der er indenfor de seneste måneder kommet en række rigtig rigtig gode grunde til at gøre det igen. Grundene er AMD’s ATI Radeon 3850 og 3870, samt NVIDIA’s GeForce 8800GT og 8800GTS 512. Alle er ganske kompetente grafikkort, der benytter PCIe 2.0 interfacet.

PCIe 2.0 fordobler båndbredden fra 2.5Gb/s til 5Gb/s, hvilket naturligvis hæver loftet for kommende grafikkort. Endnu er der ingen grafikkort, der til fulde har udnyttet begrænsningerne i båndbredde på PCIe 1.1, men det er kun et spørgsmål om tid.

PCIe 2.0 løfter også grænserne for hvor megen effekt, der kan tilføres til grafikkortet igennem PCIe slottet. Ved PCIe 1.1 lå grænsen på 75W, men denne er fordoblet således at der nu kan leveres 150W igennem bundkortets PCIe slot. Vi er dog ret sikre på at man i lang tid endnu vil se grafikkort, der kommer med et eksternt strømstik, således at brugerne sikres fleksibilitet. De nye specifikationer stiller bestemt også høje krav til bundkortproducenterne, der i et dual-grafik setup skal kunne levere 300W effekt til de to grafikkort alene.

En sidste detalje, der er værd at nævne omkring PCIe 2.0 er at der er mulighed for dynamisk at skifte link-hastigheder og dermed give hver enhed bedst mulige betingelser. Teknologien giver også mulighed for at eventuelle dynamiske ændringer i båndbredden sendes videre til software, således at drivere - eller operativsystemet - bedre kan udnytte funktionaliteten.

Som i X38-chipsettet har Intel satset på dual PCIe X16 vognen. I dag er der ingen tvivl om at et high-end bundkort skal kunne køre dual-grafik ved fuld hastighed og det ved Intel bestemt også. Et PCIe X16 slot giver mulighed for at overføre 16GB/s (8GB/s hver vej). Begge PCIe X16 slots er koblet til direkte via Northbridgen, hvor NVIDIA i lang tid koblede det ene PCIe X16 slot til via Southbridgen og lod deres interconnect imellem North- og Southbridge stå for den videre kommunikation. At begge PCIe X16 forbindelser kører via Northbridgen skulle i teorien være det hurtigste, men det har været svært at påvise et mærkbart ydelsestab i NVIDIA’s løsning.

Spørgsmålet om dual-grafik er blevet mere åbent det seneste stykke tid og vi glæder os til at se hvad det ender ud i. AMD’s CrossfireX ligner en rigtig god løsning, der skulle være yderst fleksibel og med Radeon 38xx series har virksomheden endelig hardware, der lægger op til Crossfire.

Intel har fremvist sin Skulltrail-platform, der demonstrerede NVIDIA’s SLI på et X48 bundkort – det kan altså lade sig gøre. Nu er det bare et spørgsmål om der kommer drivere, der tillader dette. Og det afhænger af NVIDIA, der selv har mulighed for at enable dette i deres drivere. Ifølge Intel er bolden nu helt og holdent på NVIDIA's bane, hvad angår SLI-support på Intel's chipsets.

Nyt i X48 er primært understøttelse af 1600MHz DDR3 og 1600MHz FSB. Det betyder at alle X48-baserede bundkort vil kunne køre med nyeste 1600MHz baserede processorer. Alle disse vil være produceret på 45nm produktionsteknologi, som igen er en del af det featureset, som X48 tilbyder. Som ved X38 chipsettet, så vil alle X48 chipsets havde understøttelse for samtlige processorer i Penryn-opdateringen – disse indeholder Yorkfield (quad-core) og Wolfdale (dual-core) processorer. Lancering af disse sker desuden i Januar 2008 efter seneste udmeldinger fra Intel.

X48 giver altså mulighed for at køre sine lynhurtige DDR3 RAM synkront med FSB’en på 1600MHz, men chipsettets specifikation indeholder også en divider, således at man kan køre 1600MHz FSB og 1066MHz på sine RAM.

Selvom Intel fremhæver 1600MHz, som den nye feature, så skal X38-købere bestemt ikke sidde grædende tilbage. Både Gigabyte og ASUS har udsendt BIOS-opdateringer, som giver 1600Mhz understøttelse på sine X38-baserede bundkort. Her er det således ikke med officiel understøttelse fra Intel, men derimod fra bundkortproducenten, hvilket i sig selv er ganske udmærket. Det faktum alene har fået mange til at undre sig over hvad X48 chipsettets berettigelse er.

Måske er det forbedret DDR2 understøttelse for her var X38 ikke specielt godt. Dette chipset var specielt rettet mod DDR3 og det samme gælder faktisk for X48. Intel skubber DDR3 hårdt frem og branchen begynder nu at tage ved. Faktum er at DDR3 er stedet, hvor der kan tjenes penge, for DDR2-markedet er ved at gå amok i underbud af priserne. Disse er ekstremt lave og branchen klager sig over manglende indtjening. Alene dette får mange RAM-producenter til at haste overgangen til DDR3 efter en noget tøvende start, men DDR2 er simpelthen en underskudsforretning. Det har det været fra start, men flere har nu opgivet at indhente det tabte i teknologiens efterår og derfor satses der på DDR3.

X48 fortsætter med de to nye ”Extreme” teknologier. Den ene hedder ”Intel Extreme Memory” og ligner i høj grad NVIDIA’s EPP-teknologi. Det handler om at få proppet mere information ind i RAM-modulets SPD, således at bundkortet kan tilbyde brugeren bedre ydelse når der benyttes sådanne RAM-moduler. Idéen er at bundkortet selv indstiller skrappere timings og lignende når der benyttes hukommelse, som bærer ”Intel Extreme Memory” logoet. For brugeren betyder dette naturligvis bedre ydelse og at man slipper for selv at skulle finjustere timings for at få mere ydelse ud af systemet. Vi har tidligere skrevet at vi håbede meget på RAM-producenternes mulighed for at understøtte både NVIDIA’s EPP og Intel’s nye standard, men dette er indtil videre ikke sket. Vi må nok forvente at dette heller ikke bliver tilfældet, men det gør det svært for forbrugerne at skelne to teknologier, der i høj grad er ens.