Glasset, fordele og ulemper.
Plasmas metode kaldes også et aktivt billedpanel. Det skal forstås på den måde at plasma-skærmen ikke behøver en ekstern lyskilde til at lave farverne som f.eks. LCD. Fosforen virker som en million små farvede pærer der kan slukke, tænde og justere lysstyrken individuelt. Når lamperne er slukket er farven sort, og ikke en gråligt-lysende nuance der får alle gråtoner og sort til at flyde sammen (Et typisk fænomen ved flere konkurrerende passive paneler) Plasmaskærme og også billedrørs-skærme har dog det problem at glasset har en farve eller nuance. Den farve glasset har, er også grundfarven for plasma hvilket vil sige ”sort”. Glasset har nemlig ofte en grålig, grønlig eller lilla nuance der kan give et forfalsket billede af den sorte farve. Dette er et meget stort problem i butikker pga. kraftige lamper. Er der ingen udvendig kraftig lyskilde, er der intet eller lidt lys der kan reflektere sig i glasset og glasset vil som ofte stå langt mørkere. Noget som de fleste først vil opdage derhjemme, derhjemme vil sort som ofte stå som ren klar sort. Nu vi snakker glas er en af plasmas ulemper glasset. Kraftige refleksioner er ret normale og derudover vanskeliggør glasset transporten af fjernsynet. Glas skal transporteres oprejst for ellers er der en meget stor chance for at glasset knækker og fjernsynet dør på sin endelige tur til hjemmet. Glas er ligeledes tungt og plasmaskærme vejer ofte op mod det dobbelte af LCD, det betyder foruden at det er mere skrøbeligt, at det også kan være en helt historie i sig selv at få det op ad trappen og derefter få hængt det op på væggen. Her kræves nogle ret kraftige beslag og en ret god væg.
Plasma’s fordel er især at sort ikke bliver belyst og derfor altid vil optræde i mørkeste form og kan lave nuancer i mørke områder som kun få typer skærme. Af samme grund er farveægtheden også noget af det bedste på markedet, så rød står som rød og ikke lyserød osv. Så er farveægthed og sort den vigtigste prioritet er plasma-skærmen vejen frem. Glas er i de fleste tilfælde blank hvilket også ofte giver en bedre dybde i billedet, og trods refleksioner virker mere levende.
Regn med ca. 1kg/tomme på en plasmaskærm.
To billeder der fortæller lidt om plasma og glas. Første billede er med kraftige reflektioner, men læg mærke til hvor sort den er. Andet billedet er taget med blitz som skaber kraftig belysning udefra, som i en butik eller kraftig dagsbelysning. Glasset virker nu gråligt.
Den dårlige opløsning
Opløsningen er en anden af plasma-skærmens største ulemper. Selve plasmacellerne der påvirker fosforen, er meget svære at lave i små størrelser og opløsningen er som ofte ganske lav og til tider forvredet. Plasma er derfor svære at lave som små fjernsyn og 37” anses for tiden for at være den nedre grænse. Udover det er svært at lave dem små, har man ofte været nød til at vride i opløsningerne for at plasmacellerne bliver store nok. Derfor er opløsninger som 1024x720 og 1024x768 ganske normale opløsninger for 16:9-plasma-fjernsyn i 37-42”klassen. En korrekt 16:9 opløsning vil være 1280x720, 1366x768 eller 1920x1080.
Hvad angår film og fjernsyn herunder også HD-film er forskellen mellem disse skæve størrelser og normale HD-fjernsyn ganske ubetydelig. De fleste vil ikke kunne se en forskel fra over 1½ meters afstand og HD-film vil her ofte stå med en bedre gengivelse på Plasma end LCD alligevel pga. farveægtheden. Film er også optaget med bløde liner og overgange, så HD-materiale fra blu-ray eller HD-DVD vil man sjældent opleve som skarpere på et full-HD kontra plasma.
Snakker vi computerbrug, playstation3 og Xbox360 er sagen en ganske anden. Billedet vil virke en tand sløret i spil og ved tekstdokumenter eller grafisk fremvisning vil skærmen virkelig have svært ved at bevare skarpheden ved de skæve opløsninger. Til mediacenter er teksten dog som ofte så stor at man ikke kommer til at lide under det. Hvis man ønsker at bruge sin plasmaskærm til tekstbehandling så sørg for at købe en plasmaskærm med 1280x720, 1366x768, eller 1080x1920-opløsning i stedet.
Alternativ Plasma
Plasmaproducenterne gør sig virkelig umage for tiden for at formindske eller fjerne plasma-fjernsynets ulemper, for at komme tættere på LCD-kunderne. LG har f.eks. udviklet plastik-paneler der er mindre skrøbelige og vejer mindre. Nyeste modeller vil desuden komme i 32”. Panasonic har som de første fået full-HD presset ned i 42” og bruger speciel mat antirefleksglas i nogle modeller. (husk at strømforbruget er noget højere ved full-HD end de normale plasma-skærme). Pioneer har en virkelig lysabsorberende skærm, der nærmest står perfekt sort i dagslys som om aftenen.
Der findes i alt 5 plasma-panel producenter. Foruden de 3 nævnte er der også Samsung og Hitachi. Panasonic har klart største markedsandele med omkring 35-40% af alle plasmapaneler (Bl.a. B&O bruger Panasonic-plasma som udgangspunkt). Pioneers nyeste type8-panel anses på nuværende tidspunkt for at have markedets bedste billede uanset pris og teknologi. Panasonic er kun Matsushitas produktnavn. Firmaet der producere paneler hedder altså Matsushita og skærmene Panasonic.
Jeg vil forsøge mig at lave en lignende historie om LCD. Er der spørgsmål så spørg i vores forum eller tråden der er tilknyttet denne artikel.
Så godt skærmkøb og vær nu ikke bange for plasma. Flertallet vil i sidste ende finde dette billede bedre end konkurrerende typer.