Introduktion
Fra toppen af Asus' P5Q serie finder vi P5Q Premium, der har stået model til denne artikel. Bundkortet er med P45-chipsæt, understøttelse af DDR2, og så har det som resten af P5Q-serien en lang række strømsparende funktioner. Der er også blevet plads til et lille Linux-baseret styresystem, der kan bootes på i stedet for Windows. Express Gate SSD som det hedder, er bygget på bundkortet i form af en lille flashchip, og med denne kan man altså lynhurtigt surfe nettet, chatte på MSN og meget andet - det kommer vi selvfølgelig til.
Asus blev grundlagt i 1989 af fire gæve taiwanesiske gutter der alle oprindeligt arbejdede for Acer. I 2006 omsatte de for $16,5 milliarder dollars vha. intet mindre end 52 millioner solgte enheder - til sammenligning solgte MSI 18 - og Gigabyte 16.6 millioner enheder det samme år. Asus startede faktisk med at hedde Pegasus. Det navn blev dog hurtigt skrottet, så firmaet kunne listes højere på de lange alfabetiske prislister, og idag har de knap 100.000 ansatte i hele verden, med hovedsæde i hjemlandet Taiwan.
Vi kigger på P45-chipsættet på næste side.